Jeg bliver ofte spurgt om hvad forskellen er på mit arbejde og typiske Pentagon lang-tids strategi udviklere. Og det svar jeg kan lide at give er, hvad de typisk gør, er de tænker over fremtiden af krige i sammenhæng med krig. Og hvad jeg har brugt 15 år i denne branche -- og det har taget mig næsten 14 at regne det ud -- er jeg tænker over fremtidens krig i sammenhæng med alt muligt andet. Så jeg har en tendens til at specialisere mig i scenen mellem krig og fred. Det materiale jeg er ved at vise jer er en ide til en bog. Egenligt, en hel del ideer. Det den der bringer mig verden rundt lige nu udveksler med udenlandske militærer en hel del. Materialet er udviklet i to års arbejde jeg har gjort for Forsvarsministeriet, i at udtænke en ny national hovedstrategi for USA. Jeg kommer til at præsentere et problem og prøver at give jer en løsning.
Har er mit fortrukne stenalder koncept fra 1990´erne i Pentagon, teorien om anti-adgang, areal-nægtende asymetriske strategier. Hvorfor kalder vi dem det? Fordi det har alle de fine A´er, er mig gæt. Dette volapyk betyder, hvis USA går i kamp mod nogen kommer vi til at være kæmpe store, og de kommer til at være bitte små. Og hvis de prøver at kæmpe mod os i traditionel, direkte stil giver vi dem en ordenlig røvfuld, hvilket er årsagen til folk ikke prøver på det længere. Jeg mødte den sidste Air Force General som rent faktisk havde skudt et fjendligt fly ned i kamp. Han er nu en ét stjernet General. Dét er hvor langt vi er fra overhovedet at møde et flyvåben der er villig til at flyve imod os. Så den overvældende evne skaber problemer -- katastrofale succeser kalder det Hvide Hus det.
Og vi prøver at regne det ud, fordi det er en utrolig evne. Spørgsmålet er, hvad godt kan du få ud af det? OK? teorien om anti-adgang, areal-nægtende asymmetriske strategier. volapyk vi sælger til Kongressen, fordi hvis vi bare fortalte dem vi kan give røvfuld til alle så ville de ikke købe os de rare sager vi vil ha. Så vi siger anti-adgang, areal-nægtende asymmetriske strategier og de får blanke øjne.
Og så siger de, vil du bygge det i mit distrikt.
Her er min parodi, og den er ikke særlig god. Lad os tale om en kampplads, åh jeg ved ikke, Taiwan strædet 2025. Forstil jer en fjende på den kampplads. Åh jeg ved ikke, en million svømmere.
USA er nødt til at komme frem til kamppladsen øjeblikkeligt. De kaster anti-adgang, areal-nægtende asymmetriske strategier ind. En bananskræl på fortorvet.
Trojanske heste på vores computer netværk afsløre vores achilleshæle øjeblikkeligt Vi siger, Kina, værsågod det jeres. Prometheus løsning, stort set en geografisk definition, fokuserer næsten udelukket på starten af konflikten. Vi laver alle vores udskiftninger i første halvleg i en liga der insistere på at holde score indtil spillet er slut. Og dét er et problem. Vi kan spille lige op mod hvem som helst, og alligevel få røvfuld i anden halvleg -- noget de kalder fjerde generations krigsførelse.
Her er måden jeg derimod kan lide at beskrive det på. Der er ikke nogen kampplads USA´militær ikke kan få adgang til. De sagde vi ikke kunne klare Afghanistan, vi gjorde det nemt. De sagde vi ikke kunne klare Irak Vi gjorde det med 150 tabte på bare seks uger. Vi klarede det så hurtigt vi ikke var forberedt på deres kollaps. Der findes ingen vi ikke kan slå. Spørgsmålet er bare, hvad gør vi med alt den magt.
Så der er ingen problemer med at få adgang til kamppladserne. Hvad vi har problemer med er at få adgang til overgangs perioden som naturligt opstår bagefter, og at skabe den fred, der tillader os at bevæge os videre. Problemet er, at Forsvarsministeriet herovre tæver dig gul og blå. Statsministeriet herovre siger, "kom her over knægt , jeg ved du kan" Og det stakkels lille land løber ud over kanten, laver et tegneserie løb i luften og falder.
Det handler ikke om overvældende magt, men proportional magt. Det handler om ikke-dødelige teknologier, for hvis du skyder skarp ammunition ind i en gruppe kvinder og børn der demonstrer kommer du til at miste venner meget hurtigt. Det handler ikke om magtdemonstration, men vedvarende magt, som handler om troværdighed hos de lokale. Hvem putter du ind i overgangs perioden?
Du skal bruge lokale allierede, og du skal have adgang til koalitions partnere. Vi bad inderne om 17.000 fredsbevarende styrker. Jeg kender deres overordnede ledere. De ville gerne give det til os. Men de sagde til os, ved i hvad? I den overgangsperiode er I mere tale end handling. Vi tror ikke i kan klare opgaven, vi giver jer ikke 17.000 fredsbevarende styrker til kanonføde. Vi bad russerne om 40.000. De sagde nej. Jeg var i Kina i august, og jeg sagde, "I burde have 50.000 fredsbevarende styrker i Irak. Det jeres olie, ikke vores." Hvilket er sandt, det er deres olie. Og kineserne sagde til mig, "Dr. Barnett, du har absolut ret. I en perfekt verden havde vi 50.000 der. Men det ikke en perfekt verden, og jeres administration skaffer os ikke nærmere." Vi har problemer med at udnytte vores resultater.
Vi havde held, helt ærligt, med udvalget. Vi møder forskellige type modstandere tværs over disse tre. Og det på tide at indse du kan ikke bede den samme 19-årige om at gøre det hele, dag ind og dag ud. Det er bare for forbandet hårdt. Vi har en uovertruffen evne til at udføre krig. Vi gør bare ikke alt det andet så godt. Helt ærligt, så gør vi det bedre end alle andre men vi er stadige elendige til det. Vi har en brillant Krigsminister. Men vi har bare ikke en minister til alt muligt andet. For hvis vi havde, så ville den fyr stadig stå skoleret for Senatet, og give vidneforklaring om Abu Ghraib. Problemet er bare han eksistere ikke. Der er ingen minister for alt muligt andet. Jeg syntes vi har en uovertruffen evne til at føre krig. Jeg kalder den den Leviathanske styrke. Hvad vi behøver at bygge er en styrke til alt andet. Jeg kalder dem Systemadministratorer.
Hvad jeg mener dette virkeligt repræsenterer er en mangel på A til Z regel for verden som en helhed for behandling af politisk fallitstater. Vi har et for behandling af økonomisk fallit stater. Det er IMF fallitplan for nationalstater, OK?™ Vi skændes om det hver gang vi tager det i brug. Argentina har lige været en tur igennem, brød mange regler. De kom ud i den anden ende, vi sagde, fint, intet at bekymre sig om. Det er gennemsigtigt, giver en delvis mængde sikkerhed, giver en fornemmelse af et ikke-meningsløst udfald. Vi har ikke et såddan for behandling af politisk fallitte stater, som alle helt ærligt ønsker fjernet fra jordens overflade. som Saddam, som Mugabe, som Kim Jong-II- Folk som dræber i hundrede tusinder eller millioner. som de 250.000 døde indtil videre i Sudan.
Hvordan ville et A til Z system se ud? Jeg kommer til at adskille det jeg kalder, forreste halvdel og bagerste halvdel Og lad os kalde den røde linje, skal vi sige, "Mission fuldført."
Hvad vi har lige nu, i starten af dette system, er FN´s sikkerhedsråd som øverste domstol. Hvad kan de så gøre? De kan anklage din røv. De kan debattere det. De kan skrive det på et stykke papir. De kan putte det i en kuvert og poste det til dig. Og så sige det med utvetydige ord, stop venligst med det der.
Det skaffer dig omkring 4 millioner døde i Central Afrika i 1990´erne Det giver 250.000 døde i Sudan de sidste 15 måneder Alle skal forklare sine børnebørn en dag hvad de gjorde ved holocausten i Afrika. Og du har bare med at ha' et svar parat. Vi har intet der kan føre den vilje ud i aktion.
Hvad vi har er den USA bevilligede Leviathanske styrke der siger, "du vil ha jeg skal fjerne den fyr? Jeg kan godt fjerne den fyr. Jeg kan gøre det på tirsdag og det koster 20 miliarder dollars."
Men her er så problemet. Så snart jeg ikke kan finde nogen andre at smide ind bagefter, Forlader jeg scenen øjeblikkeligt. Det kalder vi Powell Doktrinen. For enden af floden har vi den Internationale Straffedomstol. De vil hellere end gerne sætte dem foran en dommer. De har Milosevic lige nu.
Hvad mangler vi? En fungerene ledelse som vil oversætte vilje til handling. For vi har ikke nogen. hver gang vi leder en af disse forsøg er vi nødt til at piske en øjeblikkelig trussels stemning op. Vi har ikke mødt en øjeblikkelig trussel siden den Cubanske missil krise, i 1962. Men vi har stadig dette sprogbrug fra en forsvunden tid for at skræmme os selv til at gøre noget fordi vi er et demokrati og det er hvad der skal til. Og hvis det ikke virker skriger vi "Han har en pistol!" lige inden vi stormer bygningen.
Og så kigger vi ned på liget og vi finder noget som en gammel lighter og vi siger, "Jøsses, det var mørkt"
Vil du gøre det Frankrig? Frankrig siger, "nææ tak, men vi vil gerne kritisere jer bagefter."
Hvad vi behøver snarest muligt er en stor styrke at aktivere, hvad jeg kalder Sys Admin Styrken. Vi burde have haft 250.000 tropper strømmene ind i Irak i hælene på den Leviatanske styrke på vej mod Bagdad. Hvad får du så? Ingen plyndring, ingen forsvundet militær, ingen våben der forsvinder, inden ammunition der forsvinder. ingen Muqtada al-Sadr -- der laver bomber -- ingen modstandsbevægelse. Spørg bare alle dem der var der de første seks måneder. Vi havde seks måneder til at føle sejrens sødme, og få gjort jobbet færdigt, Og vi fjollede bare rundt i seks måneder. Og så vendte de sig imod os. Hvorfor? Fordi de fik nok af os. De så hvad vi gjorde ved Saddam. Og de sagde "I er så magtfulde, i kan rejse dette land igen. I er Amerika."
Hvad vi behøver er en international genopbygnings font. Sebastian Mallaby, Washington Post, storartet ide. Modeleret efter IMF Istedet for at sende hatten rundt hver gang, OK? Hvor finder vi de fyre? G20, det er nemt. Check lige deres dagsorden siden 9/11. Sikkerhed er det altdominerende emne. De kommer til at beslutte hvordan pengene skal bruges i forvejen. Lige som de gør hos IMF. Din stemme tæller efter hvor meget du putter i sparegrisen. Her er min udfordring til Forsvarsministeriet. Du er nødt til at bygge denne styrke, du skal plante frøene til denne styrke, du er nødt til at søge koalitionsstyrker, og skabe successhistorier. Du vil få denne model. Du fortæller mig det for svært at gøre. Den køter trækker jeg forbi de seks sæsoner vi havde på Balkan. Der gjorde vi lige præcist det. Jeg taler om at regulere det, og gøre det gennemsigtigt. Vil du ha Mugabe fjernet? Vil du have Kim Jong-II, som slog omkring 2 millioner mennesker ihjel, kunne du tænke dig han blev fjernet? Kunne du tænke dig et bedre system? Dette er hvoffor det betyder noget for hæren. De har oplevet en identitetskrise siden slutningen af den Kolde Krig. Jeg taler ikke om forskellen mellem virkelighed og ønsker, hvilket jeg kan gøre, for jeg er ikke en politiker.
Tænk tilbage til 1990erne. Berlin muren falder, vi udføre operation Ørken Storm. Afstanden begynder og opstå mellem dem i hæren som ser en fremtid de godt kan leve med, og dem som kan se en fremtid der begynder at skræmme dem. Som f.x U.S ubådsamfund som ser Sovjets søværn forsvinde over en nat. Åååh!
Så de begynder at flytte sig fra virkelighed til ønske og de skaber deres egen særlige sprog de beskriver deres rejse på selv-opdagelse og selv-realisering.
Problemet er du behøver en stor, sexet modstander at kæmpe imod. Og kan du ikke finde en må du jo opfinde en. Kina, nu begyndt at være voksen, dem må vi hellere holde øje med!
Resten af hæren blev trukket med rundt i manegen igennem 1990erne. Og de opfandt en meget kreativ beskrivelse for det, militær operationer for andet end krig. Jeg spørger jer, hvem melder sig til hæren for at gøre andet end krig? Faktisk, de fleste af dem. Jessica Lynch havde aldrig tænkt sig at skulle skyde tilbage. De fleste samler aldrig et gevær op. Jeg antager det er kode indenfor militæret for, vi-ønsker-ikke-gøre-dette. De brugte det meste af 1990erne på at bearbejde denne rodede scene mellem globaliserede dele af verden Hvad jeg kalder kernen og kløften. Clinton administrationen var ikke interesseret i at styre det show. I otte år, efter at have bøffet deres forhold fra dag ét, indvielses dagen med bøsser i militæret, hvilket var dødens pølse.
Så vi var alene hjemme i otte år. Og hvad fandt vi på alene hjemme? Vi købte et militær og vi brugte et andet. Og det er lige som ham fyren der går til sin læge og siger, "Doktor, det gør ondt når jeg gør sådan her."
Doktoren siger, "så hold dog op med at gøre sådan din idiot"
Jeg plejede at give denne briefing inde i Pentagon i de tidlige 1990ere. Jeg sagde, "I køber et militær og bruger et andet. Og på et tidspunkt begynder det at gøre ondt på jer, det er forkert. Slemme Pentagon, slem!"
Og de svarede, "Dr. Barnett, du har fuldstændigt ret. Kan du ikke komme tilbage næste og og minde os om det igen?"
Nogen mennesker har påstået at 9/11 lukkede kløften, hiver lang-tids udviklings guruerne ud af deres 30.000 fods syn på historien ned i mudderet og spørger om du vil have en modstander med netværk. Jeg har en til dig, han er over alt, afsted fang ham. Og det løfter MOOTW -- det hvordan vi udtaler den forkortelse -- fra møg til hovedstrategien, for det er sådan du minimere afstanden.
Nogle folk sætte disse to ting sammen og de kalder det imperiet, hvilket jeg syntes er et stenalder koncept. Imperiet handler om udførelser af ikke bare minimale regelsæt, hvilket du ikke er i stand til at gøre, men maksimale regelsæt som du skal gøre. Det ikke vores måde at gøre tingene på. Har aldrig været måden vi har ønsket at handle med omverden på. Jeg fortrækker begrebet Systemadministration. Vi vil fremtvinge det minimale regelsæt. for at vedligeholde kontakten med den globale økonomi. Bestemte slemme ting du ikke må gøre. Hvordan dette ændrer måden vi tænker på fremtidens krige. Dette er konceptet der gør mig til skurken hos Pentagon. Det gør mig også meget populær. Alle har jo et synspunkt.
Se tilbage til begyndelsen af vores land -- historisk, forsvaret betød beskyttelse af hjemmelandet. Sikkerhed har betydet alt muligt andet. Det står skrevet i vores forfatning, to forskellige styrker, to forskellige funktioner. Rejs en hær når du behøver den, og vedligehold et søværn for dag til dags forbindelser. En Krigsafdeling, og en afdeling for alt muligt andet. En stor kølle, en knippel. Klø på dåse, den forbindende styrke. I 1947 samlede vi disse to ting. i Forsvarsministeriet. Vores langtidsrationale blev: Vi er involveret i en duel med Sovjetunionen. At angribe Amerika betyder risiko for at sprænge verden i luften. Vi forbandt national sikkerhed med international sikkerhed. med omkring syv minutters tidsforsinkelse. Det ikke vores problem længere. De kan myrde tre millioner i Chicago imorgen og vi kan ikke gå ind i bokseringen med nukes. Det er den skræmmende del.
Spørgsmålet er hvordan vi gendanner amerikansk national sikkerhed med global sikkerhed, og skaber en verden der er mere tryg, og indføje og sætter i sammenhæng vores brug af magt rundt om på planeten? Hvad der er sket siden er den tvedeling jeg beskrev. Vi talte om dette hele vejen tilbage til slutningen af den Kolde Krig. Lad os lave et Afdeling til Krig, og en Afdeling af alt muligt andet. Nogle folk siger, for pokker, 9/11 gjorde det for jer. Nu har vi en hjemmebane og en udebane.
Afdelingen for hjemlig sikkerhed er en strategisk sikkerheds følelse. Det bliver som Afdelingen for Landbrug i det 21 århundrede. TSA, tusinde stående andagt.
Vær i bare glad Robert Reed ikke skubbede den bombe op i sin røv.
For så havde vi allesammen været bøsser fra da af.
Jeg støttede krigen imod Irak. Han var en slem fyr med adskillige synder. Det var ikke ligefrem fordi vi var nødt til at finde ham, faktisk dræbe levende for at arrestere ham. Jeg vidste vi ville sparke røv i krigen med vores Leviathanske styrke. Jeg var også klar over vi ville få det svært med hvad der kom efter. Men jeg vidste også at denne organisation ikke ændre sig før den oplever fiasko. Hvad mener jeg med to forskellige styrker?
Dette er den Hobbesianske styrke. Jeg elsker denne styrke, jeg ønsker ikke at se den forsvinde, det plus nukes styrer i vores krigs magt spil. Det er det militær resten af verden vil have os til at bygge op. Det er hvorfor jeg rejser over hele verden og taler med fremmede militær magter.
Hvad betyder det? Det betyder vi bliver nødt til at holde op med at lade som om vi kan forsætte stille disse to vidt forskellige opgaver til den samme 19 årige Skiftende frem og tilbage, morgen, eftermiddag, aften. morgen, eftermiddag, aften. udlevere nødforsyninger, skyde tilbage, udlevere nødforsyninger, skyde tilbage, det for meget forlangt. Den 19 årige bliver træt af at skifte frem og tilbage.
Styrken her til venstre, du kan træne en 19årig til at gøre det Den styrke her til højre er mere et job for en 40 årig politimand. Du behøver erfaringen. Hvad betyder dette i forhold til operationerne?
Reglerne kommer til at være dette. Denne her Sys Admin styrke er den styrke der aldrig kommer hjem, de udføre det meste af arbejdet. Du slipper kun Leviathan styrken løs ind i mellem. Men her er det løfte du skal give det amerikanske folk, til dit eget folk, til verden. Du slipper den Leviathanske styrke løs, du lover, du garantere, du tilføjer i en allerhelvedes -- øjeblikkelig -- opfølgningn af Sys Admin indsats. Udtænk ikke en krig med mindre du har udtænkt freden.
Den anden forskel er at Leviatans, traditionelle partnere de ser alle ud som britterne og deres forhenværende kolonier.
Inklusivt os selv, skulle jeg nok lige minde jer om. Resten, et bredt udpluk af partnere. Internationale organisationer, ikke-regerings organisationer, private frivillighed organisationer, kontraktøre, Dem slipper vi ikke af med. For den Leviathanske styrke, handler det om fælles operationer mellem militære- tjenester. Vi er færdige med det. Hvad vi behøver at lave er inter-agentur operationer, hvilket Condi Rice ærligt talt var ansvarlig for. Jeg er forbløffet ingen stillede hende det spørgsmål da hun blev indsat.
Jeg kalder den Leviathanske styrke din fars militær. Jeg jeg vil have dem unge, mænd, ugifte og en let vrede.
Jeg kalder Sys Admin styrken din mors militær. Det er alt det det mandlige militær hader. Meget mere køns balanceret, ældre, uddannede, gifte med børn. Styrken på venste side, op af, eller ud. Styrken på højre siden ind eller ud. Styrken til venstre skal overholde Posse Comitatus reglementet ved brug af magt inden for USA´s grænse. Styrken til højre kommer til at udrydde dem Det er hvad hjemmeværnet kommer til at være. Styrken til venstre kommer aldrig til at stå til ansvar for den Internationale Kriminalitets Domstol Sys Admin Styrkerne er derimod nødt til det. Forskellige definitioner af netværks centralisering. En piller netværk ned, og en rejser netværk. Og du kommer til at føre krig på en såddan måde for muliggøre dette.
Behøver vi et større budget? Behøver vi at indkalde flere værnepligtige for at klare dette? Absolut ikke. Jeg er blevet fortalt af folk fra Militær udviklings afdelingen i årevis, at vi kan gøre det hurtigere, billigere, mindre, og lige så dødeligt. Jeg svare, "Storartet, jeg snupper penge til Sys Admins budgettet fra jer."
Her er min hoved pointe. Du er nødt til at bygge en Sys Admin Styrke indenfor USA først. Men ultimativt er du nødt til at civilisere den, højst sandsynligvis to tredie dele. institutionalisere det, internationalisere det. Så ja, det starter inde fra Pentagon, men over en periode, kommer det til at krydse denne flod.
Jeg har været på bjergets top, jeg kan se fremtiden. Jeg lever sikkert ikke længe nok til at se det, men det kommer til at ske. Vi kommer til at have et Ministeriet til alt muligt andet imellem krig og fred.
Sidste kapitel. Hvem får forældre rettighederne? Det er her marinesoldaterne blandt publikum bliver lidt anspændte. (Latter) Og det er her de overvejer og at tæske mig gul og blå lige så snart min tale er slut.
Læs Max Boon. Dette er marinernes historie -- små krige, lette våben. Marinesoldaterne er som min West Highland Terrier. De vågner op om morgenen, og vil grave et hul og så vil de slå noget ihjel.
Jeg vil ikke se mine marinesoldater uddele humanitær hjælp, jeg vil de skal være marinesoldater. Det hvad holder Sys Admin Styrken fra at være en fimset styrke. det forhindre dem i at blive som FN. Hvis du skyder efter dem kommer Marinesoldaterne og slår dig ihjel.
Søværnet, og de strategiske ubåde skal derover, overflade styrkerne skal her over, og nyheden er de kommer sikker til at være så små.
Jeg kalder dem for det "smarte mini Søværn." Jeg forklare unge officere, du kommer måske til at kommendere 500 skibe, den dårlige nyhed er de kommer nok ikke til at have nogen folk ombord. Hangarskibe går begge veje for de har en dobbelt fordel. Kan i se et mønster -- luftværnet, ligeså hangarskibene. Bæltekøretøjerne skal her over. Her er en beskidt lille hemmelighed om Luftværnet. du kan faktisk vinde ved bare ved at droppe bomber. Men der skal mange at disse fyre på jorden for at vinde freden. Shinski havde ret i den påstand. Luftværnet, og strategiske luftbro´er går begge veje. Bombefly, og kampfly ryger her over. Special Operations kommandoen fra Tampa. Bønne-sprederne ryger denne vej. Civil værnet, den møgunge, ryger her over. Tilbage til Hæren. Pointen er at bønne-sprederne, og Special Operations styrkerne. ikke har nogen fridage, disse gutter er altid på vagt. De dropper ind, gør deres sager, forvinder igen. Se mig nu, men fortæl det ikke til nogen senere.
Jeg vil holde bønne-sprederne skyde-glade. De skal have deres spilleregler så nemme som muligt. For når de forhindre det scenarie om Chicago med de der millioner af døde som vil pervertere vores politiske system uigenkendelig, dette er de fyre som kommer til at slå dem ihjel først. Så det bedre de laver et par fejlskridt undervejs, end at opleve det andet.
Reserve delene -- Hjemmeværns reserverne overvældende Sys Admins Hvordan overtaler man dem til at arbejde for denne styrke? De fleste Brandmænd gør det frivilligt Det handler ikke om penge Det handler om at være ærlig over for disse gutter og gutinder.
Sidste pointe, efterretnings tjenesten -- musklerne og forsvars styrkerne går den vej. Hvad der burde svare til CIA, åbent, analytisk, open source burde gå her over. De oplysninger du behøver for at gøre dette er ingen hemmelighed. Det ingen hemmelighed. Læs den glimrende artikel i the New Yorker om hvordan øko boomerne, 19 til 25, ovre i Irak lærte hinanden hvordan man gør Sys Admin arbejde, via internette i chat forums. De sagde, "Al Qaeda kunne smug kigge." Og de svarede, "Nå ja, jøsses de ved jo allerede det her."
Tag en gave i venstre hånd. Dette er spejlglasbriller der ikke skræmmer nogen som helst, simple ting. Censur og gennemsigtighed, den øverste ledelse går i begge retninger.
You can share this video by copying this HTML to your clipboard and pasting into your blog or web page. This video will play with subtitles.
You either have JavaScript turned off or have an old version of the Adobe Flash Player. To view this rating widget you
need to get the latest Flash player.
If your browser allows only "trusted sites" to execute Javascript, you should add the "googleapis.com" domain to your whitelist to allow our Flash detection to work properly.
Got an idea, question, or debate inspired by this talk? Start a TED Conversation.
I en hudløs ærlig tale, udlægger den internationale sikkerheds strateg Thomas Barnett en post-Kold Krigs løsning for det vaklende U.S.militær som både giver mening og forbløffer i dens simpelhed: Bræk den over, og del den i to.
Strategic planner Thomas Barnett has advised US leaders on national security since the end of the Cold War. His bold ideas about the future of warfare and the military are spelled out in his best-selling book The Pentagon's New Map. Full bio »
Translated into Danish by Martin John Pedersen
Reviewed by Kian Conteh
Comments? Please email the translators above.
19:44 Posted: May 2007
Views 792,496 | Comments 226
29:42 Posted: Sep 2007
Views 479,666 | Comments 156
22:45 Posted: Oct 2006
Views 1,337,580 | Comments 455
Just follow the guidelines outlined under our Creative Commons license.
This comment will be attributed to . Not ? Sign Out.