Woody Norris opfinder forbløffende ting

Jeg blev opfinder ved et tilfælde. Jeg kom ud af luftvåbnet i 1956. Nej, nej, det passer ikke: Jeg tog derind i 1956 og kom ud i 1959, arbejdede ved University of Washington, og jeg fandt på en ide, ved at læse en artikel i et blad, til en ny slags tonearm til en grammofon. Nu var det før kassette bånd, C.D.'er, DVD'er -- alle de fede ting vi har nu. Og det var en tonearm der, i stedet for at være hængslet og drejede sig når den kørte hen over pladen, kørte den lige: en radial, lineær sporet tone arm. Og det var den sværeste opfindelse jeg nogensinde har gjort, men det fik mig i gang, og jeg blev virkelig heldig derefter.

Og uden at give jer hele tiraden, vil jeg tale til jer om en opfindelse som jeg har taget med i dag: min 44ende opfindelse. Nej, det passer heller ikke. Du godeste, jeg er helt fra den. Mit 44ende patent; cirka min 15ende opfindelse. Jeg kalder det hypersonisk lyd. Jeg vil spille det for jer om et par minutter, men jeg vil lave en analogi for jer inden det, til dette. Jeg viser for det meste hypersonisk lyd og mennesker siger, Det er virkelig fedt, men hvad kan man bruge det til? Og jeg siger, Hvad kan man bruge en pære til? Lyd, lys: jeg vil drage analogien. Da Edison opfandt pæren, så den mere eller mindre sådan ud. Har ikke forandret sig meget. Lys kom ud af den i alle retninger. Før pæren blev opfundet, havde mennesker fundet ud af at sætte en refleks bag ved den, for at fokusere den lidt; sætte en linse foran den, og fokusere den lidt mere. I sidste ende fandt vi ud af hvordan man kan lave ting som lasere der var fuldstændig fokuserede.

Men, tænk på hvor verden ville være i dag hvis vi havde pæren, men man ikke kan fokusere lyset; hvis, når man tændte for en ville den bare lyse hvor den ville. Det er mere eller mindre sådan højtalere er. Man tænder for højtaleren, og efter at have haft de gadgets i snart 80 år, forsvinder lyden mere eller mindre derhen hvor den vil. Selv når man står lige foran en megafon, er det mere eller mindre alle retninger. En lille smule differentieret, men ikke meget. Hvis pæren var på samme måde som højtaleren er, og man ikke kunne fokusere eller skærpe den kanter eller definere den, ville vi ikke have det, eller film generelt, eller computere, eller fjernsyn, eller C.D.'er eller DVD'er -- og kig bare ned over listen over hvad vigtigheden er ved at kunne fokusere lys.

Efter næsten 80 år med lyd, tænkte jeg det var på tide at vi finder på en måde til at få lyden derhen hvor vi vil have den. Jeg har et par enheder. Den fyr der blev lavet til en demo jeg lavede i går, tidligt på dagen for en stor bilfabrikant i Detroit der vil sætte dem i en bil -- lille version, over ens hoved -- så man faktisk får binaural lyd i bilen. Hvad hvis jeg kunne rette lyd på samme måde som jeg retter lys?

Jeg optog dette vandfald i min baghave. Nu kommer man ikke til at høre noget, medmindre den rammer en. Måske hvis jeg rammer sidevæggen vil den hoppe rundt i rummet. (Bifald) Lyden bliver lavet lige ved siden af ens ører. Er det fedt? (Bifald) Fordi jeg har begrænset tid, vil jeg slukke for den et øjeblik, og fortælle jer om hvordan den virker og hvad den kan bruges til.

Det er selvfølgelig fedt at være i stand til at sætte lyd, ligesom lys, at highlighte et tøjstativ, eller cornflakesene, eller tandpastaen, eller en talende plakat i biografens forhal. Sony har en ide -- Sony er vores største kunder lige nu. De prøvede dette tilbage i 60'erne og var for smarte, så de gav op. Men de vil bruge det -- for alvor. En opfinder skal indeholde bestemte dele. Man skal være lidt klog, og selvom jeg ikke dimmiterede fra universitetet betyder det ikke jeg er dum, fordi man kan ikke være dum og gøre særlig meget i verden i dag. Der er for mange andre kloge mennesker derude. Så. Jeg fik tilfældigvis bare min uddannelse på en lidt anderledes måde. Jeg er overhovedet ikke imod uddannelse. Jeg mener det er vidunderligt; jeg tror at mennesker nogle gange, når de bliver uddannet, mister det; de bliver så kloge at de ikke er villige til at kigge på ting som de ved bedre end. Og vi lever i en fantastisk tid lige nu, fordi næsten alting bliver opdaget på ny. Jeg har dette lille slogan som jeg bruger meget, som er: stort set ingenting -- og jeg mener dette oprigtigt -- er blevet opfundet endnu. Vi er kun lige begyndt. Vi er kun lige begyndt virkelig at opdage naturens love og videnskab og fysik. Og dette er, håber jeg, en lille del af det.

Sony havde denne vision -- for at få mig tilbage på rette spor -- at når man står i køen i supermarkedet, vil man komme til at se en ny tv kanal. De ved at man ser tv hjemme, fordi der er så mange valgmuligheder kan man skifte kanal, og misse deres reklamer. Hver dag står der 151 millioner mennesker i kø i supermarkedet. Nu har de prøvet dette for et par år siden, og det slog fejl, fordi kassedamen bliver træt af at høre den samme besked hver 20ende minut, og rækker ud, og slukker for lyden. Og, I ved, hvis lyden ikke er der, bliver salget typisk ikke gjort. For eksempel, hvis man sidder i flyet, viser de filmen, man kan se den gratis; når man vil høre lyden, skal man betale. Så ABC og Sony havde udtænkt en ny ting så når man stiller sig i køen i supermarkedet -- i begyndelsen vil det være Safeways. Det er Safeways; de prøver det i tre dele af landet lige nu -- man ser TV.

Og forhåbentlig vil de være følsomme så de ikke vil fornærme en med endnu et outlet. Men det der er fedt ved det, fra de test vi har foretaget, er, at hvis man ikke vil høre det, tager man cirka et skridt til siden, og så hører man det ikke. Så, vi skaber stilhed lige så meget som vi skaber lyd. Hæveautomater der taler til en; ingen andre hører det. Sid i sengen, klokken to om natten, se TV; ens kone, eller nogen, ligger ved siden af en, sovende; hører det ikke, vågner ikke. Vi arbejder også på at støj neutralisere ting som snorken, støj fra biler.

Jeg har været rigtig heldig med denne teknologi; lige pludselig når den er klar, er verden klar til at acceptere den. De har bogstavelig talt banket en vej til vores dør. Vi har solgt det siden sidste september, oktober, og det har været utrolig givende. Hvis man er interesseret i hvad det koster -- jeg sælger dem ikke i dag -- men denne enhed, med elektronikken og det hele, hvis man køber en, er det cirka tusind dollars. Vi forventer at ved samme tid næste år, vil det være hundrede, nogle få hundrede dollars, for at købe den. Det er ikke mere kostbart end almindeligt elektronik.

Da jeg spillede det for jer, hørte I ikke den tordende bas. Denne enhed som jeg spillede på, går fra cirka 200 hertz til over ørets rækkevide. Den udsender faktisk ultralyd -- lav niveau ultralyd -- det er cirka 100.000 vibrationer per sekund. Og den lyd som I hører, ulig en almindelig højtaler hvor al lyden bliver lavet på forsiden, bliver det her lavet foran den, i luften. Luften er ikke lineær, som vi altid er blevet lært. Man skruer volumen bare en lille smule op -- jeg snakker om lidt over 80 decibel -- og pludselig begynder luften at ødelægge de signaler man udsender. Her er forklaringen: lydens hastighed er ikke konstant. Den er ret langsom. Den ændres med temperaturen og med det barometriske tryk.

Forestil jeg nu, hvis I vil, uden at blive for tekniske, at jeg laver en lille sinus kurve her i luften. Jamen, hvis jeg skruer for meget op for amplituden, får det en effekt på trykket, hvilket betyder at mens den sinus kurve bliver lavet, ændres hastigheden hvormed den bliver udsendt. Alt det vi ved om lyd er et forsøg på at være mere og mere perfekt lineær. Linearitet betyder højere lyd kvalitet. Hypersonisk lyd er præcis det modsatte: det er 100 procent baseret på ikke linearitet. Der sker en effekt i luften, det ødelægger lydens effekt -- ultralyd i dette tilfælde -- som bliver udsendt, men det er så forudsigeligt at man kan producere meget præcis lyd af den effekt.

Nu er spørgsmålet, hvor bliver lyden lavet? I stedet for at blive lavet på forsiden af konus, bliver den bogstavelig talt lavet af små, uafhængige punkter langs denne smalle kolonne i luften, så når jeg retter den mod jer, bliver det i hører lavet lige ved siden af jeres øre. Jeg sagde at vi kan forkorte kolonnen, vi kan sprede den så den dækker sofaen, Jeg kan sende det ud så det ene øre hører den ene højtaler, og det andet hører den anden. Det er ægte stereo lyd. Når man lytter til stereo på ens anlæg derhjemme, hører begge ører begge højtalere. Tænd en gang for den venstre højtaler og man lægger mærke til at man også hører det i ens højre øre. Så, stadiet er mere restriktivt -- lyd stadiet som skal brede sig ud foran en. Fordi lyd bliver lavet i luften langs denne kolonne, følger det ikke afstandskvadratloven, der siger at den falder med to tredjedele hver gang man fordobler afstanden: 6db hver gang man går fra en meter, for eksempel, til to meter. Det betyder at man tager til en rock koncert eller en symfoni, og fyren på forreste række får det samme niveau som fyren på bagerste række pludseligt får. Er det ikke fantastisk?

Så, vi har været, som jeg siger, meget succesrige, meget heldige, ved at have firmaer der fanger denne vision af dette, fra biler -- bilfabrikanter der vil sætte et stereo anlæg foran i bilen til ungerne, og et separat system omme bagi -- nå nej, ungerne kører ikke i dag. (Latter) Jeg kontrollerede om I hørte efter. Faktisk, har jeg ikke fået morgenmad endnu. Et stereosystem foran til mor og far, og måske er der en lille dvd afspiller bagi til ungerne, og forældrene vil ikke generes af det, eller deres rap musik, eller sådan noget. Så, igen, denne ide om at være i stand til at sætte lyd der hvor man vil have det begynder virkelig at slå an. Det virker også til at sende og kommunikere data. Det virker også fem gange bedre under vandet.

Vi har militæret -- har lige anvendt nogle af disse i Irak, hvor man kan sætte falske troppe færden en halv kilometer væk på en skråning. (Latter) Eller man kan hviske en formodet terrorist et bibelsk vers i øret. (Latter) Jeg mener det alvorligt. Og de har infrarøde apparater der kan se på deres ansigtsudtryk, og se en brøkdel af en Kelvin i temperatur forskel, på en afstand af 100 meter, når de afspiller denne tingest. Så, endnu en måde at finde ud af hvem der er ven og hvem der ikke er. Vi laver en version af denne der udsender 155 decibel. Smerte er 120. Så det tillader en at gå næsten halvanden kilometer væk, og kommunikere med mennesker, og der kan være en offentlig strand lige ved siden af, og de ved ikke engang den er tændt. Vi sælger dem til militæret lige nu for cirka 70.000 dollars, og de køber dem lige så hurtigt som vi fremstiller dem. Vi sætter den på et tårn med et kamera, så når de skyder på en, er man derovre og den er der.

Jeg har en nogle andre opfindelser. Jeg opfandt en plasma antenne, til at skifte gear. Jeg kiggede op på loftet i mit kontor en dag -- jeg arbejdede på et jordgennemtrængende radar projekt -- og min fysik administrerende direktør kom ind og sagde, "Vi har et stort problem. Vi bruger meget korte bølgelængder. Vi har et problem med at antennen ringer. Når man kører en meget kort bølgelængde, resonerer antennen ligesom en stemmegaffel, og der kommer mere energi ud af antennen end der er tilbagekastede bølger fra jorden som vi prøver på at analysere, der tager for meget databehandling." Jeg siger, "Hvorfor laver vi ikke en antenne der kun eksisterer når man har brug for den? Tænd den, sluk den. Det er et forbedret lysstofrør." Jeg solgte den for halvanden million dollars, kontant. Jeg tog det med til Pentagon efter den blev frigivet til offentliggørelse, da patentet blev udstedt, og fortalte folkene der om det, og de grinede, og jeg tog en demo med til dem og de købte den. (Latter)

Er der nogen af jer der har brugt en Jabber hovedtelefon -- de små mobil hovedtelefoner? Det er min opfindelse. Jeg solgte den for syv millioner dollars. Stor fejl: den blev lige solgt for 80 millioner dollars for to år siden. Jeg tegnede den faktisk på min lille, usle Mac computer hjemme på mit pulterkammer, og et af de mange design som de har nu er stadig det samme design som jeg tegnede for lang tid siden.

Så, jeg har været virkelig heldig som opfinder. Jeg er den lykkeligste fyr I nogensinde kommer til at møde. Og min far døde inden han blev klar over at nogen i familien måske ville, forhåbentlig, blive til noget. I har været en fantastisk publikum. Jeg ved at jeg er sprunget fra det ene til det andet. Jeg plejer at finde ud af hvad mit foredrag er, når jeg stiller mig op for folk.

Lad mig give jer, i det sidste minut, en sidste hurtig demonstration af denne fyr, for dem af jer der ikke har hørt den. Jeg ved aldrig om den er tændt. Hvis I ikke har hørt den så stik hånden i vejret. Kan I høre den derovre? Få fat på kameramanden. Ja, der er den. Jeg har en coladåse der åbner lige i ansigtet på jer; det er rigtig fedt. Endnu en gang tak. Jeg sætter stor pris på det.