Return to the talk Return to talk

Transcript

Select language

Translated by Christian Munk
Reviewed by Anders Finn Jørgensen

0:11 De sidste mange dage har jeg hørt folk tale om Kina. Og jeg har også talt med venner om Kina og det kinesiske internet. Der er noget der er meget udfordrende for mig. Jeg vil have mine venner til at forstå at Kina er kompliceret. Så jeg vil altid fortælle historien sådan: På den ene sider har vi ét, på den anden side har vi noget andet. Man kan ikke bare fortælle den ene sides historie. Her er et eksempel: Kina er et BRIC-land. BRIC-land betyder Brazilien, Rusland, Indien og Kina. Denne voksende økonomi er virkelig med til at hjælpe med at genoplive verdens økonomi. Men samtidig, på den anden side er Kina et SICK-land. Et udtryk, som først findes i Facebooks børsnoteringspapirer. Der står at SICK-land betyder Syrien, Iran, Kina og Nordkorea. De fire lande, som ikke har adgang til Facebook. Så Kina er altså et SICK-BRIC-land.

1:19 (Latter)

1:20 Endnu et projekt blev stablet på benene for at observere Kina og det kinesiske internet. Og nu, i dag vil jeg fortælle jer mit personlige indtryk de sidste mange år fra den mur. Så, hvis man er fan af "the Game of Thrones", så ved man med sikkerhed hvor vigtig en stor mur er for et gammelt kongerige. Den stopper fremmede ting nordfra.

1:47 Det samme galt for Kina. Nordpå var der en stor mur, Chang Cheng. Den beskyttede Kina mod invasion i 2000 år. Men Kina har også en stor firewall. Det er den største digitale grænse i hele verden. Den er der ikke kun for at beskytte det kinesiske regime mod Vesten, mod de universelle værdier, men også for at hindre Kinas egne borgere adgang til det globale, frie internet, og endda inddele sig selv i blokke, ikke forenet.

2:24 Så "internettet" består af to internet. Det ene er internettet, det andet er Kinanettet. Men hvis man tror Kinanettet er noget lignende en ødemark, en ørken, så tager man fejl. Men vi bruger også en meget simpel metafor, "katten efter musen", til at beskrive i de seneste 15 år den fortsatte kamp mellem den kinesiske censur, statens censur, "katten", og de kinesiske internetbrugere. Det er os, "musen". Men nogle gange er den metafor for simpel.

3:08 Så i dag vil jeg opgradere den til version 2.0. I Kina har vi 500 millioner internetbrugere. Det er den største befolkning af netizens, internetbrugere, i hele verden. Så selvom Kina har et totalt censureret internet, er det kinesiske internetfællesskab stadig i fremmarch. Hvordan kan det være? Det er enkelt. I har Google, vi har Baidu. I har Twitter, vi har Weibo. I har Facebook, vi har Renren. I har YouTube, vi har Youku og Tudou. Den kinesiske stat har blokeret hver eneste internationale Web 2.0 service, og vi kinesere har efterabet dem alle sammen.

3:59 (Latter)

4:01 Det er det jeg kalder smart censur. Det er ikke kun for at censurere én. Nogle gange er den kinesiske nationale internetpolitik meget simpel: Blokér og kopiér. På den ene side vil man tilfredsstille folkets behov for et socialt netværk, hvilket er vigtigt; folk elsker virkelig at netværke socialt. Men på den anden side vil de beholde serveren i Beijing, så de har adgang til informationen når som helst. Det var også derfor Google blev trukket ud af Kina. For de kan ikke acceptere at den kinesiske stat vil beholde serveren.

4:43 Nogle gange kunne de arabiske diktatorer ikke forstå disse to sider. For eksempel, Mubarak, han lukkede internettet ned. Han ville forhindre landets netizens i at kritisere ham. Men når netizens ikke kan gå på nettet, går de ud på gaden. Og så er resultatet meget enkelt. Vi ved alle at Mubarak teknisk set er død. Og så var der Ben Ali, den tunesiske præsident. Han fulgte ikke den anden regel. "Hold serveren i dine hænder." Facebook, en service baseret i USA, lod han fortsat blive i Tunesien. Så han kunne ikke forhindre sine egne borgere i at lægge videoer på nettet, som er kritiske mod hans korruption. Så skete det samme: Han var den første, der væltede under det arabiske forår.

5:42 Men de to meget smarte internationale censur politiker forhindrede ikke de kinesiske sociale medier i at blive et offentligt rum, en port for folkets synspunkt og kinesiske embedsmænds mareridt. Fordi vi har 300 millioner mikrobloggere i Kina. Det er hele USA's befolkning. Så når disse 300 millioner mennesker, mikrobloggere, selvom de blogger eller tweeter på den censurerede platform, kan Kinanettet selv skabe meget kraftig energi, hvilket aldrig er sket før i Kinas historie.

6:26 I juli 2011 kørte to tog galt i Wenzhou, en sydkinesisk storby. Lige efter togulykken ville autoriteterne bogstaveligt talt tildække historien og begrave togene Det gjorde de kinesiske netizens vrede. De første fem dage efter togulykken blev der skrevet 10 millioner kritiske opslag på sociale medier, hvilket aldrig er sket i Kinas historie. Og senere samme år blev jernbaneministeren fyret og idømt ti års fængsel.

7:02 Og for nylig var der en meget sjov debat mellem Beijings Miljøministerium og den amerikanske ambassade i Beijing, fordi ministeriet beskyldte den amerikanske ambassade for at blande sig i kinesisk indenrigspolitik ved at oplyse data for luftkvaliteten i Beijing. Så, øverst har vi ambassadens data, PM 2.5-tallet. Der står 148 og at det er farligt for den følsomme gruppe. Så anbefalingen er: Gå ikke udenfor. Men nederst er ministeriets tal. Det er 50. Med andre ord: gå bare udenfor. Men 99 procent af de kinesiske mikrobloggere står solidt på ambassadens side. Jeg bor i Beijing. Hver dag ser jeg kun på den amerikanske ambassades data når jeg skal beslutte om jeg skal åbne vinduet.

8:11 Hvorfor er det kinesiske sociale netværk, selv indenfor censurens grænser, i så stor udvikling? En del af årsagen er de kinesiske sprog. Twitter og dens kopier har en øvre grænse på 140 tegn. Men på engelsk er det 20 ord eller en sætning med et kort link. I tyskland -- på tysk er det måske bare "Aha!"

8:33 (Latter)

8:35 Men på kinesisk betyder 140 tegn et afsnit, en historie. Man kan næsten have alle de journalistiske elementer med. Det her er for eksempel Shakespeares Hamlet. Det er det samme indhold. Man kan se at præcis en kinesisk tweet er lig med 3,5 engelske tweets. Kinesere snyder jo altid, ikke? Så derfor ser kineserne virkelig mikroblogging som et medie, ikke bare et overskriftsmedie.

9:14 Og kopien, Sina er firmaet som kopierede Twitter. Den har endda sit eget navn, Weibo. "Weibo" er den kinesiske oversættelse af "mikroblog". Den har sin egen innovation. I kommentarområdet bliver det kinesiske Weibo mere lig Facebook end den originale Twitter. Så disse innovationer og kopier som Weibo og mikroblogging, da det kom til Kina i 2009 blev det med det samme en medieplatform i sig selv. Det blev en medieplatform for 300 millioner læsere. Det blev mediet. Hvis det ikke blev nævnt på Weibo, så fandtes det ikke i kinesernes øjne.

9:59 Samtidig har de kinesiske sociale medier meget stor indflydelse på den kinesiske tankegang og det kinesiske liv. For eksempel giver det de tavse mennesker en kanal hvor deres stemme kan blive hørt. Vi har et benådningssystem. Det er et retsmiddel ud over domstolene, fordi den kinesiske regering vil fastholde at regenten er god; de gamle lokale embedsmænd er slyngler. Så derfor vil ansøgerne, ofrene, bønderne tage toget til Beijing for at appellere til den centrale stat; de vil have regenten til at afgøre problemet. Men som flere og flere tager til Beijing risikerer de også en revolution. Så de har sendt dem tilbage de seneste år. Nogle blev endda sat i fængsel. Men nu har vi Weibo, som jeg kalder Weibo-benådning. Folk bruger bare deres mobiltelefon til at tweete.

10:54 Med en sørgelig historie har man en chance for at den vil blive opdaget af journalister, professorer eller kendte. Én af dem er Yao Chen. Hun er den mest populære mikroblogger i Kina og har omkring 21 millioner abonnenter. De er næsten som en national TV-station. Så en sørgelig historie bliver samlet op af hende. Så det sociale medie Weibo, selv med censuren, gav stadig kineserne en reel chance for 300 millioner mennesker, som hver dag chatter og taler sammen. Det er ligesom et stort TED, ikke? Men det er også første gang sådan et offentligt rum findes i Kina. Det kinesiske folk begynder at lære hvordan man forhandler og taler med andre.

11:46 Men katten, censuren, sover ikke. Det er svært at skrive følsomme ord på det kinesiske Weibo. For eksempel må man ikke skrive navnet på præsidenten, Hu Jintao, og heller ikke navnet på byen Chongqing, og indtil for nyligt kunne man heller ikke søge på efternavnene på de øverste ledere. Men kineserne er meget gode til ordspil og alternative formuleringer og selv memer. De bruger endda navnene i den her ord-forandrende kamp mellem græs-mudder-hesten og flod-krabben. Græs-mudder-hesten er caoníma på kinesisk, og udtales ligesom motherfucker, som netizens kalder sig selv. Flod-krabben er héxiè og udtales ligesom harmonisering, censur. Så det er en caoníma mod en héxiè. Det er meget godt. Så når der sker noget politisk interessant, kan man på Weibo se en anden meget underlig historie har fundet sted. Mærkelige sætninger og ord. Og selv hvis man har en PhD i kinesisk kan man ikke forstå det.

13:06 Men man kan ikke gøre meget mere. Nej, fordi kinesiske Sina Weibo blev grundlagt præcis en måned efter den officielle blokéring af twitter.com. Det betyder at helt fra begyndelsen har Weibo overbevist den kinesiske regering om at de ikke ville blive en scene for nogen form for trussel mod regimet. For eksempel, alt hvad man vil lægge op, såsom "lad os mødes" eller "gå en tur", bliver automatisk gemt og datamineret og rapporteret til et bureau, hvor det analyseres politisk. Selv hvis man har lyst til at samles et sted, vil politiet vente på én allerede inden, man kommer. Hvorfor? Fordi de har informationen. De har det hele i deres hænder. Så de kan, i stil med George Orwells "1984", overvåge systemkritikerne. Så det er et meget alvorligt indgreb.

14:03 Men I skal lægge mærke til en sjov ting i løbet af processen "katten efter musen". Katten er censuren, men Kina er ikke bare én kat, der er også lokale katte. En central kat og lokale katte.

14:17 (Latter)

14:19 Serveren er i de lokale kattes hænder, så når netizens kritiserer den lokale regering, har den lokale regering ikke adgang til informationen i Beijing. Hvis de ikke bestikker de centrale katte, kan de ikke gøre noget, kun undskylde.

14:36 Så disse tre år -- i de sidste tre år har den sociale bevægelse mikroblogging virkelig ændret den lokale regering, som blev mere og mere gennemskuelig, fordi de ikke kan komme til informationen. Serveren er i Beijing. Tilbage til historien om togulykken. Måske er spørgsmålet ikke hvorfor der blev skrevet 10 millioner kritiske opslag på fem dage, men hvorfor den centrale regering i Kina tillod fem dages online ytringsfrihed. Det er aldrig sket før. Svaret er meget simpelt: Fordi selv top-lederene var trætte af denne her mand. Dette selvstændige kongerige. De havde brug for en undskyldning, og offentlighedens mening er en meget god undskyldning for at straffe ham.

15:19 Der var også store nyheder i Bo Xilai-sagen: Han tilhører kronprinsepartiet. Men fra februar til april i år er Weibo virkelig blevet til en markedsplads af rygter. Man kan næsten skrive alle slags vittigheder om medlemmerne af kronprinsepartiet. Alt! Det er næsten som at bo i USA. Men hvis man vover at retweete eller nævne et falsk statskup i Beijing bliver man med sikkerhed arresteret. Så denne her slags frihed er målrettet til et præcist vindue.

15:51 Så for kinesere i Kina er censur normalt, men frihed er underligt. Der må være en mening bag det. Fordi han var en meget populær venstreorienteret leder, ville den centrale regering udrense ham. Han var meget sød, men regeringen overbeviste det kinesiske folk om hvorfor han er så slem. Så Weibo, det offentlige rum på 300 millioner mennesker, blev et meget godt, praktisk redskab til politisk slagsmål.

16:19 Men selvom teknologien er meget ny er teknikken meget gammel. Den blev gjort berømt af formand Mao Zedong, fordi han mobiliserede millioner af kinesere under den kulturelle revolution for at tilintetgøre alle lokale regeringer. Det er meget enkelt, fordi den centrale kinesiske regering ikke engang behøver at følge offentlighedens mening. De giver dem bare et vindue, hvor de ikke censurerer folk. Det ikke at censurere er blevet et politisk værktøj i Kina.

16:48 Så det er opgraderingen af det her spil "katten efter musen". Sociale medier ændrede kinesernes tankegang. Flere og flere kinesere vil gerne favne ytringsfriheden og menneskerettighederne som deres fødselsret, ikke som et importeret amerikansk privilegie. Det gav også kineserne et nationalt offentligt rum hvor folk nærmest kan træne sit medborgerskab og forberede sig på det kommende demokrati. Men det ændrede ikke det kinesiske politiske system, og den centrale kinesiske regering udnyttede denne centrale serverstruktur til at forstærke sin kraft i kampen mod de lokale regeringer og de forskellige grupperinger.

17:28 Så hvad er fremtiden? Vi er trods alt musen. Uanset hvad fremtiden er skal vi kæmpe mod musen. Ikke kun i Kina, men også i USA er der nogle meget små, søde men slemme katte.

17:46 (Latter)

17:48 SOPA, PIPA, ACTA, TPP og ITU. Og ligesom Facebook og Google påstår de at de er venner med musen, men nogle gange ser vi dem lege med kattene. Så min konklusion er meget enkel. Vi kinesere vil kæmpe for vores frihed, I skal bare holde øje med jeres slemme katte. Lad dem ikke slå sig sammen med de kinesiske katte. Kun på den måde, i fremtiden, kan vi opnå musens drømme: at kunne tweete når som helst, hvor som helst, uden frygt.

18:27 (Bifald)

18:34 Tak!

18:36 (Bifald)