Forestil dig at to amerikanske venner på rejse sammen i Italien. De går ind og ser Michelangelos "David", og når de endelig når frem til statuen står de begge som forstenede. Den første fyr — lad os kalde han Adam — er lamslået af skønheden i denne perfekte krop. Den anden fyr — vi kalder ham Bill — er lamslået af flovhed over at kigge på denne ting i midten. Så her er mit spørgsmål til jer: Hvem af de to fyre har mest sandsynligt stemt på George Bush og hvem på Al Gore?

Jeg behøver ikke en håndsoprækning fordi vi alle har de samme politiske stereotyper. Vi ved alle at det er Bill. I dette tilfælde svarer stereotypen til virkeligheden. Det er beviseligt at liberale har en højere score end konservative på et personlighedstræk kaldet åbenhed overfor oplevelser. Mennesker der har en høj score i åbenhed overfor oplevelser higer simpelt hen efter nyheder, variation, forskellighed, nye ideer og rejser. Mennesker men en lav score foretrækker ting som er kendte, sikre og pålidelige.

Hvis du kender til dette træk, kan du forså mange besynderligheder om menneskelig adfærd. Du kan forstå hvorfor kunstnere er så forskellige fra revisorer. Du kan faktisk forudsige hvilke slags bøger de læser, deres foretrukne rejsemål og deres yndlingsretter. Når du har forstået dette karaktertræk, ved hvorfor nogen vil spise på cafeteria, men ikke nogen du kender. (Latter) Dette karaktertræk fortæller os også meget om politik. Robert McCrae, som har forsket mest i dette træk siger at: "Åbne individer har en forkærlighed for frisindede, progressive, venstreorienterede synspunkter" — de foretrækker et åbent og foranderligt samfund — "Mens lukkede individer foretrækker konservative, traditionelle, højreorienterede synspunkter."

Dette træk fortæller os meget om hvilken slags grupper folk vil tilslutte sig. Her kommer en beskrivelse af af en gruppe jeg har fundet på Nettet. Hvilke slags mennesker vil tilslutte sig et globalt samfund åbent for folk fra alle fag og kulturer, som søger en dybere forståelse af verden og som håber at denne forståelse kan give os alle en bedre fremtid? Dette er fra en fyr kaldet Ted. (Latter) Nå, lad os se, hvis åbenhed bestemmer hvem der bliver venstreorienterede og åbenhed bestemmer hvem der bliver en TEDster, kan vi så forudsige at de fleste TEDsterer er liberale? Lad os undersøge det. Jeg vil bede jer om at række hånden i vejret, hvis I er til venstre for midten primært på sociale spørgsmål eller konservative, samt jeg vil give jer en tredje mulighed fordi jeg ved at der er et par libertarianere blandt publikum. Så, ræk hånden i vejret nu — også nede i udsendelsesrummet, lad os se alle som er her — Ræk hånden i vejret hvis du ligger til venstre for midten. Ræk den højre hånd op nu. OK. Ræk hånden op nu hvis du siger du er libertarianer. OK, omkring to dusin. Og tilsidst ræk hånden i vejret hvis ligger til højre for midten eller er konservativ En, to, tre, fire, fem — omkring otte eller ti.

OK. Dette er lidt problematisk. For hvis vores mål er at forstå verden, at søge en dybere forståelse af verden, vil vores manglende forskel i moralske anskuelser her i lokalet gøre det sværere. Fordi når alle mennesker deler de samme værdier og moralske anskuelser bliver de et hold og når man åbner for holdpsykologi blokere det for fordomsfri tænkning. Da de liberale tabte, som de gjorde i 2004 og som det næsten gjorde i 2000, trøstede vi os selv. (Latter) Vi forsøgte at forklare hvorfor halvdelen af USA stemte på det andet hold. Vi tænkte at de måtte være forblindet af religion eller simpel dumhed. (Latter) (Bifald) Så, hvis du tænker at halvdelen af USA stemte republikansk fordi de på den måde var forblindet, så vil mit budskab være at du er fanget i en moralsk matrix, i en bestemt moralsk matrix. Og med matrix mener jeg bogstaveligt en matrix som i filmen "The Matrix".

Men i dag vil jeg give dig et valg: Du kan enten tage den blå pille og blive i dine beroligende illusioner, eller du kan tage den røde pille og lære noget om moralpsykologi og bryde ud af den moralske matrix. Nu, fordi jeg ved — (Bifald) OK, jeg tror det besvarede mit spørgsmål. Jeg ville spørge om hvilken pille I valgte, men det er ikke nødvendigt. I er alle meget åbne for nye erfaringer, og derudover ser det ud som den også smagte jer godt. Nå. Lad os smage på den røde pille. Lad os studere noget moralpsykologi og se hvor det bringer os hen.

Lad os tage det fra start. Hvad er moral og hvor kommer den fra? Den værste ide indenfor psykologi er at bevidstheden er som en blank tavle ved fødslen. Udviklingspsykologi har vist at når børn kommer til verden ved de allerede meget om den psykologiske og sociale verden, og er forudprogrammerede for nemt at kunne lære visse ting og svært ved at lære andre. Den bedste definition af medfødte egenskaber jeg nogensinde har set — dette afklarede mange ting for mig — er fra hjerneforskeren Gary Marcus. Han sagde: "I udgangspunktet er organiseringen af hjernen ikke særligt afhængig af erfaring. Naturen kommer med et første udkast, som erfaringen derefter reviderer. Indbygget betyder ikke uformbar; de betyder organiseret gennem fremskridt i erfaringer." OK, hvad er så det første udkast til en moralsk bevidsthed? For at undersøge dette, læste min kollega Craig Joseph og jeg, os gennem den antropologiske litteratur om kulturelle forskelle i moral og litteraturen om evolutionær psykologi, for at finde lighedspunkter. Hvad er det for ting folk taler om på tværs af faggrænser? Hvad finder du på tværs af kulturer og endda mellem arter? Vi fandt fem — fem bedste lighedspunkter, som vi kalder moralens fem grundlag.

Den første er: Skade/omsorg. Vi er alle pattedyr her og vi har meget neural og hormonal programmering som knytter os til andre, føler omsorg for andre, har medfølelse for andre, specielt de svage og sårbare. Dette giver os meget stærke følelser om dem som skader andre. Dette moralske grundlag ligger under 70 procent af de moralske udsagn vi hører her på TED.

Det andet grundlag er rimelighed/gensidighed. Der er modsigende resultater for om du finder gensidighed hos andre dyr, men det er helt tydeligt hos mennesker. Dette Norman Rockwell maleri er kaldet: " Den gyldne regel", og vi har hørt om det fra Karen Armstrong, selvfølgeligt, som grundlaget for så mange religioner. Dette andet grundlag ligger under de andre 30 procent af de moralske udsagn vi hører her på TED.

Det tredje grundlag er holdfølelse/loyalitet. Du finder grupper i dyreriget — du finder samarbejdende grupper — men disse grupper er enten meget små eller består af søskende. Der er kun blandt mennesker hvor du finder store grupper af individer som er istand til at samarbejde, forbundet med hinanden i grupper, men i disse tilfælde, grupperne er samlet for at bekæmpe andre grupper. Dette kommer sandsynligvis fra vores lange historie med at leve i stammer, af stammepsykologi. Og denne stammepsykologi er så behagelig at når vi ikke har nogen stamme, går vi igang med at lave dem, fordi det er sjovt. (Latter) Sport forholder sig til krig, som porno gør til sex. Vi udfolder nogle meget meget gamle drifter.

Det fjerde grundlag er autoritet/respekt. Her ser du medlemmer af to beslægtede arter, udvise underdanighed. Men autoritet blandt mennesker er ikke så nært knyttet til magt og brutalitet, som hos andre primater. Det er mere baseret på at udvise respekt, og til tider elementer af kærlighed.

Det femte grundlag er renhed/ukrænkelighed. Dette maleri er kaldet: " Allegori over kyskheden", men renhed handler ikke så meget om at undertrykke kvindelig seksualitet. Det handler om enhver ideologi eller enhver ide som fortæller at du kan opnå en højere tilstand ved at kontrollere hvad du gør med din krop, ved at kontrollere hvad du putter i munden. Og mens det politiske højre moraliserer meget sex, så gør det politiske venstre det meget omkring mad. I vore dage er mad blevet meget moralsk ladet, med mange ideer om renhed, om hvad vi vil røre eller putte i vores munde.

Jeg tror at dette er de fem bedste kandidater for hvad der er det første udkast til en moralske bevidsthed. Jeg tror at det er det vi er født med, i hverfald en forberedelse til at lære disse ting. Men mens min søn Max, vokser op i en liberal universitetsby, hvordan vil dette første udkast blive revideret? Og hvordan vil det ende med at blive forskelligt fra et barn født 100 Km syd for os i Lynchburg, Virginia? For at tænke over kulturel variation, lad os prøve med et andet billede. Hvis der er fem systemer der fungere i vores bevidsthed — fem kilder til intuition og følelser — så kan vi beskrive den moralske bevidsthed som om den er ligesom disse mikserpulte, som har fem kanaler hvor du kan sætte et forskelligt niveau på hver kanal. Mine kollegaer Brian Nosek, Jesse Graham og jeg lavede et spørgeskema, som vi lagde på Nettet på www.yourmorals.org. og indtil nu har 30.000 mennesker svaret på skemaet og måske også dig. Her er resultaterne. Her er resultatet for omkring 23.000 amerikanske statsborgere. Til venstre er tegnet resultaterne for de liberale; og til højre de konservative; og i midten de moderate. Den blå linje viser folks gennemsnitlige svar på alle spørgsmål om skade.

Så som I kan se bekymrer fok sig om skade og omsorg. De giver en høj tilslutning til denne type udsagn over hele skemaet, men som I også ser bekymrer liberale sig lidt mere om det end konservative — linjen hælder nedad. Samme historie for rimelighed. men kig på de tre andre linjer. For de liberale er resultatet meget lavt. Liberale siger grundlæggende: "Dette ikke har noget med moral at gøre. Holdfølelse, autoritetstro og renhed har intet med moral at gøre, det afviser jeg." men som folk bliver mere konservative, stiger disse værdier. Vi kan sige at liberale har en slags tokanals moral, eller 2 strenget moral. Konservative har en femstrenget eller femkanals moral.

Vi har fundet dette i alle de lande vi har kigget på. Her er for 1.100 canadier. Jeg skifter hurtigt gennem et par andre slides. Storbritannien, Australien, New Zealand, Vesteuropa, Østeuropa, Latinamerika, Mellemøsten, Østasien og Sydasien. Bemærk også på alle disse grafer, hældningen på holdfølelse, autoritet og renhed er stejlere. hvilket viser at indenfor hvert enkelt land, er der ikke uenighed over skade og rimelighed. Alle — vi kan diskutere hvad der er rimeligt — men alle er enige om at skade og rimelighed er vigtigt. Moralske argumenter indenfor kulturer er specielt på spørgsmål om holdfølelse, autoritet og renhed.

Denne effekt er så stabil at vi finder den ligegyldigt hvordan vi stiller spørgsmålet. I et studie fornyeligt, bad vi folk om at forestille sig at de skulle til at anskaffe sig en hund. Du vælger en speciel race, du får noget mere at vide om racen. Forstil dig at du får at vide at denne race er meget selvstændig og den knytter sig til sin ejer som ven og ligeværdig? Så hvis du er liberal vil du sige. " Det lyder fantastisk!" Fordi liberale ønsker at sige: "Efter den! - hvis du syntes" (Latter) men hvis du er konservativ er dette ikke så tiltrækkende. Hvis du er konservativ og du lærer at hunden er ekstrem loyal til dets hjem og familie og ikke bryder sig om fremmede, for konservative, ja, loyalitet er godt — hunde forventes at være loyale. Men for liberale, det lyder som om denne hund løber efter at blive republikansk præsidentkandidat. (Latter)

Så, måske vil du sige: Ok, der er disse forskelle mellem liberale og konservative, men hvad gør disse tre andre grundlag til moral? Er disse ikke bare grundlaget for fremmedhad, totalitarisme og puritanisme? Hvad gør dem til moral? Svaret, tror jeg, er indeholdt i dette fantastiske triptykon af Hieronimus Bosch, "De jordiske glæders have" I det første panel ser man Skabelsen. Alt er ordnet, alt er smukt og alle mennesker og dyr gør hvad det er forventet de skal gøre. Men så, fordi verden er som den er, ændrer tingene sig. Nu gør hver enkelt person hvad han lyster, med hver eneste åbning på hver eneste andet menneske eller dyr. Nogen af jer vil genkende 60'erne. (Latter) Men 60'erne vil uundgåeligt afløses af 70'erne hvor tømmermændene meldte sig. Selvfølgeligt, Bosch kaldte dette for helvede.

Så denne triptykon, disse tre paneler afbilleder den evige sandhed om at orden falder fra hinanden. Sandheden om den sociale entropi. I tilfælde af at du tænker af dette blot er en kristen forestilling, hvor de kristne har deres underlige problemer med nydelse, er så her den samme historie, den samme udvikling, fortalt i en artikel i Nature for nogle år siden. Hvor Ernst Fehr og Simon Gachter fik folk til at deltage i et spil om fællesskabs dilemma. Et spil hvor du giver folk penge, og i hver runde af spillet kan de putte penge i en fælles pulje og hvor forsøgslederen fordobler puljen som derefter deles mellem spillerne. Så, dette er en god analog alle slags miljømæssige problemer, hvor vi opfordrer folk til at have et afsagn som de ikke rigtigt selv vil få noget ud af. Men du ønsker virkeligt af alle andre skal gøre et afsagn, men alle har en fristelse til at være gratist. Hvad der sker er at til en start, er folk rimeligt samarbejdsvillige — og det er altsammen spillet anonymt. I den første runde giver folk omkring halvdelen af deres penge. men hurtigt siger de: " Ved du hvad, de andre giver ikke så meget, og jeg gider ikke være et fjols for mine egne penge. Så jeg gider ikke smide penge i" Og derefter falder samarbejdet hurtigt fra rimeligt godt til tæt på nul.

men så — her er fidusen — Fehr og Gachter sagde, i den syvende runde, fortalte de folk "Nu ska I høre! Ny regel: hvis du ønsker at give nogle af dine egne penge for at straffe folk der ikke vil bidrage, så kan du gøre det." Og ligeså snart folk hørte om indførelse af straf steg samarbejdet. Det steg og blev ved med at stige. Masser af forskning viser at for at løse samarbejdsproblemer, hjælper det virkeligt. Det er ikke nok at appellere til folks gode vilje. Det batter først når der også er en form for straf. Selv hvis blot er skam eller sladder. Man har behov for en slags straf hvis man skal få folk til at samarbejde hvis de er i en stor gruppe. Der er endda nylig forskning som antyder at religion — primært gud, det at få folk til at tænke på gud — ofte, i nogle situationer, fører til en mere samarbejdsvillig og prosocial opførsel.

Nogle mennesker tror at religion er en tilpasning udviklet både gennem den kulturelle og biologiske evolution til at skabe sammenhæng i grupper delvist for at skabe tillid til hinanden og derfor gør dem mere effektive til at konkurrere med andre grupper. Jeg tror at det sandsynligvis er rigtigt, selvom det er et kontroversielt spørgsmål. Men jeg er særligt interesseret i religion, og i religionens oprindelse og hvad den gør med os og for os. Fordi jeg syntes ikke at det største vidunder i verden er Grand Canyon. Grand Canyon er i virkeligheden temmelig banal. Det er bare en masse sten, en masse vand og vind og en masse tid og du vil få Grand Canyon. Det er ikke så avanceret. Her er hvd der er virkeligt avanceret det er de folk som har levet steder som Grand Canyon, i samarbejde med hinanden, eller på Afrikas savanner, eller på Alaskas frosne strandbreder, og hvor nogle af disse landsbyer pludseligt voksede til mægtige metropoler som Babylon, Rom eller Tenochtitlan. Hvordan kunne det ske? Dette er et mirakel, meget sværere at forklare end Grand Canyon.

Svaret er, tror jeg, at de brugte hver eneste værktøj i kassen. Det tog alt vores moralpsykologi at skabe disse samarbejdende grupper. Ja, du skal kunne være bekymret om skade, du har behov for retfærdighedssans. men det hjælper meget til organiseringen af en gruppe hvis du har undergrupper og disse undergrupper har nogle interne strukturer, og du har en form for ideologi som fordrer folk til at undertrykke deres lavere drifter, for at forfølge højere og ædlere mål. Og nu kommer vi til kernen i uenigheden mellem liberale og konservative. Fordi de liberale afviser tre af disse grundlag. De siger: "Nej, lad os fejre mangfoldigheden, ikke fælles gruppemedlemskab. De siger: "Lad os anfægte autoritet" Og de siger: "Hold lovene væk fra min krop"

Liberale har meget ædle motiver for at gøre dette. Traditionel autoritet, traditionel moral kan være meget undertrykkende, og restriktiv for dem på bunden, for kvinder og for de utilpassede. Så de liberale taler for de svage og de undertrykte. De ønsker forandring og retfærdighed, selv med risiko for kaos. Denne fyrs T-shirt siger: "Stop ævlet, start en revolution" Hvis du har en høj grad af åbenhed overfor oplevelser, er revolution godt, det er forandring og det er sjovt. På den anden taler konservative for institutioner og traditioner. De ønsker orden, selv med omkostninger for dem på bunden. Den store konservative indsigt er at orden er svær at opnå. Det er noget meget værdifuldt som let kan blive tabt. Som Edmund Burke sagde: "At lægge bånd på mænd, så vel som deres friheder, må anses som blandt deres rettigheder." Dette var efter den franske revolutions kaos. Når du har set dette — efter du har set at både liberale og konservative begge har noget at bidrage med, at de skaber en balance mellem forandring og stabilitet — så tror jeg at vejen er åben for at bryde ud af den moralske matrix.

Dette er den store indsigt som alle de asiatisk religioner har opnået. Tænkt på yin og yang. Yin og yang er ikke fjender. Yin og yang hader ikke hinanden. Yin og yang er begge nødvendige, som nat og dag, for at få verdenen til at fungere. Du finder det samme i hinduismen. Det er mange overordnede guder i hinduisme. To af dem er Vishnu, bevareren, og Shiva ødelæggeren. Dette billede viser faktisk de to guder, som deles om den samme krop. I har attributterne for Vishnu til venstre, så vi kan betragte Vishnu som den konservative gud. I har attributterne for Shiva til højre, Shiva er den liberale gud. Og de arbejder sammen. Du vil finde de samme ting i budismen. De næste to strofer indeholder, tror jeg, den største indsigt som nogensinde er blevet opnået indenfor moralpsykologi. Fra zen mesteren Seng-ts'an: "Hvis du ønsker at sandheden skal stå klart for dig, vær aldrig for eller imod. Kampen mellem for og imod er indsigtens værste fjende" Men desværre, er det en sygdom (citat: Du er enten med os eller imod os i kampen mod terror") som har smittet mange af verdens ledere. men før du begynder at føle dig George Bush overlegen, før du kaster den den første sten, spørg dig selv, accepterer du dette? Accepterer du at træde ud af kampen mellem de gode og det onde? Kan man undgå ikke at være for eller imod noget?

Så, hvad er pointen? Hvad skal du gøre? Ok, hvis du tager indsigten fra de gamle asiatiske filosofier og religioner, og du kombinerer dem med den sidste forskning indenfor moralpsykologi, tror jeg at du kommer frem til disse konklusioner: At vores retskafne grundsyn er udviklet af evolutionen til at knytte os sammen i hold, at adskille os fra andre hold og derfor forholde os sandheden. Så hvad skal du gøre? Beder jeg dig om ikke at strides? Beder jeg dig om at omfavne Seng-ts'an og stoppe, stoppe med denne kæmpen for eller imod? Nej, bestemt ikke. Det siger jeg ikke. Dette er en forbløffende gruppe folk som gør så meget, bruger så meget af deres talent, deres begavelse, deres energi og deres penge for at gøre verden til et bedre sted, til af kæmpe — til at kæmpe mod uretfærdighed, at løse problemer.

Men som vi lærte fra Samantha Power, i hendes historie om Sergio Viera de Mello, kan du ikke bare være formanende og sige: "Du tager fejl, jeg har ret." Fordi, som vi netop hørte, alle mener de har ret. Og en lang række af de problemer vil vil løse, er problemer som kræver at vi forandre andre mennesker. Og hvis du ønsker at forandre andre mennesker, en meget bedre måde at gøre det på er først af forstå hvem vi er — for stå vores moralske psykologi, forstå at vi alle tror vi har ret — og så træde ud, selv hvis det kun er for et kort øjeblik, træde ud — gøre som Seng-ts'an. træde ud af den moralske matrix, Prøv at se det som et spil hvor alle mener de har ret og hvor alle har, i det mindste, nogle grunde - -selv hvis du er uenig med dem — alle har nogle årsager til, hvad de laver. Så træd ud. Og hvis du gør det, det er det væsentlige ryk til at dyrke den moralske ydmyghed, som kan få dig ud af den selvretfærdighed, som er den normale menneskelige tilstand. Tænk på Dalai Lama. Tænk over den enorme moralske myndighed omkring Dalai Lama— og den kommer fra hans moralske ydmyghed.

Jeg tror således pointen — pointen i min tale, og jeg tror, at pointen med TED — er at dette er en gruppe, der er lidenskabeligt engageret i stræben efter at ændre verden til det bedre. Mennesker her er lidenskabeligt engageret i forsøget på at gøre verden til et bedre sted. Men der er også en lidenskabelig forpligtelse til sandheden. Og så jeg tror, at svaret er at bruge dette lidenskabelige engagement til sandheden, er at forsøge at omdanne den til en bedre fremtid for os alle. Mange tak (Bifald)