Prestero: Design for mennesker, ikke priser.

Jeg har en fantastisk ide som vil ændre verden. Den er så fantastisk, at den vil gøre jer målløse. Den er min smukke baby. Her er pointen, alle elsker en smuk baby. Jeg mener, jeg var en smuk baby. Her er mig og min far få dage efter jeg blev født.

Så i produktdesign-verdenen, der er den smukke baby ligesom en konceptbil. Det er en mavepuster. Man ser den og siger: "Åh gud, den må jeg bare eje!". Hvad er det som gør at dette års nye biler næsten er identiske med forrige års nye biler?

(Latter)

Hvad gik galt mellem designafdelingen og fabrikken? I dag vil jeg ikke tale om smukke babyer, jeg vil tale om designs kejtede pubertet -- de fjogede teenageår hvor du prøver at finde ud af hvordan verden fungerer.

Jeg vil starte med et eksempel fra noget arbejde vi gjorde for nyfødtes helbred. Så her er problemet: Fire millioner babyer i verden, flest i i udviklingslandene, dør hvert år før deres første fødselsdag, endda i deres første levemåned. Det viser sig at halvdelen af disse børn, eller omkring 1,8 millioner nyfødte i verden, ville have overlevet hvis vi blot kunne holde dem varme i de første tre dage, måske i den første uge.

Dette er en intensivafdeling for nyfødte i Kathmandu, Nepal. Alle disse børn i tæpper burde være i en kuvøse -- noget som denne her. Dette er en Atom kuvøse, doneret fra Japan som vi fandt i en intensiv-børneafdeling i Kathmandu. Dette er hvad vi ønsker. Hvad der sandsynligvis skete var, at et hospital i Japan opgraderede deres udstyr og donerede det gamle til Nepal. Problemet er at uden teknikere, uden reservedele, vil donationer som denne hurtigt ende som skrot.

Så dette virkede som et problem vi kunne gøre noget ved. At holde et barn varmt i en uge, det er ikke raketvidenskab. Så vi startede vi lavede et partnerskab med en ledende medicinske forskningsinstitution her i Boston. Vi udførte brugerundersøgelser i månedsvis i ulandende, og forsøgte at tænke som designers, menneskeorienteret design. Forsøgte at finde ud af hvad fok ønskede sig. Vi dræbte tusinder af Post-it sedler. Vi lavede dusinvis af prototyper for at nå frem til denne. Her har vi NeoNurture babykuvøse, som har indbygget en masse smarte ting. Og vi følte os som verdensmestre.

Så ideen her er, i modsætning til konceptbilen, vi ønskede at forene noget smukt med noget som faktisk virker. Og vores ide er, at dette design vil inspirere producenter og andre folk med indflydelse til at tage denne model og bruge den.

Her er de dårlige nyheder: Den eneste baby som nåede at komme ind i NeoNurture kuvøsen var dette barn, mens Time Magazine tog dette billede. Så modtagelsen var fantastisk. Vi ønskede design som skulle ses af folk. Det vandt en masse priser. Men det føltes som en snydepris. Vi ønskede at lave smukke ting som kunne gøre verden bedre, og jeg tror ikke engang at dette barn var i den længe nok til at blive varm.

Så det endte med at design for inspiration ikke rigtigt -- jeg gætter at jeg vil sige, at for det vi ønskede at gøre, så er det enten for langsomt eller det virker bare ikke, det er ueffektivt. Jeg ønsker at designe for resultater. Jeg ønsker ikke at lave smukke ting. Jeg ønsker at lave verden til et bedre sted. Så da vi designede NeoNurture, var vi meget opmærksomme på de mennesker som skulle bruge tingen-- for eksempel, fattige familier, landsbylæger, overbebyrdede sygeplejersker, selv reparatører. Vi tænkte vi havde dækket alt, vi havde gjort alting rigtigt.

Men det viste sig at hele denne konstellation af folk vi havde involveret i produktet for at det skulle blive en succes: Fremstilling, finansiering, distribution, lovgivning. Michael Free fra Path siger at du skal vide hvem som vil: "Vælge, bruge og betale pengene" for et produkt som dette. Og bliver nødt til at spørge -- Investorer spørger altid: "Hr. hvad er din forretning og hvem er dine kunder?"

Hvem er vores kunder? Her er et eksempel. Her er en Bangladeshisk hospitalsdirektør uden for hans sygehus. Det viser sig at han ikke køber sit eget udstyr. Disse afgørelser tages af Sundhedsministeriet eller af fremmede donorer, udstyret dukker ligesom bare op. Tilsvarende, her er en multinational medikoteknisk leverandør. Det viser sig at de må fiske hvor fiskene er. Så det viser sig at på de nye markeder, er fiskene den nye middelklasse i disse lande-- overflodssygedomme: Hjertesygdomme, barnløshed. Så det viser sig at design for resultater betyder at man skal tænke på at designe for fremstilling og distribution. Okay det var en vigtig lektie.

For det andet, lærte vi den lektie og prøvede på at bruge den i vores næste projekt. Så vi startede med at finde en fremstiller, en organisation kaldet MTTS i Vietnam, som fremstiller teknologi for pleje af nyfødte i Sydøstasien. Vores anden partner er East Meets West. En amerikansk fond som distribuerer teknologi til fattige hospitaler i den region.

Så vi startede med at spørge dem: "Hvad er det I ønsker? Hvad er det for et problem vi skal løse?" Og de svarede: "Lad os arbejde med gulsot hos nyfødte." Dette er et andet af disse påtrængende globale problemer. Gulsot påvirker to tredjedele af alle nyfødte i verden. Af disse nyfødte, vil en ud af ti groft sagt, hvis den ikke behandles, få så alvorlig gulsot at det enten fører til et livslangt handicap, eller til døden for børnene. Der er én måde at behandle gulsot, som er kaldt en udskiftningstransfusion. Som I kan forestille jer er dyrt og en lille smule farligt.

Der er en anden kur. Det er meget teknologisk, det er meget komplekse, en smule skræmmende. Man skal belyse barnet med blåt lys-- klart blåt lys på så meget af huden som muligt. Hvordan er dette et vanskeligt problem? Så gik jeg til MIT, Okay, vi kan regne det ud. (Latter)

Så her er et eksempel. Det er et ovenlys lysterapi-apparat der er udviklet til amerikanske hospitaler. Og her er, hvordan det er tænkt det skal anvendes. Den placeres over en baby for at belyse en enkelt patient. Tag det ud af en amerikansk hospital, sendt det oversøisk til et overfyldt sygehus i Asien, og det vil bruges sådan her. Effektiviteten af lysterapi er en funktion af lysintensiteten. Disse mørke blå firkanter viser dig, hvor det er effektiv lysterapi. Her er, hvordan det ser ud under faktiske anvendelse. Så disse børn yderst modtager ikke effektiv lysterapi. Men uden uddannelse, uden en slags lysmåler, Hvordan kan du vide det?

Vi ser andre eksempler på problemer som dette. Så er her en neonatal intensivafdelingen hvor kommer mødre for at besøge deres babyer. Og Husk, moren har måske lige fået foretaget kejsersnit som kan være en grim oplevelse. Moren besøger hendes barn. Hun ser hendes baby ligge nøgen under noget blå lys, og ser sårbar ud. Det er ikke ualmindeligt at moren lægger et tæppe over babyen. Ud fra et lysterapisynspunkt, måske ikke den bedste ide. Det virker tåbeligt. Bortset fra, hvad vi har lært er at der er ikke nogen dum bruger-- det er hvad vi har lært. Der er kun dumme produkter.

Vi skal tænke som eksistentialister. Det er ikke det maleri vi ville have malet, det er maleriet vi faktisk har malet. Det er den anvendelse--designet til faktiske anvendelse. Hvordan vil folk faktisk bruge det?

Så ligeledes, når vi tænker på vores partner MTTS, de har lavet nogle fantastiske ting til behandling af sygdomme hos nyfødte. Så er her en varmelampe og en CPAP. De er billige, virkelig slidstærke. De har behandlet 50.000 børn i Vietnam med denne teknologi. Men her er problemet: Hver læge i verden, administratoren hvert hospital, har set TV -- forbandet være disse "Skadestuen" genudsendelser. Som har skabt en ide om hvordan et medicinsk apparat skal se ud. De ønsker Buck Rogers, de ønsker ikke det effektive. Det lyder vanvittigt, det lyder dumt, men der er faktisk hospitaler, hvem vil hellere have intet udstyr end noget der ser billigt og luset ud. Så igen, hvis vi ønsker folk at have tillid til noget udstyr, skal det se troværdigt ud.

Så hvis man bekymrer sig om effekten, viser det sig at fremtoningen gør en forskel. Så vi samlede alle disse oplysninger. Vi forsøgte, denne gang at få gjort det rigtige. Og her er hvad vi udviklede. Så dette er Firefly lysterapiapparatet, bortset fra dette tidspunkt ikke vi stopper ved konceptbilen. Så begyndte vi helt fra begyndelsen ved at tale med fabrikanter. Vores mål er at skabe et state-of-the-art produkt som vores partner MTTS faktisk kan fremstille. Så er vores mål er at studere hvordan de arbejder, de ressourcer, de har adgang til, så de kan fremstille dette produkt.

Så det er designet til at løse fremstillingsspørgsmålet. Når vi tænker på faktiske brug, du vil opdage, at Firefly har en enkelt kammer. Det passer kun en enkelt baby. Og idéen her er, at det er indlysende hvordan du burde bruge dette apparat. Hvis du forsøger at sætte mere end et barn i, lægger du dem oven på hinanden.

(Latter)

Så idéen her er at gøre det svært at bruge det forkert. Med andre ord, gør du den rigtige måde at bruge det på til den letteste måde at bruge det. Et andet eksempel: Igen, fjollede mor. Fjollede mor mener sit barn ser koldt ud og ønsker at lægge et tæppe over babyen. Derfor har vi både lys ovenover og nedenunder babyen i Firefly. Så hvis moren lægger et tæppe over ungen, modtager det stadig effektiv lysterapi nedefra.

Sidste historie her: Jeg har en ven i Indien, som fortalte mig at du virkelig ikke har testet et stykke elektronisk teknologi til salg i Asien før du har trænet en kakerlak til at kravle ind og tisse på hver enkelt lille komponent indeni.

(Latter)

I synes det er sjovt. Jeg havde en bærbar computer i fredskorpset, og skærmen havde alle disse døde pixels. Og én dag jeg kiggede ind, var de alle døde myrer der havde kommet ind min bærbare computer og omkommet-- disse stakkels myrer! Så med Firefly, gjorde vi følgende-- problemet er elektronik bliver varmt og du skal placere i ventilationskanaler eller blæsere til at holde dem kolde i de fleste produkter. Man kan ikke sætte et "Adgang forbudt" skilt uden for ventilationsåbningen. Vi slap af med at dette. Så Firefly er helt lukket.

Disse er de lektier-- så akavet som det var at være en fjoget teenager, desto værre er det at være en frustreret designer. Så jeg tænkte at hvis jeg virkelig vil ændre verden. Så skulle jeg være opmærksom på produktion og distribution. Jeg skal være opmærksom på hvordan folk faktisk vil bruge et apparat. Det skal jeg virkelig være opmærksom på. Der er virkelig ingen undskyldning for fiasko.

Jeg skal tænke som en eksistentialist. Jeg må acceptere, er der ingen dumme brugere at er der kun dumme produkter. Vi skal stille os de svære spørgsmål. Designer vi for den verden, vi ønsker? Designer vi for den verden, vi har? Designer vi for den verden, der kommer, hvorvidt vi klar eller ej?

Jeg gik ind i denne produktdesignbranche. Jeg har siden lært, at hvis du virkelig ønsker at gøre en forskel i verden, Så skal du designe for resultater. Og det er design som gør en forskel.

Tak.

(Bifald)