Peter Diamandis: Overflod er vores fremtid

(Klapsalver)

(Video) Oplæser: Trusler, i kølvandet på Bin Ladens død, er toppet. Oplæser to: Hungersnød i Somalia. Oplæser tre: Politi preberspray. Oplæser fire: voldelige karteller. Oplæser fem: ligeglade krydstogtsselskaber. Oplæser seks: Samfundets forfald. Oplæser syv: 65 døde. Oplæser otte: Tsunami advarsel. Oplæser ni: cyber-angreb. Forskellige oplæsere: Krig mod stoffer. Masse øddelæggelse. Tornado. Recession. Betalingsstandsning. Dommedag. Egypten. Syrien. Krise. Død. Katastrofe. Åh gud.

Peter Diamandis: Dette er kun nogle få af de klip som jeg har samlet i løbet af de sidste seks måneder- Det kunne nemt have været de sidste seks dage eller de sidste seks år. Pointen er, at nyhedsmedierne fortrinsvis giver os negative historier fordi det er dét vores hjerner lægger mærke til. Og det er der en rigtig god grund til. Hvert sekund af hver dag, får vores sanser alt for meget information til at vi overhovedet kan bearbejde det i vores hjerner.

Og fordi der ikke er noget vigtigere for os end overlevelse, så er det første stop for al den information en lille ældgammel del af temporallappen som bliver kaldet Amygdalaen. Amygdalaen er vores tidlig varsling detektor, vores fare detektor. Den sortere og går al informationen igennem for at lede efter alt det i vores miljø der måtte kunne skade os. Så hvis man tager et dusin nyhedshistorier, så vil vi fortrinsvis lægge mærke til de negative nyheder. Et gammelt avis ordsprog siger, "'hvis der er nogen som lider, så skaber det forsider," er meget sandt. Så når man kigger på alle vores digitale enheder som bringer os alle de negative nyheder syv dage om ugen, 24 timer i døgnet, så er det ikke utroligt at vi er pessimistiske. Det er ikke uforståeligt at folk tænker at verden bliver værre.

Men måske er det ikke tilfældet. Måske er det i stedet, forvridninger som bliver bragt til os af hvad der i virkeligheden sker. Måske er det utrolige fremskridt vi har nået i løbet af det sidste århundrede af en masse forskellige kræfter rent faktisk er i gang med at accelerere til et punkt at vi løbet af de næste tre årtier har potentiale til at skabe en verden af overflod. Nu siger jeg ikke at vi ikke har vores sæt af problemer - Klimaforandringer, artsudryddelse, vand og energi mangler -- det har vi helt sikkert. Og som mennesker er vi meget bedre til at se problemerne meget langt ind i fremtiden, Men i sidste ende klarer vi dem.

Så lad os tage et kig på hvordan det sidste århundrede har været til at se hvor vi er på vej hen. Over de sidste hundrede år, er den almindelige menneskelige levealder mere end fordoblet, gennemsnitlige per capita indkomst justeret for inflation rundt omkring i verden er tredoblet. børnedødeligheden er faldet med en faktor af 10. Regn det sammen prisen på mad, elektricitet, transport, kommunikation er faldet med 10 til 1,000 gange end den var før. Steve Pinker har vist os at vi rent faktisk lever i den mest fredelige tid nogensinde i menneskets historie. Charles Kenny har vist at global læsefærdigheder er gået fra 25 procent til over 80 procent i løbet af de sidste 130 år. Vi lever virkelig i en ekstraordinær tidsalder. Og mange mennesker glemmer det.

Vi sætter vores forventninger højere og højere. Rent faktisk, så omdefinerer vi hvad fattigdom betyder. Tænk på dette, I Amerika i dag, så har størstedelen af folk under fattigdomsgrænsen stadig elektricitet, vand, toiletter, køleskabe, TV, mobiltelefoner, air condition og biler. De rigeste røver baroner i det sidste århundrede, kejserne på denne planet, kunne kun aldrig have drømt om en sådan luksus.

Det der understøtter dette er teknologi, og på det sidste, eksponentielt voksende teknologier. Min gode ven Ray Kurzweil viste at ethvert redskab som bliver en informationsteknologi hopper på denne kurve, Moores Lov, og oplever pris/performance fordobling hvert 12. til 24. måned. Det er derfor mobiltelefonen i din lomme bogstavligt er en million gange billigere og et tusinde gange hurtigere end en supercomputer fra 70'erne. Kig på denne kurve. Dette er Moores Lov over de sidste hundrede år. Jeg vil gerne have jer til at ligge mærke til to ting på denne kurve. et er, hvor jævn den er gennem både gode og dårlige tider, igennem krigs- og fredstid, recession, depression og boom tider. Det er et resultat af hurtigere computere som bliver brugt til at bygge hurtigere computere. Det stopper ikke engang for vores største problemstillinger Også selvom det er plottet på en logaritmisk kurve på venstre side så bøjer den opad. Den hastighed hvormed teknologi bliver hurtigere bliver også selv hurtigere.

Og på denne kurve, ridende på Moores Lov, er et sæt ektraordinære kraftfulde teknologier som er til rådighed for os. Sky computing hvad mine venner fra Autodesk kalder uendelige computering; sensorer og netværker, robotteknologier 3D printere, hvilket er muligheden for at demokratisere og distribuere personaliseret produktion over hele verden; Syntetisk biologi; brændstoffer, vacciner og mad; digital medicin; Nanomaterialer og Kunstig Intelligens Jeg mener, hvor mange af jer så da vinderen af Jeopardy var IBM's Watson? Jeg mener, det var virkelig episk. Rent faktisk, så gik jeg kiggede jeg på overskrifter hvor jeg ledte efter den bedste jeg kunne finde. Og jeg elsker virkelig denne: "Watson udraderer menneskelige modstandere." Jeopardy er ikke et let spil. Det er en nuance af det menneskelige sprog. Og forstil jer, hvis i kan, Kunstige intelligenser som den i "skyen" til rådighed for alle med en mobiltelefon.

For fire år siden her på TED, Startede Ray Kurzweil og jeg et nyt universitet som hedder Singularity Universitetet. Vi lærer vores studerende alle disse teknologier og hvordan de helt præcist kan blive brugt til at løse menneskets store udfordringer. Hvert år spørge vi dem til at starte et firma, et produkt eller en service som positivt kan få indflydelse på en millard menneskers liv inden for et årti. Tænk på det, at rent faktisk, så er der bogstavlig talt, en gruppe studerende der kan røre en millard menneskers liv i dag. For 30 år siden ville det have lydt latterligt. I dag kan vi pege på en række firmaer der har gjort netop dette.

Når jeg tænker på at skabe overflod, så er det ikke for at skabe et liv af luksus for alle på planeten; det er om at skabe et liv med muligheder. Det om at tage det der er lidt af og skabe en overflod af det. Ser i, knaphed er kontekstuel, og teknologi er en resource-befriende kræft. Lad mig give jer et eksempel.

Der er denne historie om Napoleon III i midten af 1800-tallet. Han er fyren til venstre. Han inviterede kongen af Siam over til middag. Alle Napoleons tropper blev bespist af sølv bestik, Napoleon selv, af guld bestik. Men kongen af Siam, han blev bespist med aluminum bestik. Ser I, aluminum var det mest værdifulde metal på jorden, mere værd end guld og platinum. Det er grunden til at toppen af Washington Monumentet er lavet af aluminum. Ser I, selv om aluminum er 8,3 procent af Jordens masse, så kommer det ikke som et rent metal. Det hele er bundet af oxygen og selikater. Men så kom elektrolyse-teknologien på banen og det gjorde bogstaveligt talt aluminum så billigt at vi bruger det med en smid-det-væk mentalitet.

Så lad os prøve at projectere denne analogi fremadrettet. Vi tænker på energi knaphed. Mine damer og herrer, vi er på en planet som bliver badet med 5,000 gange mere energi end vi bruger på et år. 16 terawatt af energi rammer Jordens overfalde hvert 88. minut. Det er ikke om knaphed, det er omkring tilgængelighed. Og her er der nogle gode nyheder. For første gang nogensinde, dette år er prisen for sol-genererede elektricitet 50 procent af det som diesel-generet elektricitet i Indien koster - 8,8 rupees mod 17 rupees. Prisen på solenergi er faldet 50 procent sidste år. sidste måned kom MIT ud med en undersøgelse som viste at mod slutningen af dette årti, i solrige dele af USA, vil sol elektricitet koste seks cent per kilowatt time i stedet for 15 cent. som et landsgennemsnit.

Og hvis vi har en overflod af energi, så har vi også en overflod af vand. Lige nu snakker man om vandkrige. Husker i da Carlsagan vendte Voyager sonden tilbage mod Jorden, i 1990 lige efter den havde passeret Saturn? Han tog et berømt billede. Hvad blev det kaldt? "En Bleg Blå Prik." Fordi vi lever på en vand planet. Vi lever på en planet hvor 70 procent er dækket af vand. ja, 97,5 procent er saltvand, to procent er is, og vi kæmper over den sidste halve procent af vand på denne planet, men selv her er der håb. Og der er en teknologi på vej online ikke om 10 eller 20 år fra nu, men lige nu. Der er nanotekologi på vej, nanomaterialer.

Og den samtale jeg havde med Dean Kaman i morges, en af de store gør-det-selv innovatøre, vil jeg gerne dele med jer - han gav mig lov til at gøre det - hans teknologi bliver kaldt Slingshot som mange af jer har hørt om, det er på størrelse med et mindre kollegie køleskab. Det er muligt at producere tusinde liter af rent drikkevand om dagen ud fra hvilken som helst kilde - Saltvand, forurenet vand, latrine - for mindre end to cent per liter. Formanden for Coca-Cola er lige gået med til at lave en stor test med hundrede af enheder som denne i udviklingslande. Og hvis det viser sig at virke, hvilket jeg har den største grund til at tro, så vil Coca-Cola implementere den globalt i 206 lande rundt omkring i verden. Det er denne slags innovation, hjulpet på vej af den teknologi der eksisterer i dag.

Vi har set det med mobiltelefonen. Du godeste, vi rammer snart 70 procent dækningsgrad af mobiltelefoner i udviklingslandene mod slutningen af 2013. Tænk på det, at en Masai kriger med en mobiltelefon i midten af Kenya har bedre mobil kommunikation end Præsident Reagan havde for 25 år siden. Og hvis de på google med en smartphone så har de mere viden og information tilrådighed end Præsident Clinton havde for 15 år siden. De lever i en verden af informations- og kommunikation overflod som ingen nogensinde kunne have forudsagt. Bedre end det, de ting som du og jeg har brugt ti til hundrede af dollars på - GPS, HD video og billeder, biblioteker af bøger og musik, medicinal diagnosticering teknologi - er nu ved at dematerialisere og devaluere ind i din mobiltelefon.

Måske den bedste del af dette er hvad der kommer til at ske med sundhed. Sidste måned havde jeg fornøjelsen af, at annoncere sammen med Qualcomm Foundation noget kaldet 10 million dollar Qualcomm Tricorder X præmien. Vi udfordere hold rundt omkring i verden til dybest set at kombinere disse teknologier ind i en mobil enhed som du kan tale til, på grund af den har kunstig intelligens, du kan hoste på den, du kan tage en finger blodprøve. Og for at vinde må den være bedre til at diagnosere dig end et hold af godkendte læger. Så prøv at forstille jer denne enhed i midten af udviklingslandene hvor der ingen doktor er, 25 procent af sygdomsbyrden og 1,3 procent af sundhedsplejere. Når denne enhed sekvensere en RNA eller DNA virus som den ikke kan genkende så ringer den til CDC og forhindre en pandemi fra at ske til at starte med.

Men her, her er den største kraft for at bringe en verden af overflod til eksistens. Jeg kalder det den rejsende milliard. De hvide linjer her er befolkningen. Vi har lige passeret syv milliard punktet her på Jorden. Og forresten, den største beskyttelse mod en befolkningseksplosion er ved at gøre verden uddannet og sund. i 2010, havde vi lige omkring to millarder mennesker online, forbundet. hen mod 2020, går det fra to millarder til fem milliarder internet brugere. Tre milliarder nye hjerner som ingen har hørt fra før som forbinder sig til den globale samtale. Hvad vil disse mennesker have? Hvad vil de konsumere? Hvad ønsker de? Og i stedet for et økonomisk nedbrud, så er vi lige ved at skulle have det største økonomisk indskud nogensinde. Disse folk repræsentere mange billioner af dollars indskudt ind i den globale økonomi. Og de vil være sundere ved at bruge Tricorderen, og de vil være bedre uddannet ved brug af Khan Akademiet, og bogstaveligt ved brug af 3D printere og uendelige computing blive mere produktive end nogensinde før.

Så hvad kan tre milliarder sunde, uddannede og produktive medlemmer af menneskeheden bringe os? Hvad med et sæt af stemmer som aldrig er hørt før. Hvad med at give de undertrykte, hvor end de måtte være, stemmen til at blive hørt og stemmen til at gøre noget for første gang nogensinde? Hvad vil disse tre millarder bringe? Hvad med bidrag vi overhovedet ikke kan forstille os? Den ting jeg lærte om ved X Prize er at små hold, drevet af deres passion med et klart fokus, kan gøre ekstraordinære ting, ting som store firmaer og regeringer kun har kunne gøre i fortiden.

Lad mig dele og lukke en historie som virkelige gjorde mig begejstret. Der er et program som nogle af jer måske har hørt om. Det er et spil kaldet Foldit. Det udkom fra Universitet af Washington i Seattle. Det er et spil hvor individualer faktisk kan tage en sekvens af aminosyrer og finde ud af hvordan proteinet kommer til at folde sig. Hvordan det folder sig kommer til at diktere dets struktur og dens funktionalitet. Og det er meget vigtig for medicinal forskning. Op til nu har det været et supercomputer problem.

Og dette spil er blevet spillet af universitetsprofessorer og lignende. Og der er bogstaveligt talt, hundrede af tusinde af folk der kom online og spillede det. Og det viste sig faktisk, i dag, at menneskets mønstergenkendende maskineri er bedre til at folde proteiner end den bedste computer. og når man disse folk gik igennem og kiggede på hvem der var den bedste proteinfolder i verden, så var det ikke en MIT professor, det var ikke en CalTech studerende, det var en person fra Manchester, England, en kvinde, som i løbet af dagen, var en udøvende assistent på en rehabilitationsklinik og, om natten, var verdens bedste proteinfolder.

Mine damer og herrer, Det der giver mig stor tiltro til fremtiden er vi hver især, som individualer, er i stand til at tage de store udfordinger op på denne planet. Vi har redskaberne ved eksponentiel teknologi. Vi har passionen fra gør-det-selv innovatører. Vi har kapitalen af tekno-filantropen. Og vi har tre milliarder nye hjerner der kommer online for at arbejde sammen med os for at løse de store udfordinger, til at gøre hvad vi skal gøre. Vi har nogle helt ekstraordinære årtier forude.

Tak.

(klapsalver)