Noah Wilson-Rich: Hver by har brug for sunde honningbier

Denne mand har det vi kalder et biskæg. (Latter) Et skæg fyldt med bier.

Dette er hvad mange af jer måske forestiller jer når I tænker på honningbier, måske insekter, eller måske noget der har mere end to ben. Og lad mig begynde med at fortælle jer, jeg forstår jer. Jeg forstår det. Men, der er mange ting at vide, og jeg vil have jer til at åbne jeres sind her, hold dem åbne, og ændre jeres perspektiv om honningbier.

Læg mærke til at denne mand ikke bliver stukket. Han har sandsynligvis en dronningebi bundet til hans hage, og de andre bier bliver tiltrukket af den. Så dette demonstrerer virkelig vores forhold til honningbier, og det går tusindevis af år tilbage. Vi er meget samudviklet, fordi vi er afhængige af bier til bestøvning og, og for nyligt, som en økonomisk handelsvare.

Mange af jer har måske hørt at honningbierne forsvinder, ikke bare dør, men de er væk. Vi finder ikke engang døde kroppe. Dette er kaldet koloni-kollaps-forstyrrelse, og det er bizart. Forskere fra hele verden ved stadig ikke hvad der forårsager det, men det vi ved er, at med de faldende antal af bier, koster det mere end 130 frugt og grøntsags afgrøder som vi stoler på for mad stiger i pris.

Så honningbier er vigtige på grund af deres rolle i økonomien lige så vel som i landbrug. Her kan I se nogle billeder af det der kaldes grønne tage, eller urbant landbrug. Vi er bekendt med billedet til venstre der viser en lokal omegns have i the South End. Det er hvad jeg kalder hjemme. Jeg har et bistade i baghaven. Og måske et grønt tag i fremtiden, når vi yderligere udnytter urbane områder hvor der er stakkevis af grønne områder.

Se dette billede oven over de orange linje i Boston. Prøv at få øje på bistadet. Der er det. Det er på taget, lige der i det hjørne, og der har det været i et par år nu. Måden hvorpå urban biavleri virker på nuværende tidspunkt er at bistaderne er ret skjulte, og det er ikke fordi de skal være det. Det er bare fordi mennesker er utilpasse ved ideen, og det er derfor jeg i dag vil have jer til at tænke over dette, tænk på fordelene ved bier i byerne og hvorfor de virkelig er en fantastisk ting.

Lad mig give jer et kort sammendrag om hvordan bestøvning virker. Så vi kender blomster, vi kender frugt og grøntsager, selv noget lucerne i høet til kreaturet til kødet som vi spiser, er afhængige af bestøvning, men man har mandlige og kvindelige dele i en plante her, og dybest set er bestøvere tiltrukket af planter på grund af deres nektar, og i den proces, vil en bi besøge nogle blomster og samle noget pollen op, eller den mandlige slags sperm modstykke, på vejen, og rejser så til forskellige blomster, og med tiden et æble, i dette tilfælde, vil blive produceret. Man kan se placeringen. Stilken er nedad. Blomsten er faldet af til den tid vi spiser den, men det er et basalt overblik af hvordan bestøvning virker.

Og lad os tænke på urban levevis, ikke i dag, og ikke i fortiden, men hvad med om hundrede år? Hvordan vil det se ud? Vi har store kæmpe udfordringer i disse dage med tab af habitat. Vi er flere og flere mennesker, milliarder af mennesker, om 100 år, gud ved hvor mange mennesker, og hvor lidt plads der vil være til at passe dem alle ind, så vi skal ændre måden hvorpå vi ser byer, og når man ser på dette billede til venstre af New York City i dag, kan man se hvor gråt og brunt det er. Vi har tjærepapir på tagene der kaster varmen tilbage i atmosfæren, og er medvirkende til klimaforandringerne, uden tvivl. Hvad med om 100 år, hvis vi har grønne tage over alt, og havearbejde, og vi laver vores egne afgrøde lige i byen? Vi sparer på transport omkostninger, vi sparer på en sundere kost, og vi underviser også og skaber nye jobs lokalt. Vi har brug for bier i fremtidens byer og det urbane liv.

Her er nogle data som vi har indsamlet gennem vores firma med Best Bees, hvor vi leverer, installerer og administrere honningbi stader for alle der vil have dem, i byen, på landet, og vi introducerer honningbier, og ideen om biavling i vores baghave eller på taget eller nødtrappen, for den sags skyld, og se hvor simpelt det er og hvor muligt det er.

Der er en kontraintuitiv trend som vi lagde mærke til i disse tal. Så lad os kigge på den første problemstilling her, overvintrings overlevelse. Nu har dette været i problem i mange år, dybest set siden slutningen af 1980'erne, da varroamiden kom og medbragte mange forskellige viruser, bakterier og svampe sygdomme. Overvintrings overlevelse er svært, og det er der de fleste kolonier går tabt, og vi fandt ud af at i byerne, overlever bierne bedre end de gør på landet. En smule kontraintuitivt, ikke? Vi tror, åh, bier, landet, landbrug, men det er ikke det bierne viser. Bierne kan godt lide det i byen. (Latter)

Ydermere, de producerer også mere honning. Urban honning er lækker. Bierne i Boston på tagene af Seaport Hotel, hvor der flyver hundredetusindevis af bier lydløst lige nu, så jeg er sikker på ingen af jer lagde mærke til det da vi gik forbi, tager til alle haverne i lokalsamfundet og laver lækker, sund honning der smager ligesom blomsterne i vores by. Så udbyttet af urbane bistader, med hensyn til honning produktionen, er højere lige så vel som vinter overlevelsen, sammenlignet med landlige områder. Igen, en smule kontraintuitivt.

Og ser man tilbage historisk set på tidslinjen af honningbiers helbred, kan vi gå tilbage til år 950 og se at der var også stor dødelighed blandt bier i Irland. Så problemerne med bier i dag er ikke nødvendigvis noget nyt. Det er foregået siden mere end tusind år siden, men hvad vi virkelig ikke lægger mærke til er disse problemer i byerne.

Så en ting jeg vil opmuntre jer til at tænke over er ideen om hvad en urban ø er. Man tror at i byen er temperaturen måske højere. Hvorfor klarer bierne sig bedre i byerne? Det er et stort spørgsmål nu til at hjælpe os med at forstå hvorfor de bør være i byerne. Måske er der mere pollen i byen. Med togene der kommer ind i urbane midtpunkter, kan de medbringe pollen, meget let pollen, og det er bare et stort supermarked i byen. Masser af lindetræer lever langs med togsporene. Måske er der færre pesticider i byerne end der er i [landlige] områder. Måske er der andre ting som vi bare ikke tænker på endnu, men det er en ide at tænke på, urbane øer.

Og koloni kollaps sygdom er ikke den eneste ting der påvirker bierne. Honningbierne dør, og det er en kæmpe, kæmpe stor udfordring i vores tid. Det man kan se her er et kort over verden, og vi sporer spredningen af denne varroamide.

Nu er varroamiden det der ændrede spillet i biavling, og man kan se, øverst til højre, årene ændrer sig, vi kommer op til moderne tider, og man kan se spredningen af varroamiden fra det tidlige 1900'erne til nu. Det er 1968, og vi dækker næsten Asien. 1971, vi så spredningen til Europa og Syd Amerika, og så, da vi kom til 1980'erne, og specifikt til 1987, kom varroamiden endelig til Nord Amerika og til Amerikas Forenede Stater, og det er da spillet ændrede sig for honningbierne i Amerikas Forenede Stater.

Mange af os husker vores barndom da vi voksede op, måske bliv man stukket af en bi, man så bier på blomster. Tænk på børnene i dag. Deres barndom er lidt anderledes. De oplever ikke dette. Bierne er der bare ikke mere. Så vi har brug for bier, og de forsvinder og det er et stort problem.

Hvad kan vi gøre her? Så, det jeg gør er biforskning. Jeg fik min Ph.D. i at studere honningbiers helbred. Jeg begyndte med at studere honningbier i 2005. I 2006, begyndte honningbierne at forsvinde, så pludselig, dette lille nørd barn der gik i skole og arbejdede med småkryb -- (Latter) -- blev meget relevant i verden. Og det virkede på den måde.

Så min forskning fokuserer på måder til at gøre bier sundere. Jeg forsker ikke i hvad der dræber bierne, som sådan. Jeg er ikke en af mange forskere rundt om i verden der kigger efter effekterne af pesticider eller sygdomme eller tab af habitat og dårlig ernæring for bierne. Vi kigger efter måder at gøre bierne sundere gennem vacciner, gennem yoghurt, ligesom probiotisk og andre typer af behandlinger på måder der kan fodres oralt til bier, og denne proces er så nem, selv en syv-årig kan gøre det. Man mikser bare noget pollen, sukker og vand, og hvilken som helst aktiv ingrediens man putter i, og man giver det bare direkte til bierne. Der er ikke nogen kemikalier i, kun immun forstærkere.

Mennesker tænker på vores eget helbred på en meget fremtidig måde. Vi træner, vi spiser sundt, vi spiser vitaminer. Hvorfor tænker vi ikke på bier på samme slags måde? Bring dem til områder hvor de trives og prøv at gøre dem sunde før de bliver syge.

Jeg brugte mange år på universitetet på at stikke bier og lave vacciner med nåle. (Latter) Altså, år, år på bænken, "Ih du milde, den er 3 om natten og jeg stikker stadig bier." (Latter) Og så sagde jeg en dag, "Hvorfor laver vi ikke bare en oral vaccine?" Det er en slags, "Ugh," så det var det vi gjorde. (Latter)

Jeg ville elske at dele nogle billeder af urbane bistader med jer, fordi de kan være hvad som helst. Jeg mener, virkelig åben jeres sind med dette. Man kan male et bistade til at matche ens hjem. Man kan gemme et bistade inden i ens hjem. Der er tre bistader på taget af Fairmont Copley Plaza Hotel, og de er smukke der. Jeg mener, vi matchede den nye farve af indersiden af værelserne til at lave en slags bejdset træ med blåt til deres lagener, og disse bier er fantastiske, og de vil også bruge urter der vokser i haven. Det er det kokkene gå ud og bruger til deres madlavning, og honningen -- de holder live events -- de bruger honningen i deres bar. Honning er en fantastisk ernæringsmæssig erstatning for rigtig sukker for der er forskellige slags sukker deri.

Vi har også et bistadeprojekt i klasseværelset, hvor -- dette er et nonprofit foretagende -- vi spreder budskabet i hele verden for hvordan honningbi bistader kan tages ind i klasseværelset eller ind i et museum omgivelser, bag glas, og bruges som et undervisnings værktøj,

Dette bistade som I kan se her har været i Fenway High School i mange år nu. Bierne flyver lige ind til 'outfield' i Fenway Park. Ingen lægger mærke til det. Hvis man ikke er en blomst, er disse bier lige glade med en. (Latter) Det er de. Det er de. De siger, "Undskyld mig, flyver udenom." (Latter) Nogle andre billeder her i en del af fortællingen der virkelig gjorde urban biavleri fantastisk er i New York City, biavleri var ulovligt indtil 2010. Det er et stort problem, fordi hvad skal bestøve alle de haver og afgrøder lokalt? Hænder? Jeg mener, lokalt i Boston, er der et fantastisk selskab der hedder Green City Flowers, og de går ud og bestøver deres squash afgrøder manuelt med vatpinde, og hvis de misser det tre dages vindue, er der ikke noget frugt. Deres kunder er ikke glade, og folk er sultne. Så dette er vigtigt.

Vi har også nogle billeder af honning fra Brooklyn. Nu var dette et mysterium i New York Times hvor honningen var meget rød, og New York State kriminalteknisk afdeling kom ind og de lavede faktisk noget videnskab til at matche det røde farvestof med det de fandt i en maraschino kirsebær fabrik nede af gaden. (Latter) Så man kan skrædersy ens honning til at smage som man vil ved at plante bi venlige blomster.

Paris har været en fantastisk model til urban biavleri. De har haft bistader på taget af deres opera bygning i mange år nu, og det var virkelig det der fik folk i gang med at tænke, "Wow, vi kan gøre dette, og vi burde gøre dette." Også i London og stort set i Europa, er de meget avancerede i deres brug af grønne tage og integrere bistader, og jeg vil vise jer en afsluttende note her.

Jeg vil gerne opfordre jer til at åbne jeres sind. Hvad kan man gøre for at redde bierne eller hjælpe dem eller at tænke på bæredygtige byer i fremtiden? Jamen, faktisk, bare ændre ens perspektiv. Prøv at forstå at bier er meget vigtige. En bi vil ikke stikke en hvis man ser den. Bien dør. Honningbier dør når de stikker, så det har de heller ikke lyst til at gøre. (Latter) Det er ikke noget at panikke over. De er i hele byen. Man kunne endda få sit eget bistade hvis man vil. Der er store ressourcer tilgængelig, og der er endda selskaber der vil hjælpe en med at starte det op og vejlede en og det er vigtigt for vores uddannelses system i verden for studerende at lære om landbrug globalt ligesom denne lille pige, der, igen, ikke engang bliver stukket. Tak. (Bifald)