Janine Benyus: Biomimicry i aktion

Hvis jeg kunne afsløre noget der er skjult for os, i hvert fald i moderne kulturer, ville det være at afsløre noget vi har glemt, som vi plejede at vide lige så godt som vi kendte vores navne. Og det er at vi lever i et kompetent univers, at vi er del af en brilliant planet, og at vi er omgivet af genialitet.

Biomimicry er en ny disciplin der prøver at lære af de genier, og at følge deres råd, deres designråd. Der bor jeg, og det er også mit universitet. Jeg er omgivet af genialitet. Jeg kan ikke lade være med at huske på de organismer og de økosystemer der ved hvordan de skal leve yndefuldt på denne planet. Dette er hvad jeg vil bede jer om at huske hvis I nogensinde glemmer dette igen. Husk dette. Dette er hvad der sker hvert år. Dette er hvad der holder sit løfte. Mens vi laver redningsaktioner, skete dette. Forår.

Forestil jer at udvikle foråret. Forestil jer den iscenesættelse. Tror I TED er svært at organisere. (Latter) Ikke? Forestil jer, og hvis I ikke har gjort det i et stykke tid, så gør det. Forestil jer timingen, koordinationen, alt sammen uden topstyrede love, eller målsætninger, eller klimaforandringsprotokoller. Dette sker hvert år. Der er meget pral. Der er masser af kærlighed i luften. Der er mange premierer. Og organismerne, kan jeg love jer, har styr på alle deres prioriteter.

Jeg har den her nabo der holder mig til ilden med dette, fordi han lever, for det meste på ryggen, og kigger op på disse græsser. Og en gang kom han hen til mig -- han var omkring syv eller otte år -- han kom hen til mig. Og der var et hvepsebo som jeg havde ladet vokse i min gård, lige uden for min dør. Og de fleste folk fjerner dem når de er små. Men det var fascinerende for mig, fordi jeg kiggede på denne form for fine italienske papir. Og han kom hen til mig og han bankede på. Han kunne komme forbi og vise mig noget hver dag. Og ligesom, banke som en spætte på min dør indtil jeg åbnede den. Og han spurgte mig om hvordan jeg havde lavet huset til hvepsene, fordi han havde aldrig set et der var så stort. Og jeg sagde til ham, "Du ved, Cody, hvepsene lavede det faktisk selv." Og vi kiggede på det sammen. Og jeg kunne se hvorfor han troede, I ved -- det var så smukt lavet. Det var så arkitektonisk. Det var så præcist.

Men det gik op for mig, hvordan han i sit lille liv allerede havde troet på myten om, at hvis noget var lavet så godt, så må vi have lavet det. Hvordan kunne han ikke vide -- det er det vi alle har glemt -- at vi ikke er de første til at bygge. Vi er ikke de første til at bearbejde cellulose. Vi er ikke de første til at lave papir. Vi er ikke de første til at prøve at optimere plads, eller at gøre noget vandtæt, eller at prøve at opvarme og køle en struktur. Vi er ikke de første til at bygge huse til vores afkom.

Det der sker nu, i dette felt kaldet biomimicry, er at folk begynder at huske at organismer, andre organismer, resten af den naturlige verden, gør tingene meget ens i forhold til det vi skal gøre. Men faktisk gør de dem på en måde som har ladet dem leve yndefuldt på denne planet i milliarder af år. Så disse mennesker, biomimics, er naturens elever. Og de fokuserer på funktion. Det jeg gerne vil gøre er, at vise jer et par af de ting som de lærer. De har spurgt sig selv, "Hvad nu hvis, hver gang jeg begyndte at opfinde noget, jeg spurgte, 'Hvordan ville naturen løse dette?'"

Og her er hvad de lærer. Dette er et utroligt billede fra en tjekkisk fotograf der hedder Jack Hedley. Dette er historien om en ingeniør ved J.R. West. Det er dem der laver "bullet" toget. Det hedder "bullet" toget fordi det var afrundet foran, men hver gang den kørte ind i en tunnel opbyggede den en trykbølge, og så ville den skabe et overlydsbrag når den kom ud. Så ingeniørens chef sagde, "Find på en måde til at dæmpe toget."

Han var tilfældigvis vild med fugle. Han tog til det tilsvarende til et Audubon Society møde. Og han studerede -- der var en film om isfugle. Og han tænkte for sig selv, "De går fra densiteten af et materiale luften, til densiteten af et andet , vand, uden et plask. Se på dette billede. Uden et plask, så de kan se fiskene. Og han tænkte, "Hvad hvis vi gøre dette?" Det gjorde toget mere stille. Det fik det til at køre 10 procent hurtigere, på 15 procent mindre electricitet.

Hvordan afværger naturen bakterier? Vi er ikke de første der er nød til at beskytte os mod bakterier. Det viser sig at -- dette er en Galapagoshaj. Der er ingen bakterier på dens overflade, ingen begroning på dens overflade, ingen rurer. Og det er ikke fordi den svømmer hurtigt. Den soler sig faktisk. Det er en langsom haj. Så hvordan holder den sin krop fri af en opbygning af bakterier? Det gør den ikke med et kemikalie. Den gør det, viser det sig, med de samme takker som der var på de badedragte, som sprængte alle rekorderne ved OL,

men det er et bestemt slags mønster. Og det mønster, arkitekturen af det mønster på takkerne på dens hud holder bakterier fra at være i stand til at sidde fast der. Der er et firma der hedder Sharklet Technologies der nu sætter dette på overflader i sygehuse for at holde bakterier fra at lande, hvilket er bedre end at drukne det i antibakterielle midler eller hårde rengøringsmidler som mange, mange organismer nu begynder at være resistente overfor. Infektioner indhøstet fra hospitalet dræber nu flere mennesker hvert år i USA end der dør af AIDS eller kræft eller biluheld til sammen omkring 100.000.

Dette er et lille dyr der lever i ørkenen i Namibia. Der er ikke noget fersk vand den kan drikke, men den drikker vand af tågen. Den har buler på bagsiden af dens vinger. Og de buler virker som en magnet til vand. De har spidser der elsker vand, og sider der er voksede. Og tågen kommer ind og den opbygges på spidserne. Og det kommer ned af siderne og kommer ind i dyrets mund. Der er faktisk en forsker her ved Oxford der forsker i dette, Andrew Parker. Og nu begynder kinetiske og arkitekt firmaer som Grimshaw at se på dette som en måde til at belægge bygninger så de samler vand af tågen. 10 gange bedre end vores tågefangernet.

CO2 som en byggesten. Organismer tænker ikke på CO2 som gift. Planter og organismer der laver skaller, koral, ser på det som byggesten. Der er nu en producent af cement der er startet i USA der hedder Calera. De har lånt recepten af koralrevene, og de bruger CO2 som en byggesten i cement, i beton. I stedet for -- cement udleder som regel et ton CO2 for hvert ton cement. Nu omvender det den ligning, og indespærrer faktisk et halvt ton CO2 takket være recepten fra koral.

Ingen af dem bruger organismerne. De bruger faktisk kun tegningerne eller recepterne fra organismerne. Hvordan samler naturen solens energi? Dette er en ny slags solcelle der er baseret på hvordan et blad virker. Det er selv samlende. Det kan sættes ned på et hvilket som helst substrat. Det er utrolig billigt og genopladeligt hvert femte år. Det er faktisk et firma som jeg er involveret i der hedder OneSun, sammen med Paul Hawken.

Der er mange måder hvorpå naturen filtrerer vand som tager salt ud af vandet. Vi tager vand og skubber det mod et membran. Og så undrer vi os over hvorfor membranen tilstoppes og hvorfor det kræver så meget elektricitet. Naturen gør noget mere elegant. Og det er i hver celle. Hver røde blodcelle af ens krop lige nu har disse timeglas formede porer der hedder aquaporins. De eksporterer faktisk vand molekyler gennem sig. Det er en slags omvendt osmose. De eksporterer vand molekyler gennem sig, og efterlader de opløste stoffer på den anden side. Et firma der hedder Aquaporin begynder at lave afsaltnings membraner der efteraber denne teknologi.

Træer og knogler forbedrer konstant sig selv langs linjer hvor de er udsat for belastning. Denne algoritme er blevet sat ind i et software program der nu bliver brugt til at lave broer lettere, for at lave bjælker til bygninger lettere. Faktisk brugte G.M. Opel det til at lave skelettet I kan se, i det der kaldes deres bioniske bil. Det lettede skelettet ved at bruge et minimum af materiale, som en organismes skal, til den maksimale styrke.

Denne bille, ulig denne chipspose, denne bille bruger et materiale, chitin. Og det finder på mange, mange måder til at putte mange funktioner i det. Det er vandtæt. Det er stærkt og modstandsdygtigt. Det ånder. Det skaber farve gennem struktur. Hvorimod chipsposen har cirka syv lag til at gøre alle de ting. En af de store opfindelser som vi skal være i stand til at udføre, for bare at komme i nærheden af hvad disse organismer kan er at finde på en måde til at minimere mængden af materiale, den slags materiale vi bruger, og tilføje design til det. Vi bruger fem polymer i den naturlige verden til at gøre alt hvad I ser. I vores verden bruger vi cirka 350 polymer til at lave alt dette.

Naturen er nano. Nanoteknologi, nanopartikler, man hører mange bekymringer om dette. Løse nanopartikler. Noget jeg virkelig synes er interessant er at ikke mange mennesker har spurgt, "Hvordan kan vi konsultere naturen om hvordan nanoteknologi kan gøres sikker?" Naturen har gjort det i lang tid. At indlejre nanopartikler i et materiale for eksempel, altid. Faktisk, svovlreducerende bakterier, som en del af deres syntese, afgiver de, som et biprodukt, nanopartikler i vandet. Men lige efter det, afgiver de et protein der faktisk indsamler og akkumulerer de nanopartikler så de falder ud af blandingen.

Brug af energi. Organismer sipper energi, fordi de skal arbejde eller bytte sig til hver eneste ting de får. Og et af de største felter lige nu, i højspændingsnet verdenen, hører man om det smarte net. En af de største specialister er de sociale insekter. Sværme teknologi. Der er et firma der hedder Regen. De kigger på hvordan myrer og bier finder deres mad og deres blomster på den mest effektive måde som et helt stade. Og de får husholdningsapparater i ens hjem til at tale med hinanden gennem den algoritme, og afgør hvordan man minimerer den spidsbelastningen på strømmen.

Der er en gruppe forskere ved Cornell der laver det de kalder et syntetisk træ, fordi de siger, "Der er ikke nogen pumpe i bunden af træet." Det er kapillær tiltrækning og fordampning som trækker vandet op, en dråbe af gangen, hiver det, frigiver det fra et blad og hiver det op gennem rødderne. Og de skaber -- man kan tænke på det som en slags tapet. De overvejer at sætte det på indersiden af bygninger for at flytte vand op uden pumper.

Elektriske ål fra Amazonen -- utrolig truede, nogle af disse arter -- skaber 600 volt elektricitet med de kemikalier der er i ens krop. Det der er mere interessant for mig er at 600 volt ikke rister den. I ved vi bruger PVC, og vi belægger ledninger med PVC som isolation. Disse organismer, hvordan isolerer de sig mod deres egen elektriske udladning? Der er nogle spørgsmål som vi mangler at stille.

Her er en producent af vindturbiner der så på en hval. Pukkelhvalen har takkede kanter på sine finner. Og disse takkede kanter leger med strømmen på en sådan måde at den nedsætter modstanden med 32 procent. Disse vindturbiner kan dreje rundt ved utrolig lave vindhastigheder, som resultat deraf.

MIT har en ny radio chip der bruger væsentlig mindre strøm end vores chips. Og den er baseret på cochleaet af ens øre, i stand til at opfange internet, trådløst, tv signaler og radio signaler, med den samme chip. Til slut, på økosystem skala.

Ved Biomimicry Guild, som er mit konsulentfirma, arbejder vi med HOK Architects. Vi ser på at bygge hele byer i deres planlægningsafdeling. Og det vi siger er at, burde vores byer klare sig mindst lige så godt, med hensyn til økosystemets ydelser, som de lokale systemer de erstatter? Så vi skaber noget der hedder Ecological Performance Standards der måler byerne på denne strikse målestok.

Spørgsmålet er -- biomimicry er en utrolig magtfuld måde at forny sig på. Spørgsmålet jeg ville stille er, "Hvad er værd at opklare?" Hvis man ikke har set dette, er det ret utroligt. Dr. Ada, Neiman. Dette er et billede af al vandet på Jorden i forhold til Jordens volumen -- al isen, al ferskvandet, al saltvandet -- og al den atmosfære vi kan indånde, i forhold til Jordens volume. Og inden i de kugler har livet, i løbet af 3,8 milliarder år, lavet et frodigt, beboeligt sted til os.

Og vi er i en lang, lang række af organismer der kommer til denne planet og spørger os selv, "Hvordan kan vi leve her yndefuldt i længden?" Hvordan kan vi gøre det som livet har lært os? Hvilket er et skabe betingelser der er befordrende for liv. For at kunne gøre dette, er udviklings udfordringen i vores århundrede, mener jeg, er at vi har brug for en måde til at huske os selv på de genier, og på en eller anden måde at møde dem igen.

En af de store ideer, et af de store projekter som jeg har været så beæret at arbejde med er en ny hjemmeside. Og jeg vil opmuntre jer alle til venligst at besøge den. Den hedder AskNature.org. Og det vi prøver på at gøre, på den TEDske måde, er at organisere alle biologiske informationer efter udviklings og ingeniør funktionerne.

Og vi arbejder med EOL, Encyclopedia of Life, Ed Wilsons TED ønske. Og han samler al biologisk information på en hjemmeside. Og forskerne der bidrager til EOL svarer på et spørgsmål, "Hvad kan vi lære af denne organisme?" Og den information vil blive sat på AskNature.org. Og forhåbentlig vil, enhver opfinder, hvorsomhelst i verden, være i stand til, i skabelsesøjeblikket, at indtaste, "Hvordan fjerner naturen salt fra vandet?" Og svaret vil være mangrove, og sø skildpadder og ens egne nyrer.

Og vi vil begynde at være i stand til at gøre som Cody gør, og faktisk være i forbindelse med disse utrolige modeller, som disse ældre der har været her meget, meget længere end vi har. Og forhåbentlig, med deres hjælp, vil vi lære at bo på denne jordklode, og i dette hjem der er vores, men ikke kun vores. Mange tak. (Bifald)