Peter van Uhm: Hvorfor jeg valgte våbenet

Som den øverstbefalende I Holland med tropper stationeret verden rundt er jeg virkelig stolt over at være her i dag. Når jeg ser udover denne TEDxAmsterdam forsamling ser jeg et meget specielt publikum. I er grunden til, at jeg sagde ja til invitationen til at tale her i dag.

Når jeg ser rundt, Ser jeg mennesker som ønsker at gøre en indsats, jeg ser mennesker som ønsker at skabe en bedre verden, igennem banebrydende videnskabeligt arbejde igennem enestående kunstværker igennem det at skrive kritiske artikler eller inspirerende bøger, ved at grundlægge bæredygtige forretninger. Og i har alle valgt jeres egne instrumenter til at gennemføre missionen om at skabe en bedre verden. Nogle valgte at bruge mikroskopet som deres instrument. Andre valgte dans eller billedkunst eller at lave musik, som vi netop hørte. Nogle valgte fyldepennen. Andre arbejder igennem instrumentet penge.

Mine damer og herrer Jeg valgte anderledes. Tak Mine damer og herrer (latter) (bifald) Jeg deler jeres mål. Jeg deler de mål som de forrige talere nævnte. Jeg valgte ikke at bruge fyldepennen, eller penslen - kameraet. Jeg valgte dette instrument. Jeg valgte våbnet.

For jer, og som i allerede hørte, kan det at være så tæt på dette våben gøre jer dårligt tilpas. Det kan endda være skræmmende. Et ægte våben blot få meter væk. Lad os stoppe op et øjeblik og bemærke denne utilpashed. Jeg kunne endog høre den. Lad os være glade for det faktum at de fleste af jer antageligvis aldrig har været tæt på et våben. Det betyder at Holland er et fredeligt land. Holland er ikke i krig. Det betyder at soldater ikke behøver at patruljere vore gader. Våben er ikke en del af vores liv. I mange lande, forholder det sig ikke sådan. I mange lande, konfronteres mennesker med våben. De er undertrykkede. De er intimiderede - af krigersherrer, af terrorister, af kriminelle. Våben kan gøre stor skade. De er årsagen til megen ulyksagelighed.

Hvorfor står jeg så foran jer med dette våben? Hvorfor valgte jeg våbnet som mit instrument? I dag vil jeg fortælle jer hvorfor. I dag vil jer fortælle jer hvorfor jeg valgte våbenet for at skabe en bedre verden. Og jeg ville fortælle jer hvordan dette våben kan hjælpe.

Min historie begynder i byen Nijmegen i det østlige Holland, byen hvor jeg blev født. Min far var en hårdtarbejdende bager, men når han var færdig i bageriet, fortalte han ofte mine brøde og mig historier. Og for det meste, fortalte han den historie jeg nu vil fortælle jer. Historien om, hvad der skete da han blev kaldt ind som værnepligtig soldat i den Hollandske hær ved den anden verdenskrigs begyndelse. Nazisterne invaderede Holland. Deres grusomme planer var åbenlyse. De agtede at regere ved brug af undertrykkelse. Diplomatiet havde ikke kunnet stoppe tyskerne. Tilbage var kun volden. Det var den sidste mulighed. Min fars opgave var at levere den.

Som en bondesøn havde han kendskab til jagt, var min far en uovertruffen skytte. Når han sigtede, ramte han aldrig ved siden af. På dette afgørende tidspunkt i Hollands historie var min far stationeret ved bredden langs floden Waal nær byen Nijmegen. Han havde frit udsyn over de tyske soldater som kom for at besætte et frit land, hans land vores land. Han skød. Der skete intet. Så skød han igen. Ingen af de tyske soldater faldt til jorden. Min far var udstyret med et gammelt våben som ikke kunne nå til den modsatte flodbred. Hitler's tropper marcherede videre, og der var intet min far kunne gøre ved det. Indtil min fars dødsdag pinte det ham at han ikke kunne ramme. Han kunne have gjort noget. Men med et gammelt våben, kunne end ikke den bedste skytte i hæren have ramt målet. Så jeg tog denne historie til mig.

I gymnasiet, var jeg betaget af historierne om de allierede soldater - soldater, som forlod deres hjems sikkerhed og satte deres liv på spil for at befri et land og et folk som de ikke engang kendte. De befriede min fødeby. Det var da, at jeg besluttede, at gøre brug af våbenet - udaf respekt og taknemmelighed for de mænd og kvinder som kom for at befri os - fra bevidstheden om at kun våbnet, sommetider, kan modstå det onde, og forsvare det gode.

Og det er derfor at jeg valgte våbnet - ikke for at skyde, ikke for at dræbe, ikke for at ødelægge, men for at stoppe de, der var ondskabelige, for at beskytte de udsatte, for at forsvare demokratiets værdier, for at forsvare den frihed vi har når vi i dag taler i Amsterdam om hvordan vi kan forbedre verden.

Mine damer og herrer, Jeg er ikke her i dag for at fortælle jer om våbens storslåethed. Jeg bryder mig ikke om våben. Og når du selv har været under beskydning, går det endnu klarere op for én at våben ikke er et macho instrument man kan prale med. Jeg er her i dag for at fortælle jer at våbenbrug kan bruges til at skabe fred og stabilitet. Våbnet kan meget vel være et af de vigtigste instrumenter i forhold til stabilitets- og fredsskabelse som vi har i denne verden.

Dette kan måske lyde modsigende i jeres ører. Men ikke nok med at jeg, med mine egne øjne, har set det under min udsendelse til Libanon, Sarajevo og andre steder som Hollands forsvarschef, det er også understøttet af kold, hård statistik. Volden er faldet drastisk over de sidste 500 år. På trods af billederne vi dagligt bliver vist i nyhederne, er krige udviklende lande imellem ikke længere hverdagskost. Drabsraten i Europa er faktor med en faktor 30 siden middelalderen. Og forekomster af borgerkrig og undertrykkelse har været faldende siden slutningen af den kolde krig. Statistikken viser at vi lever i en relativt fredsommelig era.

Hvorfor? Hvorfor er volden faldende? Har menneskepsyken ændret sig? Vi talte jo om menneskepsyken her til morgen. Har vi lagt vores dyriske længsler efter hævn, efter voldelige ritualer, efter raseri fra os? Eller er der noget andet? I sin sidste bog, konkluderer Harvard professoren Steven Pinker - på linie med mange andre tænkere før ham - at en af de største årsager til at vores samfund er stadigt mindre voldelige er den konstitutionelle stats udbredelse og indførelsen af den storstilede statsmonoplisering af den legitimiserede brug af vold - legitimeseret igennem en demokratisk valgt regering, legitimiseret igennem offentlig kontrol og et uafhængigt retssystem. Med andre ord, et statsmonopol som har brugen af vold under kontrol.

Et sådant statsmonopol på vold er først og fremmest en tryghed. Det fjerner incitamenterne til et våbenskapløb imellem potentielt voldelige grupper i vore samfund. Dernæst, sikrer straffe som udligner fordele ved brug af vold en endnu bedre balance. At afstå fra vold bliver mere eftertragtet end at starte en krig Fredelig adfærd spreder sig som blomster på en mark. Det fordrer fred yderligere. Der hvor der ingen konflikt er, blomstrer handlen. Og handel er endnu et godt incitament mod brugen af vold. Igennem handlen opstår der afhængighed af hinanden og fordele for begge sider. Og når der er fordele for begge sider, står begge sider til at tabe mere end de ville vinde hvis de startede en krig. Krig er simpelthen ikke længere den bedste mulighed, og det forklarer hvorfor volden er faldet.

Dette, mine damer og herrer, er rationalet bag eksistensgrundlaget for min hær. Hæren implementerede statsmonopolet på vold. Vi gør dette på en ligitim måde kun efter at demokraiet har bedt os om at gøre det. Det er denne ligitime, kontrollerede brug af våbnet som i høj grad har bidraget til statistikkerne omkring krig konflikt og vold verden rundt. Det er denne deltagelse i fredsbevarende missoner som har ført til løsningen på mange borgerkrige. Mine soldater bruger våbnet som et fredsinstrument.

Og dette er præcis grunden til at fejlslagne stater er så farlige. Fejlslagne stater har ikke en ligitim, demokratisk kontrolleret brug af vold. Fejlslagne stater kender ikke til våbnet som et freds- og stabilitetsskabe instrument. Dette er grunden til at fejlslagne stater kan føre en hel region henmod kaos og konflikt. Det er derfor at udbredelsen af den konstitutionelle stat er sådan et vigtigt aspekt af vores udenlandske missioner. Det er grunden til at vi forsøger at opbygge et retssytem i Afghanistan i øjeblikket. Det er grunden til at vi optræner politifolk dommere og offentlige anklagere verden over. Og det er grunden til - Og Holland er unik på dette punkt - at der, i den Hollandske grundlov, står at en af hovedformålene med vores hær er at opretholde og fremme retsstaten på internationalt plan.

Mine damer og herrer, når vi ser på dette våben konfronteres vi med menneskelighedens mørke side. Hver dag håber jeg at politikere, diplomater og udviklingsarbejdere, formår at erstatte konflikt med fred og erstatte trusler med håb. Og en skønne dag håber jeg at hære kan afskaffes og at mennesker vil leve sammen uden vold og undertrykkelse. Men indtil den dag oprinder, bliver vi nødt til at få idealer og menneskelig ufuldkommenhed til at mødes et sted på midten. Indtil den dag kommer, står jeg bag min fars, - han som forsøgte at skyde Nazisterne - med et gammelt våben. Jeg står bag de mænd og kvinder som er villige til at gå i døden for at skabe en mindre voldelig verden for os alle. Jeg står bag denne soldat som delvist mistede hørelsen og pådrog sig permanente skader i benet, der blev ramt af en raket under en mission i Afghanistan.

Mine damer og herrer, indtil den dag kommer hvor vi kan skaffe os af med våben, håber jeg at vi alle kan blive enige om at fred og stabilitet ikke kommer uden omkostninger. Det kræver hårdt abejde ofte også bag scenen. Det kræver godt udstyr og veluddannede, dedikerede soldater. Jeg håber at I vil støtte vores hærs bestræbelser på at uddanne soldater ligesom denne unge kaptajn og at give hende et godt våben istedet for dårlige, som det min far blev givet. Jeg håber at i vil støtte vores soldater når de er derude når de kommer hjem og når de er sårede og behøver vores omsorg. De sætter deres liv på spil for os, for jer og vi kan ikke svigte dem.

Jeg håber at i vil respektere mine soldater denne soldat, med dette våben. Fordi hun ønsker en bedre verden. Fordi hun aktivt medvirker til at skabe en bedre verden nøjagtig ligesom alle os her i dag.

Mange tak.

(bifald)