Julian Assange: Hvorfor verden har brug for WikiLeaks

Velkommen Julian! Det forlyder at WikiLeaks, din baby, i løbet af de sidste få år har offentliggjort flere fortrolige dokumenter end resten af verdens medier samlet set. Kan det virkeligt være sandt?

Jeps, kan det virkeligt være sandt? Det er bekymrende, ikke? At resten af verdens medier laver så dårligt et arbejde, at en lille gruppe aktivister er i stand til at offentliggøre mere af den type information, end resten af den samlede verdenspresse.

Hvordan foregår det? Hvordan offentliggør folk dokumenterne? Og hvordan sikrer I jer deres anonymitet?

Disse folk er, så vidt vi kan se, klassiske fløjteblæsere. Og vi har flere muligheder for dem til at give information til os. Så vi benytter kun den ypperste kryptering til at sende ting rundt på internettet, til at skjule spor, kører dem igennem jurisdiktioner som Sverige eller Belgien for at retsbeskyttelse træder i kraft. Vi får information i posten, den almindelige post, krypteret eller ikke verificerer den, ligesom et almindeligt nyhedsbureau, hvilket nogen gange er noget, der er ret svært at gøre, når man snakker om gigantiske databaser med informationer, offentliggør den og forsvarer så os selv imod de uundgåelige retslige og politiske angreb.

Så I forsøger at sikre, at dokumenterne er ægte. Men I kender faktisk næsten aldrig kildens identitet.

Det er rigtigt jeps. Det er meget sjældent vi kender den. Og hvis vi på et tidspunkt finder ud af det, så tilintetgør vi den information hurtigst muligt. (Telefon ringer) Fandens også!

(Latter)

Jeg tror, det er CIA, der vil vide, hvad koden er til et TED medlemsskab.

(Latter)

Så lad os tage et egentligt eksempel. Det her er noget, I lækkede for nogle få år siden. Hvis vi kan få dokumentet vist... Det her var en sag i Kenya for nogle få år siden. Vil du fortælle os, hvad I lækkede og hvad der skete?

Det her er Kroll Rapporten. Det var en hemmelig efterretningsrapport, bestilt af den kenyanske regering efter dens valg i 2004. Før 2004 blev Kenya regeret af Daniel arap Moi i omkring 18 år. Han var en blød diktator i Kenya. Og da Kibaki fik magten gennem en magtkoalition, der prøvede at rydde op i korruptionen i Kenya, bestilte de denne rapport, brugte omkring 2 millioner pund på dén og en associeret rapport. Og så forvarede regeringen den og brugte den til politisk indflydelse på Moi, som var den rigeste mand, stadig er den rigeste mand, i Kenya. Den er kenyansk journalistiks hellige gral. Så jeg rejste derned i 2007, og vi klarede at få fat i den lige før valget; regeringsvalget den 28. december. Da vi offentliggjorde rapporten, det gjorde vi 3 dage efter, at den nye præsident Kibaki havde besluttet at blive venner med manden, han ville blanke af, Daniel arap Moi. Så denne rapport blev en klods om benet på præsident Kibaki.

Og jeg mener, for at gøre en lang historie kort, at rygter om rapporten lækkede ind i Kenya, ikke via de officielle medier, men indirekte. Og efter din mening ændrede det faktisk valgresultatet. Jeps! Det blev forsidestof i the Guardian og blev derefter trykt i alle Kenyas nabolande, i Tanzania og i den sydafrikanske presse. Og sådan kom det ind udefra. Og det gjorde, efter et par dage, at den kenyanske presse følte sig trygge ved at tale om det. Det kørte 20 aftener i træk på kenyansk tv, flyttede 10 procent af stemmerne, ifølge en kenyansk efterretningsrapport, hvilket ændrede valgresultatet.

Wauw, så jeres lækage ændrede faktisk verden væsenligt?

Jep!

(Bifald)

Her er... Vi viser blot et kort klip fra denne video af et luftangreb på Bagdad. Videoen er længere. Men her er et kort klip. Jeg bør advare jer om, at det er voldsomme scener.

...bare fucking. Når først du har dem, så bare åben dem op. Jeg kan se dit mål, uh, har omkring 4 Humvee'er, uh, ude ved... Du er fri. All right. Skyd. Sig til, når du har fået dem. Lad os skyde. Sæt ild på dem. Kom så, fyr! (Salve fra maskingevær) Bliv ved at skyde. Bliv ved at skyde. (Salve fra maskingevær) Bliv ved at skyde. Hotel... Bushmaster 2-6, Bushmaster 2-6, vi er nødt til at rykke videre, nu! All right, vi angreb lige alle 8 individer. Jeps, vi kan se to fugle og vi skyder stadig. Roger. Jeg fik dem. 2-6, dette er 2-6, vi er mobile. Ups, jeg beklager. Hvad skete der? For fanden da Kyle. All right. (Latter) Jeg fik dem.

Så hvilken indvirkning fik det?

Indvirkningen på de mennesker, der arbejdede med det, var voldsom. Vi endte med at sende to folk til Bagdad for at researche videre på den historie. Dette er blot det første af tre angreb, der forekommer i den scene.

Så jeg mener, 11 mennesker døde i det angreb, ikke? Inklusiv to Reuters ansatte?

Jeps! To Reuters ansatte, to små børn blev sårede. Der blev dræbt mellem 18 og 26 mennesker i alt.

Og at offentliggøre dette forårsagede stor skandale. Hvad var det centrale element i dette, det der egentligt forårsagede skandalen, tror du?

Det ved jeg ikke, jeg tror, folk kan se den voldsomme ulighed i magt. Man har nogle fyre, der på en afslappet måde går ned ad gaden og så en Apache helikopter, der hænger i en kilometers højde og fyrer 30mm-projektiler af mod alle - de bruger enhver undskyldning - og slår folk ihjel, der hjælper de sårede. Og to journalister, der åbenlyst ikke var oprører, blev involverede.

Jeg mener, denne her USA efterretningsanalytiker Bradley Manning er blevet arresteret. Og det påstås, at han i et chatrum indrømmede at have lækket denne video til jer sammen med 280.000 fortrolige telegrammer fra amerikanske ambassader. Jeg mener; gjorde han det?

Altså, vi har nægtet at have modtaget de telegrammer. Han er blevet anklaget, for omkring 5 dage siden, for at have fået fat i 150.000 telegrammer og offentliggøre 50. Se, vi offentliggjorde, tidligt på året, et telegram fra den amerikanske ambassade i Reykjavik. Men der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng. Jeg mener, jeg var en kendt gæst på den ambassade.

Jeg mener, hvis I havde modtaget tusinder af diplomat-telegrammer fra amerikanske ambassader...

Så ville vi have offentliggjort dem. Ville I?

Jeps! Fordi?

Altså, fordi den slags ting afslører sandheden om f.eks. arabiske regeringer; sandheden om menneskerettighedskrænkelser i disse styrer. Hvis du ser på frigivne telegrammer, så er det den slags, man ser.

Lad os tale lidt bredere om dette. Jeg mener - generelt - hvad er jeres filosofi? Hvorfor er det rigtigt, at opmuntre til at lække hemmelig information?

Altså, det er et spørgsmål om, hvilken type information, der er vigtig for Verden, hvilken type information, der kan forårsage reformer. Og der er masser af information. Så information, som organisationer bruger økonomisk anstrengelse på at skjule, det er et rigtigt godt signal på, at når den information kommer frem, er der håb for, at den vil forårsage noget godt. Fordi, de organisationer, der kender den bedst, der kender den ud og ind, bruger arbejde på at skjule den. Og det er, hvad vi oplever i praksis. Og det er det, der er historien om journalistik.

Men er der risici ved det, enten for de enkelte involverede eller endda for hele samfundet, hvor lækage faktisk kan have en utilsigtet konsekvens?

Ikke så vidt vi har set med noget, vi har offentliggjort. Jeg mener, vi har en "skade-immun"-politik. Vi har en måde at omgås informationer, der har en slags personlig - personidentitetsinformation i sig. Men der er legitime hemmeligheder, du ved, din lægejournal, det er en legitim hemmelighed. Men vi har at gøre med fløjteblæsere, der egentlig har gode motiver.

Så de har gode motiver. Og hvad ville du sige til, for eksempel, du ved, en forælder, hvis søn er udstationeret med det amerikanske militær, og han siger: "Ved du hvad, du har offentliggjort noget, nogen havde bagtanker med at få offentliggjort. Det viser en amerikansk soldat, der ler af døende mennesker. Det giver det indtryk - har givet det indtryk til millioner af folk verden over, at amerikanske soldater er umenneskelige. Det er de faktisk ikke. Min søn er ikke. Hvor vover du?" Hvad ville du sige til det?

Jeps, det får vi meget af. Men husk at folk i Bagdad, folk i Irak, folk i Afghanistan, de behøver ikke at se videoen; de ser det hver dag. Så det ændrer ikke på deres mening. Det forandrer ikke deres opfattelse. Det er, hvad de ser hver dag. Det vil ændre opfattelsen og meningen hos de folk, der betaler for det hele. Og det er vores håb.

Så I fandt en måde at belyse, hvad I ser som en slags mørke hemmeligheder i firmaer og regeringer. Lys er godt. Men ser du noget ironisk i det faktum, at for at I kan belyse hemmelighederne, så er I selv nødt til at være hemmelige med hensyn til jeres kilder?

Ikke rigtigt! Jeg mener, vi har ingen WikiLeaks dissenter endnu. Vi har ingen kilder, der er dissenter på andre kilder. Skulle det komme, vil det være en tricky situation for os. Men formentlig agerer vi på en sådan måde, at folk føler sig moralsk tvunget til at fortsætte vores mission, ikke at ødelægge den.

Jeg ville faktisk være interesseret, bare baseret på hvad vi har hørt indtil videre - Jeg er nysgerrig efter at høre TED-publikummets mening. Du ved, måske er der et par meninger om WikiLeaks og om Julian. Du ved, helt - folkehelt - der belyser det vigtige. Farlig ballademager. Hvem mener helt? Hvem mener farlig ballademager?

Åh, come on! Der må være nogen.

Det er en blød hob Julian, en blød hob. Vi må gøre et bedre forsøg. Lad os vise dem et andet eksempel. Se, her er noget, I endnu ikke har lækket, men jeg tror, du har til TED. Jeg mener, det er en fascinerende historie, der lige er sket, ikke? Hvad er det?

Ja, dette er et eksempel på, hvad vi gør omtrent hver dag. Altså, sent sidste år - i november sidste år - var der en række eksplosioner af oliebrønde i Albanien ligesom eksplosionen af oliebrønden i den Mexikanske Golf men ikke helt ligeså store. Og vi fik en rapport, en slags ingeniørredegørelse over hvad, der skete. Der stod faktisk, at sikkerhedsvagter fra forskellige rivaliserende konkurrerende oliefirmaer havde parkeret lastvogne der og sprængt dem i luften. Og dele af den albanske regering var med i det, osv., osv. Og ingeniørrapporten havde ingen forside. Så det var et ekstremt svært dokument for os. Vi kunne ikke verificere det, for vi vidste ikke hvem, der havde skrevet det og kendte til dets indhold. Så vi var noget skeptiske. Måske var det et konkurrerende oliefirma, der ville blæse sagen op. Så på den basis lagde vi det ud og sagde: "Hør her, vi er skeptiske omkring det her. Vi er ikke sikre, men hvad kan vi gøre? Materialet ser godt ud, det føles rigtigt, men vi kan bare ikke verificere det." Og så modtager vi et brev netop i denne uge fra firmaet, der skrev den og gerne vil opspore kilden... (Latter) og siger: "Hey, vi vil gerne opspore kilden." Og vi var sådan: "Åh, fortæl os mere. Præcis hvilket dokument er det, I snakker om? Kan I bevise, I har de legale rettigheder over det dokument? Er det virkelig jeres?" Så sendte de os et screen shot med forfatteren og hans Microsoft Word ID. Jeps! (Bifald) Det er faktisk sket ret ofte. Det er en af vore metoder til identifikation - til verificering af materiale, at prøve at få folk til at skrive breve.

Jeps. Har I fået insiderinformation fra BP?

Jeps, vi har masser, men jeg mener, i øjeblikket er vi igang med et seriøs fundraising og teknisk arbejde. Så vores publikationsrate har i løbet af de sidste få måneder, været lidt minimeret, mens vi reorganiserer vores backingsystemer til den fænomenale offentlige interesse, vi har modtaget. Det er et problem. Ligesom enhver form for voksende begynderorganisation er vi en form for overvældede af vores vækst. Og det betyder, at vi fra fløjteblæsere får en enorm mængde afsløringer af en meget høj kaliber, men ikke har nok folk til egentlig at bearbejde og undersøge denne information.

Så det er den væsentligste flaskehals, dybest set - frivillige journalister og/eller finansieringen af journalistlønninger?

Jep! Jeps, og betroede folk. Jeg mener, vi er en organisation, det er svær at lade vokse meget hurtig, pga. den slags materiale vi håndterer. Så vi må omstrukturere for at få folk, der vil håndtere det højeste nationale sikkerhedsstof og også lavere sikkerhedssager.

Så hjælp os til at forstå dig personligt og hvordan du begyndte at gøre det her. Jeg tror, jeg læste, at som barn gik du på 37 forskellige skoler. Kan det være rigtigt?

Altså, mine forældre var i filmbranchen og på flugt fra en kult, så kombinationen af de to ting...

(Latter)

Jeg mener, en psykolog ville måske sige, det er en opskrift på avl af paranoia.

Hvad, filmbranchen?

(Latter)

(Bifald)

Og du var også - jeg mener, du var også hacker i en tidlig alder og rendte tidligt ind i autoriteterne. Altså, jeg var journalist. Du ved, jeg var en meget ung journalist-aktivist i en tidlig alder. Jeg skrev et blad, blev retsforfulgt for det, da jeg var teenager. Så man skal være forsigtig med at hacke. Jeg mener, der er sådan - der er en metode, der kan anvendes til forskellige ting. Desværre bliver den i øjeblikket mest anvendt af den russiske mafia til at stjæle din bedstmors bankkonti. Så den sætning er ikke - ikke så rar, som den har været.

Jeps, altså, jeg tror bestemt ikke, du stjæler nogens bedstemors bankkonto. Men hvad med dine kerneværdier? Kan du give os en fornemmelse af, hvad de er og måske en episode i dit liv, der hjalp til at definere dem?

Jeg er ikke sikker omkring episoden. Men kerneværdierne: Altså, kompetente generøse mænd skaber ikke ofre; de hjælper ofre. Og det er noget fra min far og noget fra andre kompetente generøse mænd, der har været i mit liv.

Kompetente generøse mænd skaber ikke ofre; de hjælper ofre?

Jeps, og ved du hvad, jeg er en kamplysten person, så jeg er faktisk ikke den store hjælper. Men på en måde - Der er en anden måde at hjælpe ofre på, det er at holde øje med kriminelle gerningsmænd. Så det er noget, der har været i min personlighed i lang tid.

Så fortæl os lige, her hurtigt til sidst, denne historie: Hvad skete der i Island? I hovedtræk offentliggjorde du noget der, løb ind i problemer med en bank og så overtog nyhedstjenesten der og ændrede i sin historie. I stedet for, publicerede de din side. Det gjorde dig meget højprofileret i Island. Hvad skete der så?

Jeps du ved, det er en fantastisk sag. Island gennemgik en finansiel krise. Den tog virkelig kegler der i forhold til resten af verden. Deres banksektor var 10 gange større end BNI'et for resten af økonomien. Men altså, vi offentliggjorde denne rapport i juli sidste år. Og den nationale TV-station ændrede i sin historie fem minutter før, de gik i luften. Ligesom i en film, ændringen landede på nyhedsskrivebordet og nyhedsoplæreren var sådan: "Det her er aldrig sket før. Hvad skal vi gøre?" Altså, vi viser bare websitet i stedet, hele tiden, som fyld. Og vi blev meget berømte i Island, rejste til Island og talte om dette emne. Og i samfundet var der en følelse af, at det skulle aldrig ske igen. Og som resultat af at arbejde med nogle islandske politikere og nogle andre internationale juridiske eksperter sammensatte vi en ny slags lovpakke for Island for at blive en slags tilflugtskyst for den frie presse, med den stærkeste journalistiske beskyttelse i verden, med en ny Nobel-pris for ytringsfrihed. Island er et nordisk land så, ligesom Norge, er det i stand til at udnytte systemet. Og for blot en måned siden blev den enstemmig vedtaget af det islandske parlament.

Wauv!

(Bifald)

Sidste spørgsmål Julian. Når du så tænker på fremtiden, tror du, det er mere sandsynligt, at det bliver Big Brother, der udøver kontrol, mere hemmelighedskræmmeri eller os der våger over Big Brother? eller kommer det hele til at svinge fra side til side?

Jeg er ikke sikker på, til hvilken side det kommer til at hælde. Jeg mener, der er et enormt pres for at harmonisere love om ytringsfrihed og gennemsigtig lovgivning rundt om i verden og indenfor EU, mellem Kina og USA. Hvilken vej vil det gå? Det er svært at se. Det er derfor, vores tid er meget interessant. Fordi med blot en lille indsats kan vi dreje det i den ene eller anden retning.

Altså, det lader til, jeg reflekterer publikums mening, når jeg siger: Julian, vær forsigtig og al magt til dig.

Tak Chris. Selv tak.

(Bifald)