Yang Lan: Generationen, der forandrer Kina

Natten før, jeg skulle til Skotland, blev jeg bedt om at være vært for finalen i "Kina Har Talent"-showet i Shanghai med 80.000 tilskuere i stadionet. Gæt, hvem der gæsteoptrådte? Susan Boyle. Og jeg fortalte hende, "Jeg skal til Skotland i morgen." Hun sang smukt, og hun formåede endda at sige et par ord på kinesisk: 送你葱 Det betyder hverken "hej" eller "tak," det der normale. Det betyder "gratis grønne løg." Hvorfor sagde hun det? Fordi det var et vers fra vores kinesiske parallel til Susan Boyle -- en nogen og 50 år gammel kvinde, en grønthandler i Shanghai, som elsker at synge vestlig opera, men hun forstod ikke engelsk eller fransk eller italiensk, så hun fyldte i stedet sangteksterne med grøntsagers navne på kinesisk. (Latter) Og den sidste sætning i Nessun Dorma, som hun sang i stadionet, var "gratis grønne løg." Så [imens] Susan Boyle sagde det, sang 80.000 tilskuere sammen. Det var vanvittigt sjovt.

Jeg vil gætte på, at Susan Boyle og denne grønthandler i Shanghai tilhørte anderledesheden. De var dem, man mindst forventede, skulle få succes inden for underholdningsbranchen, og alligevel fik deres mod og talent dem igennem. Og et show og en platform gav dem scenen til at realisere deres drømme. Tja, at være anderledes er ikke så svært. Vi er alle forskellige fra forskellige perspektiver. Men jeg synes, det at være anderledes er godt, fordi du præsenterer en anderledes synsvinkel. Du har chancen for at gøre en forskel.

Min generation har været meget heldig at bevidne og deltage i Kinas historiske forvandling, der har lavet så mange forandringer i de sidste 20, 30 år. Jeg mindes, at i året 1990, da jeg graduerede fra universitetet, søgte jeg et job i salgsafdelingen på det første fem-stjernede hotel i Beijing, Great Wall Sheraton -- det er der stadig. Så efter at være blevet forhørt af den her japanske bestyrer i en halv time sagde han endelig, "Nå, Frøken Yang, har De nogen spørgsmål at stille mig?" Jeg fremmanede mit mod og selvsikkerhed og sagde, "Ja, men kunne De fortælle mig, hvad I egentlig sælger?" Jeg havde ingen anelse om, hvad en salgsafdeling lavede på et fem-stjernet hotel. Det var den første dag, jeg satte min fod på et fem-stjernet hotel.

På omkring samme tid stillede jeg op til en audition -- den første åbne audition nogensinde til landsdækkende fjernsyn i Kina -- med tusind andre universitetspiger. Produceren fortalte os, at de ledte efter et sødt, uskyldigt og smukt frisk ansigt. Så da det var min tur, stillede jeg mig op og sagde, "Hvorfor er kvinders personligheder i fjernsynet nødt til at være smukke, søde, uskyldige og, I ved, opbakkende? Hvorfor kan de ikke have deres egne idéer og deres egen stemme?" Jeg troede egentligt, jeg fornærmede dem. Men i virkeligheden blev de imponerede over mine ord. Og så var jeg i konkurrencens anden runde, og så den tredje og den fjerde. Efter syv runder i konkurrence var jeg den sidste tilbage. Så var jeg med i et landsdækkende tv-show i bedste sendetid. Og tro det eller ej, det var det første show på kinesisk tv, der tillod sin vært at tale frisindigt uden at læse op fra et godkendt manuskript. (Bifald) Og mit ugentlige publikum på det tidspunkt var mellem 200 og 300 millioner seere.

Nå, men efter nogle få år besluttede jeg mig for at tage til U.S.A. og Columbia University for at forfølge min kandidatuddannelse, og så startede jeg min egen medievirksomhed, hvilket var utænkeligt i årene, da jeg startede min karriere. Så vi gør en masse ting. Jeg har interviewet over tusind personer igennem tiden. Og nogle gange har jeg unge, der kommer til mig og siger, "Lan, du forandrede mit liv," og det er jeg stolt af. Men så er vi også så heldige at bevidne hele landets forvandling. Jeg deltog i Beijings anmodning om de Olympiske Lege. Jeg repræsenterede Shanghai Expo. Jeg så Kina omfavne verden og vice versa. Men nogle gange tænker jeg, hvad har dagens generation af unge gang i? Hvordan er de anderledes, og hvilke forskelle vil de gøre for at forme Kinas fremtid eller verden generelt?

Så i dag vil jeg gerne tale om unge gennem de sociale mediers platform. For det første, hvem er de? [Hvordan] ser de ud? Tja, det her er en pige ved navn Guo Meimei -- 20 år gammel, smuk. Hun viste sine dyre tasker, tøj og bil på sin mikroblog, der er den kinesiske version af Twitter. Og hun påstod, at hun var Røde Kors' administrerende direktør i Handelskammeret. Hun indså ikke, at hun trådte på en følsom nerve og udløste landsdækkende udspørgen, næsten et oprør, om Røde Kors' troværdighed. Striden var så ophedet, at Røde Kors var nødt til at afholde en pressekonference for at klargøre det, og efterforskningen er i gang.

Så vidt, i dag, ved vi, at hun selv opfandt den titel -- sandsynligvis fordi hun føler sig stolt over at være involveret i velgørenhed. Alle de dyre ting blev givet til hende som gaver af hendes kæreste, der plejede at være bestyrelsesmedlem i en underafdeling af Røde Kors i Handelskammeret. Det er meget kompliceret at forklare. Men alligevel, offentligheden køber den stadigvæk ikke. Den koger stadig. Det viser os en generel mistillid til regeringen eller institutioner bakket op af regeringen, der manglede gennemskuelighed i fortiden. Og det viste os også de sociale mediers magt og indflydelse som mikroblog.

Mikroblog blomstrede i år 2010, med dobbelt så mange besøgende og en tredobling af tiden brugt på det. Sina.com, en stor nyhedsportal, har alene mere end 140 millioner mikrobloggere. På Tencent, 200 millioner. Den populæreste blogger -- det er ikke mig -- det er en filmstjerne, og hun har mere end 9,5 millioner tilhængere eller fans. Omkring 80 procent af disse mikrobloggere er unge under 30 år gamle. Og fordi, som I ved, de traditionelle medier stadig er stærkt kontrollerede af regeringen, tilbyder sociale medier en åbning til at lukke lidt af dampen ud. Men fordi man ikke har mange andre åbninger, er varmen, der kommer ud af denne åbning, nogle gange meget stærk, aktiv og endda voldelig.

Så igennem mikroblogging er vi i stand til at forstå kinesisk ungdom endnu bedre. Så hvordan er de anderledes? For det første blev mange af dem født i 80'erne og 90'erne under etbarnspolitikken. Og på grund af den valgte abort af familier, der favoriserer drenge frem for piger, er vi nu endt med 30 millioner flere unge mænd end kvinder. Det kunne vise sig som en potentiel fare for samfundet, men hvem ved; vi lever i en globaliseret verden, så de kan lede efter kærester fra andre lande. De fleste af dem har en ret god uddannelse. Andelen af analfabeter i Kina i denne generation er under en procent. I byer kommer 80 procent af alle børn på universitetet. Men de står over for et aldrende Kina med en befolkning på over 65 år, der stiger med 7 komma-et-eller-andet procent i år, og som er ved at være 15 procent i år 2030. Og I ved, vi har tradition for, at yngre generationer støtter de ældre finansielt og tager sig af dem, når de er syge. Så det betyder, at unge par er nødt til at støtte fire forældre, der har en forventet levetid på 73 år.

Så at tjene til livets ophold er ikke let for unge. Akademikere er der ikke mangel på. I byområder kan akademikere få en startløn på omkring 400 U.S. dollars om måneden, imens den gennemsnitlige leje er over $500. Så hvad gør de? De er nødt til at dele plads -- mast sammen på meget begrænset plads for at spare penge -- og de kalder sig selv "Stamme af myrer." Og for dem, der er klar til at blive gift og købe egen lejlighed, de har fundet ud af, at de må arbejde i 30 til 40 år for at få råd til deres første lejlighed. Det forhold i Amerika ville kun koste et par fem år at tjene, men i Kina er det 30 til 40 år med de til himmels flyvende priser på fast ejendom.

Blandt de 200 millioner omvandrende arbejdere er 60 procent af dem unge. De befinder sig ligesom klemt mellem byområderne og landområderne. De fleste af dem vil ikke tilbage til landet, men de har ikke følelsen af at høre til. De arbejder længere med mindre indkomst, mindre velfærd. Og de er mere sårbare over for at miste jobs, udsat for inflation, strammere lån fra banker, stigning i renminbiens kurs, eller nedgang i efterspørgsel fra Europa eller Amerika af de produkter, de producerer. Sidste år, dog, en forfærdende hændelse i et sydligt OEM fabrikskompleks i Kina: 13 unge arbejdere i deres sene teenageår og tidlige 20'ere begik selvmord, bare en efter en som forårsagede det en smitsom sygdom. Men de døde på grund af meget forskellige årsager. Men hele denne hændelse vakte stor opstand fra samfundet over isolationen, både fysisk og mentalt, af disse omvandrende arbejdere.

For dem, der vender tilbage til landet, finder sig meget velkomne lokalt, for med den viden, de evner og de netværk, de har tilegnet sig i byerne med Internettets hjælp, er de i stand til at skabe flere jobs, forbedre det lokale landbrug og skabe nyt forretningsliv i det mindre udviklede marked. Så i de seneste par år har kystområderne været i underskud af arbejdskraft.

Disse diagrammer viser en mere generel social baggrund. Det første er Engels-koefficienten, der forklarer, at priserne på dagligvarer er faldet i procent hele vejen igennem det seneste årti med hensyn til familieindkomst til omkring nogen og 37 procent. Men så i de seneste to år går den op igen til 39 procent, hvilket indikerer en stigning i leveomkostninger. Gini-koefficienten er allerede steget over den farlige 0,4 linje. Nu er den 0,5 -- endnu værre end i Amerika -- hvilket viser os uligheden i indkomst. Og på den måde ser I hele dette samfund, der bliver frustreret over at tabe noget af sin mobilitet. Og også bitterheden og endda vrede mod de rige og de magtfulde er ret udbredt. Så enhver beskyldning om korruption eller bagdørshandler mellem myndigheder eller virksomheder ville fremkalde et ramaskrig i samfundet eller endda uro.

Så igennem nogle af de varmeste emner på mikroblogging kan vi se, hvad unge bekymrer sig mest om. Social retfærdighed og regeringsansvar indtager førstepladsen af, hvad de kræver. I det forgangne årti eller deromkring har en massiv urbanisering og udvikling ladet os bevidne en masse beretninger om den tvungne nedrivning af privat ejendom. Og det har vakt stor vrede og frustration blandt vores unge generation. Nogle gange bliver folk dræbt, og andre gange sætter folk ild til sig selv i protest. Så når disse episoder bliver rapporteret oftere og oftere på Internettet, råber folk op for at få regering til at tage affære og stoppe det.

Så de gode nyheder er, at tidligere i år vedtog statsrådet en ny bestemmelse vedrørende husbeslaglæggelse og -nedrivning og flyttede retten til at beordre tvungen nedrivning fra lokale regeringer til domstolen. På samme måde er mange andre spørgsmål omkring offentlig sikkerhed et varmt emne på Internettet. Vi hørte om forurenet luft, forurenet vand, forgiftet mad. Og gæt engang, vi har falsk bøf. De har forskellige ingredienser, som du pensler et stykke kylling eller fisk med, og så kommer det til at ligne bøf. Og så for nylig er folk meget optaget af madlavningsolie, fordi tusindvis af mennesker er blevet taget i at raffinere madlavningsolie fra madrester fra restauranter. Så alle disse ting har vakt stor opstandelse fra Internettet. Og heldigvis har vi set regeringen svare hurtigere og også oftere på de offentlige bekymringer.

Imens unge lader til at være meget sikre på deres deltagelse i offentlig politik, er de nogle gange en smule fortabte, hvad angår det, de vil have i deres personlige liv. Kina overgår snart U.S.A. som det største marked for luksusmærker -- det er ikke inkluderet det kinesiske forbrug i Europa og andre steder. Men ved I hvad, halvdelen af disse forbrugere tjener en løn på under 2000 U.S. dollars. De er overhovedet ikke rige. De opfatter de tasker og det tøj som en form for identitet og social status. Og det her er en pige, der udtrykkeligt siger på et datingshow i tv, at hun hellere ville græde i en BMW end smile på en cykel. Men selvfølgelig har vi unge, der stadig foretrækker at smile, uanset om det er i en BMW eller på en cykel.

Så på det næste billede ser I et meget populært fænomen kaldet "nøgent" bryllup eller "nøgen" vielse. Det betyder ikke, at de ikke har noget på til brylluppet, men det viser, at disse unge par er klar til at blive viet uden et hus, uden en bil, uden en diamantring og uden en brudebuket for at vise deres engagement i ægte kærlighed. Og folk gør også godt gennem de sociale medier. Og det første billede viste os, at en lastbil med 500 hjemløse og kidnappede hunde til fødevarefremstilling blev set og stoppet på motorvejen, mens hele landet så med via mikroblogging. Folk donerede penge, hundemad og tilbød frivilligt arbejde for at stoppe den lastbil. Og efter timevis af forhandling blev 500 hunde befriet. Og her hjælper folk også med at finde forsvundne børn. En far opslog sin søns billede på Internettet. Efter tusindvis af [uklart] blev barnet fundet, og vi bevidnede familiens genforening via mikroblogging.

Så lykke er det populæreste ord, vi har hørt gennem de sidste to år. Lykke er ikke kun forbundet med personlige erfaringer og personlige værdier, men det handler også om miljøet. Folk tænker over de følgende spørgsmål: Vil vi ofre vores miljø yderligere for at producere højere BNP? Hvordan skal vi udføre vores sociale og politiske reform for at kunne følge med den økonomiske vækst for at opretholde bæredygtighed og stabilitet? Og også, hvor kompetent er systemet til selvkorregering for at holde flere mennesker tilfredse, når der er alle mulige former for gnidninger på samme tid? Jeg gætter på, at disse er spørgsmål, folk vil besvare. Og vores yngre generation vil forandre dette land mens de på samme tid selv forandres.

Mange tak.

(Bifald)