Ze Franks nørdcore komik

I ved, da Chris første gang kom til mig for at tale ved TED, sagde jeg nej Fordi jeg følte ikke jeg ville være i stand til at lave den personlige forbindelse, i ved, som jeg ønskede. Det er en så stor konference. Men han forklarede mig, at han var i knibe, han havde svært ved at finde den slags sex-appel og stjerneglans, som konferencen var kendt for --

(Latter)

Så jeg sagde fint, Ted -- Jeg mener Chris. Jeg vil komme på to betingelser. Et -- jeg vil tale så tidligt om morgenen som overhovedet muligt. og to -- jeg vil vælge temaet for TED 2006 Og heldigvis sagde han ja. OG temaet, om to år, bliver: "Nuttede billeder af hundehvalpe".

(Latter)

(Bifald)

Jeg opfandt Placebo-kameraet.

(Latter)

Det tager ikke rigtigt billeder, men det er fandens meget billigere, og du føler det stadig som om du var der.

(Latter)

"Min herre, god dag, komplimenter for dagen og mine bedste ønsker for dig og din familier. Jeg ved dette brev vil komme som en overraskelse, men lad det ikke blive en overraskelse for dig, for naturen har en evne til at ankomme uanmeldt, og, som mundheldet siger, er det svært at finde originaler, men deres ekkoer lyder højere. Så jeg besluttede mig til selv at kontakte dig, så du kan forsikre mig om sikkerhed og ærlighed, hvis jeg skal overlade et pengebeløb i din varetægt. Jeg er Hr. Michael Bangoora, søn af afdøde Hr. Tiamu Bangoora --

(Latter)

som var Finansminister i Sierra Leone --

(Bifald)

men blev dræbt i borgerkrigen. (Latter) Vel vidende, at dit land er økonomisk attraktiv for investeringer, og dit folk er åbne og hæderlige i samhandel under hvilken forudsætning, jeg skriver til dig.

(Latter)

Før min far´s død, havde han i alt 23 millioner United States Dollars, som han gemte for oprørslederne igennem hele krigen.

(Latter)

Denne fond skulle bruges til rehabilitering af vandreserverne over hele landet, før krigen brød ud. Da krigen brød ud, krævede oprørslederen, at fonden skulle gives til ham, min far insisterede på, den ikke var i hans besiddelse, og han blev dræbt på grund af hans vægring mod at frigøre fonden. I mellemtiden, er min mor og jeg den eneste person, som ved noget om fonden. fordi min far altid betror sig til mig. Jeg lavede hurtigt en aftale med en Røde Kors nødhjælpsarbejder, som brugte sin officielle bil til at transportere pengene til Lungi Lufthavn, Freetown, skønt han ikke kendte til indholdet i kassen.

(Latter)

Fonden blev deponeret som en familiereserve i et sikkert, pålideligt sikkerhedsfirma i Dakar, Senegal, hvor jeg modtog midlertidigt asyl. Jeg ønske ikke at investere pengene i Senegal på grund af ugunstigt økonomiske klima, og så tæt på mit hjemland. Den eneste hjælp jeg behøver fra dig, hvilket jeg er sikker på du vil gøre for mig, er det følgende: et, vær en tavs partner og modtag pengene på din konto i tillid; to, stil en bankkonto under din kontrol til rådighed hvortil pengene vil bliver overført; tre, modtag pengene på din konto i tillid, udtag din kommission, og lad resten af pengene stå indtil jeg ankommer, efter overførslen er fuldført. Med venlig hilsen, Mr. Michael Bangoora."

(Latter)

(Bifald)

Dette er virkeligt pinligt. Jeg fik at vide, backstage, at jeg har 18 minutter. Jeg har kun forberedt 15.

(Latter)

Så hvis det er ok med jer, så vil jeg gerne lige vente i tre.

(Latter)

Jeg er virkelig ked af det.

(Latter)

(Bifald)

Hvad er dit navn?

(Latter)

Mark Serfass. Meget sejt, hva'?. Forfølger lykke.

(Latter)

Er du jomfru? Jomfru?

(Latter)

Jeg mener -- nej, jeg mener, TED-jomfru?

(Latter)

Er du? Oh, OK. Så hvad er du, noget i retning af 1.000, 2.000, noget i den retning? ? Du ved ikke, hvad jeg taler om?

(Latter)

åh, Mark --

(Latter)

Serfaas.

(Latter)

1.860 -- er jeg god?

(Latter)

Og det er ikke noget at skamme sig over. Det er ikke noget at skamme sig over.

(Bifald)

Ser i, jeg hang ud med et par fyre fra Google i går aftes. Virkelig cool, vi drak os stive. (Latter) Og de fortalte mig, at Google's software er blevet så avanceret, at, baseret på din interaktion med Google gennem din livstid, kan de faktisk forudsige hvad det næste du siger, er.

(Latter)

Og jeg var ligesom: "Hold dog kæft mand, det er for vildt."

(Latter)

Men de sagde "Nej, men vis det ikke til nogen", men de tog fejl. Og så sagde de, at jeg bare kunne skrive hvad jeg det næste jeg ville sige ville være og mit navn, og den ville fortælle mig det. Og jeg bliver nødt til at sige, lige nu, dette er et stykke original software, dette er en ægte internetbrowser, og dette er et ægte Google-site, og vi skal afprøve det live i dag. Hvad er det næste, jeg vil sige? Og Ze Frank -- det er mig. Føler jeg mig heldig?

(Latter)

Føler jeg mig heldig?

Publikum: Ja.

(Latter)

Ze Frank: Åh, fantastisk.

(Latter)

I marts 2001 --

(Latter)

optog jeg mig selv dansende til Madonnas "Justify My Love" På en torsdag sendte jeg et link til et websted som viste de klip til 17 af mine nærmeste venner, som en del af min -- en invitation til min -- en invitation til min... -- ... -- 26-års fødselsdagsfest.

(Latter)

Mandagen efter var der over en million besøgende på det websted om dagen.

(Latter)

Inden for en uge modtog jeg et opkald fra Earthlink, som sagde, at på grund af en 10 cent pr. megabyte overforbrugstakst, skyldte jeg dem over 30.000 dollars.

(latter)

Behøver jeg at sige, at jeg var i stand til at sige mit job op?

(Latter)

Og endelig, du ved, blive freelancer.

(Latter)

Men nogle mennesker referer mere til som en -- som, en slags, en internet guru eller --

(Latter)

swami.

(Latter)

Jeg - Jeg vidste jeg havde fat i noget. Jeg havde basalt set distilleret en meget svært forklarbar og kompleks filosofi, som jeg ikke vil gå ind i her, fordi det er en smule for dybt for jer alle sammen, men --

(Latter)

det handler om, hvad der gøre websteder populærre, og, du ved, det er --

(Latter)

Det er ærgeligt, at jeg ikke har mere tid. Måske jeg kan komme tilbage næste år, eller noget i den retning.

(Latter)

Jeg er besat af email. Jeg får en masse af det. Fire år senere får jeg stadig 200 eller 300 emails om dagen fra folk jeg ikke kender, og det har været en fantastisk mulighed for at lære forskellige kulturer at kende, i ved? Det er som et mikroskop mod resten af verden. Du kan kigge ind i andre folks liv, og jeg føler også, at jeg får en masse inspiration. fra den gennemsnitlige bruger. For eksempel var der nogle der skrev til mig. De sagde: "Hey Ze, hvis du nogensinde kommer til Boulder, så skulle du tage og rocke med os", og jeg sagde: "Hvorfor vente?" Og de sagde: "Hey Ze, tak for at rocke med os, men jeg mente den slags rocken, hvor vi ville være nøgne."

(Latter)

Og det var pinligt. Men i ved, det er en slags samarbejde mellem mig og fans´ene, så jeg sagde: "OK".

(Latter)

Jeg kan høre en masse af jer hviske.

(Latter)

Og jeg ved godt hvad I siger. I siger: "Hold da kæft, hvordan kan hans præsentation være så flydende?"

(Latter)

Og jeg må sige, at det ikke kun er mig i år. Chris må også tage noget af æren, fordi i de tidligere år, har der vist været lidt underlødige talere ved TED. Jeg ved det ikke.

(Latter)

Så, i år sendte Chris os en TED Konference-simulator.

(Latter)

Hvilket virkelig gav os talere en mulighed for at opleve det, i skyttegravene, og øve os derhjemme, så vi kunne blive klar til denne oplevelse. Og jeg må sige, I ved, det er virkelig, virkelig godt at være her.

(Bifald)

Jeg vil gerne fortælle jer en lille vits. Ikke bare de gode bidder, dog. Du kan gå i brokkemodus.

Stemme: Hej, idiot, skrid ud af scenen.

ZF: Du kan selv forsvinde fra scenen.

(Latter)

Stemme: Vi vil have Malcom Gladwell.

(Latter)

(Bifald)

I tilfælde af, at du går over tiden. Jeg -- jeg har bare en sidste ting, jeg gerne vil nå at sige, Jeg vil virkelig --

(Latter)

gerne takke jer alle sammen for at være her.

(Latter)

Og frøtilstand. Ah, den første gang jeg elskede med en stenreje --

(Latter

(Latter)

(Bifald)

Det er sandt. Nogle mennesker siger til mig, de siger, Ze, du laver alle de her ting, de her internet-ting, og du tjener ingen penge.

(Latter)

Hvorfor? Og jeg svarer, "Mor, far --

(Latter)

Jeg prøver". Jeg ved ikke, om I er opmærksomme på det, men spil -- computerspilmarkedet, børn spiller de her computerspil, oh, men, efter sigende, bliver der brugt bunkevis af penge. Jeg mener, jeg tror der bliver brugt 100.000 dollars eller mere om året på de her ting. Så jeg besluttede mig for at prøve selv. Jeg fandt på nogle få spil.

(Latter)

Dette kalder jeg "Ateist". Jeg tænkte, at det ville være populært blandt de unge børn. Se, jeg bevæger mig lidt rundt og siger lidt ting.

(Latter)

(Bifald)

Det solgte så ikke så godt.

(Latter)

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor I griner.

(Latter)

I skulle have gjort det, inden jeg prøvede at sælge det. "Budhist" ligner, naturligvis, "Ateist" meget.

(Latter)

Men du kommer tilbage som en and.

(Latter)

Og det er fedt fordi, I ved, for en femmer, kan man spille dette i lang tid.

(Latter)

Og Chris sagde i en email, I ved, at vi gerne skulle bringe noget nyt med til TED, noget, vi ikke har vist til nogen andre før. Så jeg lavede dette til TED. Det er "Kristen". Det er den tredje i serien. Jeg håber den vil sælge godt i år.

(Latter)

Har du en foretrukken? Godt valg.

(Latter)

Så kan du vente til genopstandelsen -- (Latter)

som er --

(Latter)

et tilfældigt numbber mellem et og 500 millioner.

(Latter)

Hvad snakker vi egentlig om her. Jo, glæden ved teknologi.

(Latter)

Glæden ved teknologi, for mig, betyder noget, fordi jeg får en masse glæde ud af teknologi. Og faktisk, at lave ting ved hjælp af teknologi -- og jeg mener det alvorligt, selvom jeg bruger min sarkastiske tone -- Jeg vil ikke -- vent lidt. At lave ting, I ved -- At lave ting giver mig faktisk stor glæde. Det er den kreative proces der holder mig en boble og en halv over evig angst i mit liv, og det er følelsen af at være ca. 80 procent færdig med et projekt -- hvor du ved, at du stadig har arbejde tilbage, men det er ikke slut, og du er ikke ved at begynde på noget nyt -- der i virkeligheden fylder hele mit liv.

Og derfor, det jeg har gjort er, at jeg er begyndt at interesse mig for at skabe online sociale rum, hvor jeg kan dele den følelse med mennesker, som ikke anser dem selv for at være kunstnere. Vi er i en kultur af gurudyrkelse. Det er så svært at bruge visse programmer fordi, I ved, de er utilnærmelige, folk føler, at de har brug for at læse manualen. Så jeg prøver på -- (Latter) Jeg prøver at skabe disse minimalistiske aktiviteter der tillader mennesker at udtryk dem selv, og, forhåbentlig -- whoa, jeg er ligesom -- på siden, men den eksisterer ikke. (Latter) Det er, ligesom -- seriøst ment, dog --

(Latter)

Jeg prøver at skabe meningsfulde miljøer hvor folk kan udtrykke sig selv.

(Latter)

Her skabte jeg en konkurrence kaldet: "Når kontorforsyninger angriber", Hvilket jeg synes virkelig gav genklang med den --

(Latter)

arbejdende del af befolkningen.

(Latter)

Over 500 indlæg på tre uger, toiletpapir-mode.

(Latter)

Igen, mennesker fra hele landet skabte ting -- uret er særligt bemærkelsesværdigt.

(Latter)

Online tegneredskaber -- I har formentlig set en masse af dem. Jeg synes de er vidunderlige. Jeg synes, det er en chance for folk til at få lov til at lege med kridt og al den slags. Men jeg er interesseret i processen, den kreative proces, som den egentlige hændelse, jeg er interesseret i. Og problemet er, at en masse mennesker er elendige til at tegne, og får det elendigt over den her, I ved, tændstikfigur-agtige, grimme lille ting, de har skabt. Og i sidste ende, stopper de med at lege med det, eller tegne, I ved, de tegner penisser og den slags ting.

(Latter)

Så, Scribbler'en er et forsøg på at skabe et generativt værktøj. Med andre ord, det er et hjælpeværktøj. Du kan tegne en simpel tændstikmand, og så samarbejder den med dig og skaber en slags efterkrigstids tysk radering.

(Latter)

Så du kan -- faktisk er den gearet til at være bedre til at tegne ting, der ser værre ud. Så vi begynder, og starter med at tegne lidt, og -- så ideen er, at du virkelig kan, I ved, tage del i processen, men se noget virkelig lort, ser smukt ud. Og her er et par af mine favoritter. Dette er en liille marionetfigur der blev sendt til mig. Her er den, meget cool.

(Latter)

Elskede, smukt. Jeg mener, det er fantastisk. Dette er fra en 11-årig pige -- tegnede dette og sendte det ind. Det er bare fantastisk.

(Latter)

Jeg -- Jeg er gravalvorlig her. Jeg synes faktisk -- det er ikke en joke.

(Latter)

Men jeg synes, at det er -- det er en virkelig sjov og vidunderlig ting. Og dette her kaldes for skønlitteratur-projektet. Det er et online rum, som -- basalt set er det en renoveret opslagstavle som opfordrer til kollaborativ skrivning af skønlitteratur. Disse er haiku-digte. Ingen af haikuerne er skrevet af den samme person, faktisk, ikke een linje var -- I ved, hver eneste linje er tilføjet af forskellige personer på forskellige -- på forskellige tidspunkter. Jeg synes at, "nu bundet op, bundet ned, "elskerinde grusom kommer til mig, nu bundet ned, den er oppe" Det -- Det er en utrolig måde, og jeg kan fortælle jer, hvis I kommer hjem og din ægtefælle, eller hvem det end er, siger "Lad os snakke" -- på den måde, som isner dig allerinderst inde.

Men det er perifere aktiviteter som disse, der får folk at arbejde sammen og lave sjove ting. De lærer faktisk hinanden at kende, og det er en slags perifere aktiviteter med lav indgangstærskel, som jeg synes er de vigtigste til at bringe noget af vores sammenbindende sociale kapital som vi mangler. Og meget, meget hurtigt -- Jeg elsker dukker. Her er en dukke. Den danser til musik, Lotte Reiniger, en fantastisk skyggedukkefører fra '20erne som begyndte at gøre mere indviklede ting. Jeg blev interesseret i dukker, og jeg vil bare lige vise jer en sidste ting. åh, dette er hvordan du laver dukker.

(Bifald)

Chris Anderson: Mine damer og herrer, Hr. Ze Frank.

(Bifald)