Neil Turok kommer med sit TED Prize ønske

Det var en kæmpestor overraskelse for mig at finde ud af, at der faktisk er en organisation der havde omtanke for begge dele af mit liv. Fordi, dybest set, arbejder jeg som teoretisk fysiker. Jeg udvikler og tester modeller af Big Bang, ved hjælp observerede data. Og jeg har bijobbet de sidste fem år med at hjælpe et projekt i Afrika. Og, jeg får en masse kommentarer for det i Cambridge. Folk undrer sig, I ved, "Hvordan har du tid til at gøre det?" Og så videre. Så det var simpelthen forbløffende for mig at finde en organisation der faktisk værdsatte begge sider.

Så jeg tænkte at jeg vil begynde med at fortælle jer en smule om mig selv og hvorfor jeg fører dette skizofrene liv. Jamen, jeg blev født i Sydafrika og mine forældre blev fængslet for at modsætte sig det racistiske regime. Da de blev løsladt, rejste vi og rejste som flygtninge til Kenya og Tanzania. Begge var meget unge lande dengang, og fyldt med håb for fremtiden.

Vi havde en fantastisk barndom. Vi havde ingen penge, men vi var udenfor næsten hele tiden. Vi havde fantastiske venner og vi så verdens vidundere, såsom Kilimanjaro, Serengeti og Olduvai Gorge. Jamen, så flyttede vi til London på grund af gymnasiet. Og derefter -- det er der ikke meget at sige om. Det var ret kedeligt. Men jeg kom tilbage til Afrika da jeg var 17, som en frivillig lærer i Lesotho, som er et meget lille land, der dengang var omgivet af apartheids-Sydafrika.

Jamen, 80 procent af mændende i Lesotho arbejdede i minerne på den anden side af grænsen, under barske forhold. Ikke desto mindre, var jeg -- er jeg sikker på -- en ret irriterende ung, hvid mand der kom til deres landsby, blev jeg hilst velkommen med en utrolig gæstfrihed og varme. Men børnene var det bedste ved det. Børnene var fantastiske: utrolig ivrige og tit meget kvikke. Og jeg vil bare fortælle jer en historie, som gik lige ind hos mig.

Jeg plejede at tage børnene med udenfor så tit som muligt, for at prøve at forbinde de akademiske ting med den virkelige verden. Og det var de ikke vant til. Men jeg tog dem med udenfor en dag og jeg sagde, "Jeg vil gerne have jer til at vurdere bygningens højde." Og jeg forventede at de ville sætte en lineal ved siden af væggen, tage mål med fingrene, og vurdere højden. Men der var en lille dreng, meget lille for hans alder. Han var søn af en af de fattigste familier i landsbyen. Og det gjorde han ikke. Han kradsede noget ned med kridt på fortovet. Så, jeg sagde -- jeg blev irriteret -- og jeg sagde, "Hvad laver du? Jeg vil have dig til at vurdere bygningens højde." Han sagde, "OK. Jeg målte højden på murstenen. Jeg talte antallet af mursten og nu ganger jeg." Jamen -- (Latter) -- det havde jeg ikke tænkt på.

Og der var mange af den slags oplevelser for mig. En anden er at jeg mødte en minearbejder. Han var hjemme på tre måneders orlov fra minerne. Da jeg sad ved siden af ham en dag, sagde han, "Der er kun en ting jeg holdte virkelig af i skolen. Og ved du hvad det var? Shakespeare." Og han fremsagde noget for mig. Og disse og mange lignende oplevelser overbeviste mig om at der er faktisk en masse kvikke unge mennesker i Afrika -- opfindsomme mennesker, intellektuelle mennesker -- og sultne efter muligheder. Og hvis Afrika skal repareres, er det af dem, ikke af os. Jamen, efter -- (Bifald) -- det er sandheden.

Jamen, efter Lesotho, rejste jeg gennem Afrika før jeg kom tilbage til England -- så gråt og deprimerende, i sammenligning. Og jeg tog til Cambridge. Og der, faldt jeg for teoretisk fysik. Jamen, jeg vil ikke forklare denne ligning, men teoretisk fysik er virkelig et forbløffende emne. Vi kan skrive alle fysikkens love vi kender i en linje. Og, indrømmet, det er et meget forkortet notat. Og den indeholder 18 frie parametre, OK, som vi skal passe på vores data.

Så det er ikke den endelige historie, men det er et virkelig kraftfuldt sammenfatning af alt vi ved om naturen på det mest basale niveau. Og bortset fra få meget vigtige løse ender, som I har hørt om her -- som mørk energi og mørkt stof -- denne ligning beskriver, virker til at beskrive alt om universet og det der er i det.

Men der er stadig en gåde tilbage, og det var sagt mest kortfattet til mig af min matematik lærer i folkeskolen i Tanzania, der er en vidundeligt skotsk dame som jeg stadig er i kontakt med. Og hun er nu i 80'erne. Og når jeg prøver at forklare mit arbejde for hende, fejede hun alle detaljerne væk, og sagde, "Neil, der er kun et spørgsmål der virkelig betyder noget. Hvad var det der 'bangede'?" (Latter) "Alle taler om Big Bang. Hvad var det der 'bangede'?"

Og hun har ret. Det er et spørgsmål som vi alle har undgået. Den almindelige forklaring er at universet på en eller anden måde pludseligt blev vakt til live, fuldt med mærkelige slags energier -- inflatorisk energi -- som sprang det i luften. Men puslespillet om hvorfor universet opstod i den bestemte form er fuldstændig uopklaret. Nu arbejdede jeg på den teori i et stykke tid, sammen med Stephen Hawking og andre. Men så begyndte jeg at udforske andre alternativer. Alternativet er at Big Bang ikke var begyndelsen. Måske fandtes universet før "the bang", og "the bang" var bare en voldsom begivenhed i et univers der eksisterede før det.

Jamen, denne mulighed bliver faktisk foreslået af de seneste teorier, de samlede teorier, som prøver at forklare alle de 18 frie parametre i en enkelt struktur, som forhåbentlig vil forudsige dem alle. Og jeg deler lige en vittighedstegning af denne ide. Det er det eneste jeg kan overbringe. Ifølge disse teorier, er der en ekstra dimension af rum, ikke kun de tre vi kender, men på hvert punkt i lokalet er der flere dimensioner. Og der er især en ret mærkelig en, i den mest elegante samlede teori vi har. Den mærkelige ser sådan her ud: at vi lever i en tre dimensionel verden. Vi lever i en af de verdener, og jeg kan kun vise det som et ark, men det er i virkeligheden tre dimensionelt.

Og meget tæt på, er der endnu et ark, også tre dimensionelt, og et mellemrum adskiller dem. Mellemrummet er meget lille, og jeg har forstørret det så I kan se det. Men størrelsen er virkelig en lille brøkdel af en atomar cellekerne. Jeg vil ikke gå i detaljer om hvorfor vi tror universet er på denne måde, men det kommer ud af matematikken og prøver at forklare det fysiske som vi kender. Jamen jeg blev interesseret i dette fordi det virkede på mig til at være et åbenlyst spørgsmål. Hvilket er, hvad sker der når disse to, tredimensionelle verdener faktisk kolliderer? Og hvis de kolliderer, ville det ligne Big Bang ret meget. Men det er lidt anderledes end i det konventionelle billede. Det konventionelle billede af Big Bang er et punkt. Alt kommer ud af et punkt; man har uendelig massefylde. Og alle ligningerne bryder sammen. Ikke noget håb om at beskrive det.

I dette billede, vil I se, at "bang" er udvidet. Det er ikke et punkt. Massefylden af ting er begrænset, og vi har en chance for at få et konsistent sæt ligninger der kan beskrive hele processen. Så, får at gøre en lang historie kort, har vi udforsket dette alternativ. Vi har vist at vi kan tilpasse al vores data vi har om dannelsen af galakser, udsvingningerne i baggrundsstrålingen af mikrobølger. Der er ydermere en eksperimentel måde at fortælle denne teori, bortset fra den inflatoriske forklaring jeg gav tidligere. Den involverer tyngdekrafts bølger.

Og i dette scenarie, ikke nok med at Big Bang var begyndelsen, som I kan se på billedet, det kan ske igen og igen. Det kan være at vi lever i et endeløst univers, både i rum og tid. Og der har været "bang" i fortiden, og der vil være "bang" i fremtiden. Og måske lever vi i et endeløst univers. Jamen, det at lave og teste modeller af universet er, for mig, den bedste måde jeg har på at nyde og værdsætte universet. Vi skal lave de bedste matematiske modeller vi kan, de mest konsistente. Og så gransker vi dem, logisk og med data. Og vi prøver at overbevise os selv -- vi prøver virkelig at overbevise os selv at vi tager fejl. Det er fremskridt: når vi modbeviser noget. Og efterhånden bevæger vi os forhåbentlig tættere og tættere på at forstå verdenen.

I takt med at jeg forfulgte min karriere, var der noget der altid gnavede i mig. Hvad med Afrika? Hvad med de børn jeg efterlod? I stedet for at udvikle sig, som vi alle havde håbet i 60'erne, var tingene blevet værre. Fattigdom, sygdom og krig havde grebet fat i Afrika. Dette er vist meget grafisk af Worldmapper hjemmesiden og projektet. Så ideen er at repræsentere hvert land på et kort, men at skalere området ifølge en bestemt kvantitet.

Så her er det almindelige verdenskort. Forresten, Afrika er meget stort. Og det næste kort viser nu Afrikas BNP i 1960, i tiden hvor mange Afrikanske stater blev uafhængige. Dette er 1990, og så 2002. Og der er en forudsigelse for 2015. Der sker store forandringer i verden, men det hjælper ikke Afrika.

Hvad med Afrikas befolkning? Denne befolkning er ikke ude af proportioner i forhold til dens område, men Afrika er verdensleder i dødsfald som følge af undgåelige årsager: fejlernæring, simple infektioner, og fødselskomplikationer. Så er der HIV/AIDS. Og så er der dødsfald som følge af krig. OK, der dør i øjeblikket 45.000 mennesker om måneden i Congo, som en konsekvens af den krig om coltan og diamanter og andre ting. Det sker stadigvæk.

Hvad med Afrikas muligheder for at gøre noget ved disse problemer? Jamen, her er antallet af læger i Afrika. Her er antallet af mennesker i højere uddannelser. Og her -- det der chokerer mig mest -- antallet af videnskabelige afhandlinger der kommer fra Afrika. Det eksisterer videnskabeligt bare ikke. Og dette blev diskuteret meget veltalende ved TED Afrika: at al den hjælp der er blevet givet har total fejlet i at hjælpe Afrika på fode.

Jamen, overgangen til demokrati i Sydafrika i 1994 var bogstavelig talt en drøm der blev til virkelighed for mange af os. Mine forældre blev begge valgt til det første parlament, sammen med Nelson og Winnie Mandela. De var det andet par. Og i 2001 tog jeg orlov til at besøge dem. Og mens jeg var travl med at arbejde -- jeg arbejdede på disse kolliderende verdener, dengang. Men jeg fandt ud af at der var en desperat mangel på evner, specielt matematiske evner, i industrien, i regeringen, i uddannelse.

Evnen til at lave og teste modeller er blevet essentielt, ikke kun til hvert enkelt område i videnskab i dag, men også det moderne samfund i sig selv. Og hvis man ikke har matematik, vil man ikke indtræde i den moderne tidsalder. Så jeg fik en ide. Og ideen var meget simpel. Ideen var at starte African Institute for Mathematical Sciences, eller AIMS. Og lade os rekruttere studerende fra hele Afrika, samle dem med lektorer fra hele verden, og vi vil prøve at give dem en fantastisk uddannelse.

Som en professor ved Cambridge havde jeg mange kontakter. Og til min forbavselse, bakkede de 100 procent op om mig. De sagde, "Gå ud og gør det, og vi kommer og giver foredrag." Og jeg ved at det ville være fantastisk sjovt at samle fantastiske studerende fra disse lande -- hvor de ikke har nogen muligheder -- sammen med de bedste lektorer i verden -- som jeg vidste ville komme, på grund af interessen i Afrika -- og sætte dem sammen og bare lade gnisterne springe. Så vi købte et forsømt hotel i nærheden af Cape Town. Det er et 80-værelses Art Deco hotel fra 1920'erne. Området var lidt lurvet, så vi fik et 80-værelses hotel til 100.000 dollars. Det er en smuk bygning. Vi besluttede os for at renovere det og så sprede budskabet: vi starter det bedste matematiske institut i Afrika i dette hotel.

Jamen, det nye Sydafrika er et meget spændende land. Og de af jer der ikke har været der, I bør tage afsted. Det er meget, meget interessant hvad der sker. Og vi rekrutterede vidunderligt personale, særdeles motiveret personale. Den anden ting der skete, som var godt for os, er internettet. Selvom internettet er meget dyrt i hele Afrika, der er internetcafeer overalt. Og kvikke, unge afrikanere er desperate efter at tilslutte sig det globale samfund, for at være succesfuld -- og de er meget ambitiøse. De vil være den næste Einstein.

Og da budskabet kom ud at AIMS åbnede, spredte det sig hurtigt via email og vores hjemmeside. Og vi fik mange ansøgere. Jamen, vi designede AIMS som et 24 timers lærings miljø, og det var fantastisk at starte et universitet fra begyndelsen. Man skal gentænke, hvad et universitetet er til? Og det er utrolig spændende. Så vi designede det til at have interaktiv undervisning. Ikke nogen monoton tale ved tavlen. Vi understreger problemløsning, at arbejde i grupper, hver studerede opdager og maksimerer deres eget potentiale og jagter ikke karakterer.

Alle lever sammen i dette hotel -- lektorer og studerende -- og det er ikke overraskende overhovedet at finde en spontan undervisningstime klokken et om natten. De studerende går som regel ikke fra computer laboratoriet før klokken to eller tre om natten. Og så er de oppe igen klokken otte om morgenen. Forelæsninger, problemløsning og så videre. Det er et usædvanligt sted. Vi fremhæver specielt områderne der er af stor relevans for Afrikas udvikling, fordi, i de områder, vil forskere der arbejder i Afrika have en konkurrencedygtig fordel. De publicerer, bliver inviteret til konferencer. De gør det godt. De har succesfulde karrierer.

Og AIMS har gjort det ekstremt godt. Her er en liste over sidste års dimittender, dimitteret i juni, og det de gør nu -- 48 af dem. Og hvor de er vises herovre. Og hvor de har været. Så dette er alle studerende på overbygningen. Og de er alle gået videre til kandidatstudier og Ph.D. grad ved fremragende steder. Fem studerende kan blive uddannet ved AIMS for prisen af at uddanne en i USA eller Europa. Men endnu vigtigere, det panafrikanske studerende organ er en kontinuerlig kilde til styrke, stolthed og engagement til Afrika. Vi illustrerer AIMS fremskridt ved at påvirke landene i Afrika.

Så her kan I se på listen. Når et land er farvet gult, får vi en ansøgning; orange, vi har accepteret en ansøgning; og grøn, en studerende er dimitteret. Så her er hvor vi var efter den første dimission i 2004. Og vi har sat os selv det mål at gøre hele kontinentet grønt. Så her er 2005, -6, -7, -8. (Bifald) Vi er godt på vej til at nå vores første mål.

Vi filmede nogle af de studerende hjemme, inden de kom til AIMS. Og jeg viser jer lige en. Tendai Mugwagwa: Mit navn er Tendai Mugwagwa. Jeg har en Bachelor i Naturvidenskab med en uddannelsesmæssig grad. Jeg deltager hos AIMS. Min forståelse af faget er at det dækker ret meget. I ved, fra fysik til medicin, især, epidemiologi og også matematiske modeller. Neil Turok: Så Tendai kom til AIMS og gjorde det rigtig godt. Og jeg vil lade hende tage den herfra.

TM: Mit navn er Tendai Mugwagwa og jeg var studerende ved AIMS i 2003 og 2004. Efter at have forladt AIMS tog jeg videre for at tage en master i anvendt matematik ved University of Cape Town i Sydafrika. Derefter kom jeg til Holland hvor jeg nu tager en Ph.D. i teoretisk immunologi.

Professor: Tendai arbejder meget selvstændigt. Hun kommunikerer godt med de immunologer der er ved sygehuset. Så alt i alt har vi en meget god Ph.D. studerende fra Sydafrika. Så jeg er glad for hun er her.

NT: En anden studerende i det første år ved AIMS var Shehu. Og han er vist her sammen med hans yndlings gymnasielærer. Og træder så ind i universitetet i det nordlige Nigeria. Og efter AIMS ville Shehu studere højenergi fysik, og han kom til Cambridge. Han er tæt på at færdiggøre sin Ph.D., og han blev filmet for nylig sammen med en I alle kender.

Shehu: Og derfra vil vi være i stand til, forhåbentlig, at lave bedre forudsigelser og så kan vi sammenligne det med graffen og også lave nogle forudsigelser.

Stephen Hawking: Det er fint.

NT: Her er de nuværende studerende ved AIMS. Der er 53 af dem fra 20 forskellige lande, inklusive 20 kvinder. Så nu vil jeg gå videre til min TED sag. Jamen, vi havde en fest. Dette er Afrika -- vi har gode fester i Afrika. Og sidste måned, holdte de en surprise party for mig. Her er en I allerede har set. (Bifald) Jeg vil fremhæve et par andre exceptionelle mennesker i dette billede. Så, vi holdte denne fest, og I kan se at de overskygger mig fuldstændig på dette tidspunkt. Dette er Ezra. Hun kommer fra Darfur. Hun er fysiker, og hun bliver på en eller anden måde ved med at smile, på trods af alt det der foregår hjemme. Men hun vil fortsætte i fysik, og hun klarer sig ekstremt godt. Dette er Lydia. Lydia er den første kvinde nogensinde til at dimittere i matematik i den Central Afrikanske Republik. Og hun er nu ved AIMS. (Bifald)

Så lad mig nu komme til mit TED ønske. Jamen det er ikke mit TED ønske; det er vores ønske, som I allerede har set. Og vores ønske har to dele: det ene er en drøm og det andet er en plan. OK. Vores TED drøm er at den næste Einstein er afrikaner. (Bifald) I stræben efter højderne af kreativ geni, vil vi give tusinder af mennesker motivationen, tilskyndelsen og modet til at opnå de store evner de har brug for, for at hjælpe Afrika. Blandt dem vil der ikke kun være geniale forskere -- det er jeg sikker på med det vi har set fra AIMS -- de vil også være fremtidens afrikanske Gates, Brins og Pages.

Jamen, jeg sagde at vi også havde en plan. Og vores plan er ret simpel. AIMS er nu en bevist model. Og det vi har brug for at gøre er at reproducere den. Vi vil rulle 15 AIMS centre ud i løbet af de næste fem år, over hele Afrika. Hver vil have et panafrikansk student organ, men specialisere sig i forskellige naturvidenskabelige områder. Vi vil bruge naturvidenskab til at overkomme de nationale og kulturelle barrierer, som det gør ved AIMS. Og vi vil tilføje elementer til den læseplan. Vi vil tilføje iværksætteri og politiske evner.

Det udvidede AIMS vil være en sammenhængende panafrikansk institution, og dens dimittender vil forme et kraftfuldt netværk, der arbejder for fred og fremskridt på tværs af kontinentet. I løbet af sidste år, har vi besøgt steder i Afrika, og kigget på potentielle steder for nye AIMS centre. Og her er dem vi har udvalgt. Og hver af disse centre har et stærkt lokalt team, hvert ligger et smukt sted, en interessant sted, som internationale lektorer vil være glade for at besøge. Og vores partnere i Afrika er ekstremt entusiastiske omkring dette. Alle vil have et AIMS center i deres land.

Og sidste november, kaldte konferencen mellem alle afrikanske videnskabs og teknologiministre, der blev holdt i Mombasa, på en omfattende plan for at rulle AIMS ud. Så vi har politisk større over hele kontinentet. Det bliver ikke nemt. Der vil være udfordringer alle steder. Lokale forskere må føre an og regeringer må overbevises til at være med. Betingelserne er meget hårde, men vi har ikke råd til at gå på kompromis med de principper der fik AIMS til at fungere.

Og vi opsummerer dem på denne måde: instituterne skal være relevante, innovative, omkostningseffektive og have en høj kvalitet. Hvorfor? Fordi vi vil have at Afrika bliver rigt. Det er nemt at huske de basale regler vi har brug for. Så, til slut, lad mig sige at de eneste mennesker der kan løse Afrikas knibe er talentfulde, unge afrikanere. Ved at åbne op og nære deres kreative potentiale, kan vi skabe en trinvis forandring for Afrikas fremtid. Over tid vil de bidrage til afrikansk udvikling og til naturvidenskab på måder som vi kun kan forestille os. Tak. (Bifald)