Myshkin Ingawale: Blodprøve uden blødning

Jeg kan godt lide at bygge. Jeg har altid kunne lide at bygge. Mit hold i Biosense, et nyt firma, som jeg medstiftede med mine læge- og ingeniørvenner, har bygget en teknologi, der hedder ToucHB, som kan tage blodprøver af hæmoglobin uden prik, uden nåle. Jeg tror, dette vil demokratisere sundhedsystemet. De er to store ord, jeg ved ikke, hvad de betyder.

(Latter)

Faktisk, i 2009 var jeg endnu mere forvirret. Jeg havde ingen anelse om, hvad der skulle ske efterfølende. Faktisk, havde jeg det travl med at blive færdig med min Ph.D., som var i et helt andet område om, hvordan folk interagerer, medarbejdere interagerer, hvordan artikler bliver dannet i Wikipedia -- prøvede at finde ud af, hvordan kvalitet opstår fra systemet. Jeg var også i gang med at bygge noget, der hed Copenhagen Wheel (København Hjul), som er en meget flot, flot elektrisk cykel på et laboratorium på MIT kaldet SENSEable City Lab. Jeg var heldig nok, at jeg besøgte mit hjem i Mumbai, på ferie.

På det tidspunkt var jeg i gang med at planlægge en køretur. Jeg besøgte et sted, der hedder Parol, omkring to timer nord for Mumbai. Det var stedet, hvor min ven, Abhishek Sen var udsendt. Han arbejder som læge der. Og det her er et reelt billede af ham. (Latter) Faktisk, fik Abhishek mig til at vente. Han var derude i Parol for at yde fødselshjælp. Jeg ventede, og da han dukkede op, var han askegrå i ansigtet. Han fortalte mig, at der havde været to dødsfald; både moren og barnet døde. Grunden, fortalte han mig, var noget, der hedder post fødselsblødning. Han forklarede, at det betød en alvorligt indre blødning. Hvad der var chokerende for mig, var, at han sagde, at dette helt skyldes udiagnosticeret anæmi.

Anæmi -- jeg er ingeniør, men selv jeg vidste--- at anæmi ikke er noget, som skulle være årsag til dødsfald. Det er noget, som kuren til nok er kendt. Der er jo folinsyre, jerntabletter -- meget billig, overkommelig kur, som eksisterer for at kontrollere anæmi. Så, hvorfor var kvinden døende? Det kunne have været forhindret. Fem minutter væk fra stedet, var der et center, sundhedscentret, som fordelte jerntabletter med finanstilskud. Så hele situationen chokerede mig fuldstændigt. Og jeg vidste, at der måtte være en måde at forhindre dette.

Min mor er børnelæge, og jeg spurgte hende. Hun fortalte mig, at man typisk tager en test for anæmi sådan her. Tag en blodprøve, og kør den gennem en maskine kaldet en Coulter- tæller. Denne er en 60.000 kr. maskine, som var tilgængelig i Mumbai. Den er også tilgængelig her eller andre steder, går jeg ud fra, i Europa og de fleste byer i verden. Men ikke her i Parol. Kvinden, der styrede maskinen , teknikeren, er ikke tilgængelig i Parol.

(Latter)

Der slog det mig -- Jeg elsker at klare ting. Jeg ville løse problemet. En af mine venner, en ingeniør, og tre andre læger -- Abhishek sluttede sig til holdet -- og vi ville alle gerne løse det her problem. Når jeg træder ned herfra, vil der være 10 personer, som har mistet deres liv på grund af et fuldstændig, fuldstændig undgåeligt problem.

Lad mig tage jer tilbage til Parol. I så kvinden der, sygeplejersken. I Indien hedder det en ASHA arbejder. Det er i bund og grund en landsby-sundhedsmedarbejder, en oversygeplejerske. Hun er kernepersonen i sundhedssystemet. Det offentlig sundhedssystem afhænger af ASHA arbejderen, ikke lægen. Vi vidste, at vi skulle designe noget, som hun kan bruge. Vi vidste, at der skulle indgå disse tre ting i maskinen. Vi vidste, at det skulle være noget, som har ingen nål, som ikke stikker, så det er nemt at indføre, som ikke giver medicinsk affald, alle de problemer. Det skulle være simpelt nok for den kvindelige ASHA arbejder at bruge. Og for det tredje, skulle det være noget, som hun kan bære med i hendes analysesæt. Hun går fra landsby til landsby og tager screenings.

Vi troede på, at det kunne lade sig gøre, så vi byggede det. (Bifald) Men, den virkede ikke. (Latter) Så vi byggede den om. Vi gjorde det 32 gange. (Latter) Men jeg er meget begejstret for at fortælle jer, at sidste år byggede vi den -- den virker. Og jeg har den med i min pung. Den her er en maskine, der hedder TouchHB Quik. Hvad den gør, er, at den måler mit hæmoglobin-, oxygen- og pulstal. Jeg sætter den på min finger, tænder den, og om omkring 20 sekunder vil den give mig i den lille skærme her en hæmoglobinværdi, oxygenmætning og hjertefrekvens. Den her vil hjælpe ASHA arbejdere diagnosticere anæmi på stedet.

(Bifald)

Jeg vil forklare en smule om, hvordan den virker. I har måske lagt mærke til et lille lys indeni. Fakstisk, er der tre lys derinde, tre bølgelængder af lys. Hovedsalig lader vi lyset trænge forbi lige gennem vævet, og ved at forstå, hvor meget lys, der er blevet udsendt, hvor meget af det spredes ud, og hvor meget bliver absorberet, kan vi finde ud af, hvor meget hæmoglobin, der er i blodet. Det her er noget, som er baseret på et princip, der kaldes photoplethismografi. Vi er faktisk meget begejstrede over, hvad ellers ikke-indtrængende teknikker som denne vil gøre for fremtiden. Noget, som min praktikant her, Pratesh, byggede, er en mobilapplikation, som nu kan sende data alle vegne.

Der er masser af spændende ting, vi er i gang med. Jeg ville meget gerne fortælle jer lidt mere om dem. Men i bund og grund, hvad jeg tror på er, at kortet bagved mig hedder anæmi-kortet. Det viser dødeligheden forårsaget af anæmi globalt. I kan lægge mærke til, selvfølgeligt, at der er hot-spots -- Sydasien. Afrika. Min forretningsplan er meget simpel. Jeg skal bare sælge disse til hver eneste klinik i verdenen. Det er en simpel bundlinje for en forretnings-plan. Når jeg er færdig, i 2020, når WHO offentliggør oversigten over anæmi igen, vil det se sådan her ud.

(Bifald)

Tak.

(Bifald)