Patrick Awuah om at udvikle ledere

Somom mange af jer her, forsøger jeg at medvirke til en genopblomstring i Afrika. Spørgsmålet om forvandelse i Afrika er egentlig et spørgsmål om ledelse. Afrika kan kun forvandles ved hjælp af oplyste ledere. og det er min påstand at måden vi uddanner vores ledere er fundamentalt for fremskridt på dette kontinent. Jeg vil gerne fortælle jer nogle historier som forklarer mit synspunkt. Vi hørte om betydningsfulde historier i går. I år meldte en amerikansk ven sig frivilligt som sygeplejeske i Ghana. og efter tree måneder kom hun til en konklusion om ledelsens tilstand i Afrika som havde taget mig over et årti at opnå. Hun var involveret i kirugi to gange hvor de mistede elektricitet på hospitalet. Nødgeneratorerne startede ikke - der var ikke nogle lommelygter, lygter eller stearinlys. Bulrende mørkt. Patienten var skåret op - to gange. Første gang var det et kejsersnit Gudskelov var babyen født - mor og baby overlevede.

Den anden gang var det en operation med loakalbedøvelse. Bedøvelsen holder op med at virke. Patienten føler smerte. Han græder. Han skriger. Han beder. Bulrende mørkt. Ingen stearinlys, ingen lommelygte. og det hospital havde råd til lommelygter. De kunne have råd til at købe disse ting men de gjorde det ikke. Og det skete to gange. En anden gang, så hun sygeplejersker kigge på en døende patient fordi de nægtede at give hende den ilt de havde. Tre måneder senere, lige før hun kom tilbage til Amerika, strejkede sygeplejerskene i Accra. Og hendes foreslag er at bruge muligheden for at fyre dem allesammen, starte forfra. Starte forfra

Hvad har dette at gørre med ledelse? Ser du, fejlene ved sundhedsministeriet hospitalsadministrationen, lægerne, sygeplejeskerne - de blandt de kun 5 procent af dere ligemænd som får en uddannelse efter folkeskolen. De er eliten. De er vores ledere. Deres beslutninger, deres handlinger betyder noget. Og når de fejler, lider en nation bogstaveligt talt. Så når jeg taler om ledelse. om foereskab, talerjeg ikke kun om politiske ledere. Vi har hørt meget om det. Jeg taler om eliten. Dem, der er uddannet. Hvis job er at være samfunds beskyttere. Advokater, dommere, politimænd, læger, enginører, tjenestemænd - de er lederne. og vi er nødt til at uddanne dem rigtigt.

Min første mindeværdige erfaring med ledelse i Ghana skete da jeg var 16 år gammel. Vi havde lige haft et militærkup. og soldaterne var overalt i samfundet. De var et gennemtrængende tilstedeværelse. og en dag tager jeg til lufthavnen for at hente min far, og da jeg går op ad en skåning fra parkeringspladsen til terminalen, bliver jeg stoppet af to soldater med AK-47 geværer. Og de bad mig gå om at gå hen til en gruppe mennesker som løb op og ned af en vold. Hvorfor? Fordi den vej jeg havde taget ikke var tilladt. Ingen skilte med det.

Jeg var 16. Jeg var bekymret om hvad mine venner i skolen ville tænke hvis de så mig løbe op og ned af volden. Jeg var især bekymret for hvad pigerne ville tænke. Så jeg startede med at diskutere med disse mænd. Det var en smule dumdristigt, men du ved, jeg var 16. Jeg var heldig. En pilot fra Ghana Airways ender i samme knibe. Men på grund af hans uniform taler de anderledes til ham, og de forklarer ham at de kun følger ordrer. Så han tager deres radio, snakker med deres leder, og går os alle sat fri. Hvad ville du lære fra en oplevelse som denne? En del for mit vedkomne. Ledelse er vigtigt. Disse mænd følger ordrene fra en overordnet officer. Jeg lærte noget om mod. Det var vigtigt ikke at kigge på våbene. Og jeg lærte også, at det kan være en hjælp at tænke på piger.

(Latter)

Et par år efter denne episode forlader jeg Ghana med et stipendium til en uddannelse på Swarthmore College. Det var som frisk luft. Du ved, fakultet der ville ikke bare have us til at huske information og gentage dem tilbage til dem, som jeg var vant til i Ghana. De ville have os til at tænke kritisk. De ville have os til at vare analytiske. De ville have os til at bekymre os om sociale emner. Jeg fik høje karakterer i økonomi for min forståelse af den grundlæggende økonomi. Men jeg lærte noget mere basalt end det, hvilket er, at lederene - lederene af Ghana's økonomi - tog forrygende dårlige beslutninger som bragte vores økonomi tæt på sammenbruddets rand. Og her var lektionen igen - ledelse er vigtigt. Det betyder ganske meget.

Men jeg forstod ikke helt hvad der var sket med mig på Swarthmore. Jeg havde en anelse. Men jeg forstod det ikke helt før jeg startede på arbejdsmarkedet, og fik et job i Microsoft Corporation. Jeg var en del af et team - dettee tænkende, lærende team hvis funktion var at designe og idriftsætte ny software som bragte værdi til verden. Og det var fantastisk at være en del af dette team. Det var fantastisk. og jeg forstod hvad der var sket med mig på Swarthmore, Denne forvandelse - evnen til at stå ansigt til ansigt med problemer, indviklede problemer, og til at finde løsninger til problemerne. Evnen til at skabe er den mægtigeste evne et menneske kan have. Og jeg var en del af det.

Mens jeg var hos Microsoft, blev firmaet's årlig indtægter større end GDP i Republikken Ghana. Og sådan er det forresten stadigvæk. Kløften er vokset siden jeg forlod dem. Jeg har allerede talt om en af grundende til at det skete. Jeg mener, der folk som arbejder hårdt, stædigt, kreativt, mægtig. Men der var også nogle ydre faktorer: frie markeder, retssamfundet, infrastrukturen. Alt dette leveres af institutioner styret af personer jeg kalder ledere. Og disse ledere dukkede ikke bare spontant op En eller anden uddannede dem til at udføre deres arbejde. Da jeg var hos Microsoft, skete der noget sjovt. Jeg blev forælder. Og for første gang, betød Afrika mere for mig end nogensinde før. For jeg forstod at situationen på det Afrikanske kontinent ville betyde noget for mine børn og deres børn. Tilstanden i verden - tilstanden i verden er afhaengig af hvad der sker i Afrika, for mine børns vedkommende.

Og på den tid, da jeg gik igennem det jeg kalder "fø-midtvejskrisen." var Afrika et rod. Somalia var opløst i anarki. Rwanda var i midt i et folkedrab. Og for mig virkede det som en forkert retning, og jeg var nødt til at tage tilbage for at hjælpe. Jeg kunne ikke bare blive i Seattle og opforstre mine børn i et højere middelklasse nabolag og føle mig godt tilpas. Dette var ikke den verden jeg ville have mine børn skulle vokse op i. Så jeg besluttede mig for at blive indvolveret, og det første jeg gjorde var at tage tilbage til Ghana og tale med en masse mennesker for at forsøge at forstå hvad de egentlige problemer var. Og tre ting dukkede op for hvert problem: korruption, svage institutioner og dem der styrede dem - lederne.

Jeg var en smule bange for når du ser på de tre problemer, ser de sværde ud at håndtere. og de siger måske, se her, prøv ikke på det. Men jeg stillede spørgsmålet, "Hvor kommer alle disse ledere fra?" Hvad er det i Ghana som skaber ledere som er uetiske og ikke er i stand til at løse problemerne? Så jeg kiggede på det, der sker i vores uddannelsessystem. Og det var det samme - indoktrinering - fra folkeskolen til universitetet. meget lille vægt på moral. Og den gennemsnitlige, du ved, den typiske student fra et universitet i Ghana ved mere om offentlig støtte end om ansvar. Dette er forkert.

Så jeg besluttede mig for at angribe lige dette problem. For mig, ser det ud til at ethvert samfund, må være målrettede om hvordan de uddanner deres ledere. Og Ghana var ikke opmærksom nok. Og dette er sandt for resten af sub-Sahara Afrka. Så dette er hvad jeg gør nu. Jeg forsøger at bringe de erfaringer jeg fik på Swarthmore til Afrika. Jeg ønsker at der er et universitet i hvert Afrikansk land. Jeg tror at det vill gøre en stor forskel. Og det Ashesi Universitet forsøger at gøre er at uddanne en ny generation af etiske, iværksaettere. Vi forsøger at uddanne ledere med en enestående integritet, som har evnen til at stå ansigt til ansigt med inviklede problemer, stille de rigtige spørgsmål og kom med en løsning.

Jeg indrømmer at der er tider hvor det ligner "Mission Impossible." Men vi er nødt til at tro på at de unge er kvikke. Hvis we involverer them i deres uddannelse, hvis vi får dem til at diskutere de problemer de oplever - som hele vores samfund oplever - og hvis vi giver them de færdigheder, der gør det muligt for dem at tage fat på den virkelige verden, vil noget magisk ske. Efter en måned med projektet, har vi lige startet kurser. Og en måned senere, kommer jeg på kontoret, hvor jeg modtager en email fra en af vores elever. Den sagde, simpelthen, 'nu tænker jeg.' og han afslutter med, 'Tak.' Det er sådan et simpelt udsagn. Men jeg græd næsten for jeg forstod hvad der skete med denne unge mand. Og det var fantastisk at medvirke til at give styrke til en på den måde. Nu tænker jeg.

I år udfordrede vi vores elever, til selv at skabe en ærekode Der er en aktiv debat på skolen nu, om de skal have en ærekode, og i så fald hvad den skal indeholde. En af eleverne stillede et spørgsmål som rørte mit hjerte. Kan vi skabe et perfekt samfund? Hendes forståelse om at en ærekode lavet af de studerende er at søge efter det perfekte, er utrolig. Vi kan ikke opnå prefekthed. Men hvis vi søger efter det, kan vi opnå fortrinlighed Jeg ved ikke hvad de ender med. Jeg ved ikke om de beslutter sig for at have en ærekode. Men samtalen de har lige nu - om hvordan deres gode samfund skal se ud, hvordan deres fortrinlige samfund skal se ud - er en meget god ting.

Er tiden ved at være gået? OK. Jeg vil gerne lade dette billede blive fordi det er vigtigt at vi tænker på det. Jeg er meget glad for at alle elever ved Ashesi Universitet laver frivilligt arbejde før de afslutter. Det har været en livsændrende for mange af dem. Disse unge fremtidens ledere er begyndt t forstå hvad ægte lederskab handler om. Privilegiet ved lederskab er, trods alt, at tjene menneskeheden. Jeg er især begejstret over kendsgerningen ved at sidste år valgte eleverne en kvinde som formand for studenterrådet. Det er første gang i Ghana's historie at en kvinde er blevet valgt som formand for studenterrådet ved et hvilket som helst universitet. Det siger en del om hende. Det siger en del om kulturen som udvikler sig på universitetet. Det siger en del om dem som valgte hende. Hun vandt med 75 procent af stemmerne.

Og det giver mig en masse håb. Det viser sig at virksomheder i Vestafrika også værdsætter det, der sker med vores elever. Vi har indtil nu afsluttet to årgange. Og hver og en af dem har fået stillinger. Og vi har fået en masse gode tilbagemeldinger fra virksomheder i Ghana, virksomheder i Vestafrika. Og det de er mest imponerede over er arbejdsmoralen. Du ved, passionen for det de laver. Ihærdigheden, deres evne til at håndtere flertydighed, deres evene til at håndtere problemer, som de ikke har set foer. Dette er godt, for du ved, over de sidste fem år, har der været tider hvor jeg følte at det var en '"Mission Impossible."

Og det er fantastisk at se disse glimt af hvad der kan ske når vi uddanner vores unge rigtigt. Jeg tror at de nuværende og de fremtidige ledere i Afrika har en fantastisk mulighed for a skabe en genopblomstring på dette kontinent. Det er en fantastisk mulighed. Der er ikke så mange muligheder i verden som denne. I tror på at Afrika har nået et kritisk punkt med hensyn til udvilingen af demokrati og frie markeder på kontinentet. Vi har nået et tidspunkt hvor et godt samfund kan vokse med en enkelt generation. Det er afhængigt af ent inspireret ledelse. Og det er min påstand at måden vi uddanner vores ledere vil gøre foreskellen. Tak, og Gud være lovet.

(Bifald)