Jessica Green: Filtrerer vi de forkerter mikrober?

Mennesker i den udviklede verden, bruger mere end 90 procent af deres liv indenfor, hvor de indånder og kommer i kontakt med trillioner af livsformer, usynlige for det blotte øje: Mikroorganismer. Bygninger er komplekse økosystemer, som er en vigtig kilde af mikrober der er gode for os, og nogle der er dårlige for os. Hvad bestemmer hvilke typer, og fordelingen af mikrober indenfor? Bygninger er koloniseret af luftbårne mikrober der kommer ind gennem vinduer og gennem mekaniske ventilationssystemer. Og de bliver båret indenfor af mennesker og andre dyr. Mikrobernes skæbne indenfor, afhænger af komplekse sammenspil med mennsker, og med det menneskebyggede miljø. Og i dag, arbejder arkitekter og biologer sammen om at udforske smarte bygnings løsninger, der vil skabe sunde bygninger for os.

Vi bruger utroligt meget tid inde i bygninger der er ekstremt kontrollerede miljøer, som denne bygning her -- omgivelser der har mekanisk udluftende systemer der indeholder filtrering, opvarmning og klimaanlæg. Eftersom vi bruger al den tid indenfor, er det vigtigt at forstå hvordan det påvirker vores helbred. Ved "Centret for Biologi og det Konstruerede Miljø", udførte vi et studie i et hospital hvor vi tog prøver af luften og udvandt DNA fra mikroberne i luften. Her kiggede vi på 3 forskellige typer rum. Vi kigggede på rum med mekanisk udluftning, disse er de blå datapunkter. Vi kiggede på rum med naturlig udluftning, hvor hospitalet lod os slukke for den mekaniske udluftning i en fløj af bygningen og lirke de vinduer åbne der ikke længere var i brug, de satte dem dog i brug på grund af vores studie. Vi tog også prøver af luften udenfor.

Hvis du ser på x-aksen af denne graf, vil du se hvad vi normalt gerne vil opnå -- hvilket er at holde alt udendørs, ude -- det klarer vi med mekanisk udluftning. Så hvis du kigger på de grønne datapunkter, hvilket er luft udefra, vil du se, at der er en stor mangfoldighed blandt mikroberne, eller forskellige typer af mikrober. Hvis du kigger på de blå datapunkter, som er mekanisk udluftet luft, er det ikke lige så mangfoldigt. Men mindre mangfoldighed er ikke nødvendigvis godt for helbredet. Hvis du kigger på y-aksen på denne graf, vil du se, at i den mekanisk udluftede luft, har du en større sandsynlighed for at støde på potentielle sygdomsfremkaldende organismer, eller 'baktusser', end hvis du er udendørs.

For at forstå hvorfor, tog vi vores data og satte det ind i et ordinations diagram, hvilket er et statistisk kort der fortæller dig noget om hvor meget de enkelte gupper af mikrober har til fælles i de forskellige prøver. Datapunkterne tæt på hinanden er mikroorganismer med flere ligheder med hinanden end datapunkter langt fra hinanden. Og det første du kan se fra denne graf, er, hvis du kigger på de blå datapunkter, som er mekanisk ventileret luft de er ikke blot en delmængde af de grønne datapunkter, som er udendørs luft.

Vi har fundet ud af, at mekanisk ventileret luft, ligner mennesker. Det har mikrober i sig der normalt ses i sammenhæng med din hud, og med din mund - vores spyt. Og det er fordi vi alle konstant frigiver mikrober. Så alle jer lige nu deler jeres mikrober med hinanden. Og når man er udenfor, har den type luft mikrober der normalt er i sammenhæng med blade fra planter og jord.

Hvorfor betyder dette noget? Det er brugbart fordi sundhedspleje industrien er den næststørste forbruger af energi i USA. Hospitaler bruger to en halv gange så meget energi som kontorbygninger. Og denne model vi arbejder med i hospitaler, og mange, mange andre slags bygninger, er at holde det udendørs ude. Og denne model er ikke nødvendigvis det bedste for vores helbred. Og denne kæmpe mængde nosokomielle infektioner, eller infektioner opstået på hospitaler, er et tegn på det er på tide vi genovervejer vores nuværende metoder.

Så ligesom vi kontrollerer nationalparker, hvor vi fremmer vækst blandt visse arter og vi mindsker væksten blandt andre, arbejder vi mod at tænke på bygninger der benytter rammerne bag et økosystem hvor vi kan fremme de typer mikrober vi gerne vil have indendørs. Jeg har hørt nogen sige at du er lige så sund som din mave. Og derfor spiser mange mennesker probiotisk yoghurt for at fremme en sund flora i maven. Og hvad vi i sidste ende gerne vil gøre er at kunne bruge dette koncept til at fremme en sund gruppe af mikroorganismer indenfor.

Tak.

(Bifald)