Jane Goodall om hvad der adskiller os fra aberne

God morgen alle sammen. For det første, har det været fantastisk at være her i løbet af de sidste par dage. Og for det andet, jeg føler at det er en stor ære at samle denne ekstraordinære forsamling af mennesker, disse forbløffende foredrag som vi har haft. Jeg føler at jeg har passet ind, på mange måder, til nogle af de ting som jeg har hørt. Jeg kom direkte hertil fra den dybe, dybe tropiske regnskov i Ecuador, hvor jeg var ude -- man kunne kun komme der med fly -- med indfødte mennesker med maling på deres ansigt og papegøje fjer på deres hovedbeklædning, hvor disse mennesker kæmper for at prøve at holde oliefirmaerne og holde vejene ude af deres skove. De kæmper for at udvikle deres egen måde på at leve i skoven i en verden der er ren, en verden der ikke er kontamineret, en verden der ikke er forurenet. Og det der var så forbløffende for mig, og det der passer lige ind med det vi taler om her ved TED, er at der, i midten af denne regnskov, var nogle solpaneler -- den første i den del af Equador -- og det var primært for at få vand op med en pumpe så kvinderne ikke skulle gå ned. Vandet blev renset, men fordi de havde mange batterier, var de i stand til at opbevare meget elektricitet. Så hvert hus -- og der var, tror jeg, otte huse i dette lille samfund -- kunne have lys i, jeg tror det var cirka en halv time hver aften. Og der er høvdingen, i al sin kongelige pragt, men en bærbar computer. (Latter) Og denne mand, han har været udenfor, men han er kommet tilbage, og han sagde, "I ved, vi er pludselig hoppet ind i en helt ny periode, og vi vidste ikke engang noget om den hvide mand for 50 år siden, og her er vi nu med bærbare computere, og der er nogle ting vi vil lære fra den moderne verden. Vi vil vide noget om sundhedsvæsenet. Vi vil vide noget om hvad andre mennesker gør -- vi er interesserede i det. Og vi vil lære andre sprog. Vi vil lære engelsk og fransk og måske kinesisk, og vi er gode til sprog." Så der er han med sin lille bærbare computer, men kæmper imod det store pres -- på grund af gælden, Ecuadors udenlandsgæld -- kæmper mod presset fra Verdensbanken, IMF, og selvfølgelig, menneske der vil udnytte skovene og tage olien. Så, direkte fra der til her. Men, selvfølgelig, mit virkelig ekspertiseområde ligger i en helt anden slags civilisation -- jeg kan ikke virkelig kalde det en civilisation. En anden måde at leve på, et andet væsen. Vi talte tidligere -- dette vidunderlige foredrag af Wade Davis om de forskellige menneskelige kulturer rundt om i verden -- men verden er ikke sammensat udelukkende af mennesker; der er også andre dyr. Og jeg foreslår at bringe ind i denne TED konference, som jeg altid gør rundt om i verden, dyrerigets stemme. For ofte ser vi bare et par slides, eller en smule film, men disse væsner har stemmer der betyder noget. Så, jeg vil give jer en hilsen, ligesom fra en chimpanse i skovene i Tanzania -- Ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh, ooh! (Bifald) Jeg har studeret chimpanser i Tanzania siden 1960. I løbet af den tid, har der været moderne teknologier der virkelig har transformeret måden hvorpå biologer i felten gør deres arbejde. For eksempel, den første gang, for et par år siden, ved simpelthen at indsamle små prøver fækalier var vi i stand til at få dem analyseret -- at få lavet DNA profilering -- så for første gang, ved vi faktisk hvilke mandlige chimpanser der er fædre til hvert individuelle barn. Fordi chimpanser har et meget promiskuøst parringssamfund. Så dette åbner for en helt ny måde på at forske på. Og vi bruger GSI -- geografisk et eller andet, GSI -- til at fastslå chimpansers rækkevide. Og vi bruger -- I kan se at jeg ikke rigtig er inde i denne slags ting -- men vi bruger satellit billeder til at se på skovrydningen i området. Og selvfølgelig, er der udviklinger i infrarød, så man kan se dyrene om natten, og udstyr til at optage film, og båndoptagelser bliver lettere og bedre. Så på mange, mange måder, kan vi i dag gøre ting som vi ikke kunne gøre da vi startede i 1960. Specielt når chimpanser, og andre dyr med store hjerner, bliver studeret i fangeskab, moderne teknologi hjælper os med at søge efter de øvre kognitive niveau i nogle af disse ikke-menneskelige dyr. Så det vi ved i dag er, at de er i stand til præstationer som videnskaben troede var absolut umulige dengang jeg begyndte. Jeg tror at den chimpanse i fangeskab der er dygtigst i intellektuel kunnen er den der hedder Ai i Japan -- hendes navn betyder kærlighed -- og hun har en dejlig følsom partner der arbejder med hende. Hun elsker sin computer -- hun efterlader sin store flok, og hendes rindende vand, og hendes træer og det hele. Og hun kommer og sætter sig ved denne computer -- det er ligesom et computerspil for et barn; hun er fanget. Hun er 28, for øvrigt, og hun gør ting med sin computerskærm og en touch pad som hun kan gøre hurtigere end de fleste mennesker. Hun laver meget komplekse opgaver, og jeg har ikke tid til at forklare yderligere, men det forbløffende ved denne hun er at hun ikke kan lide at begå fejl. Hvis hun har haft en dårlig tur og hendes score ikke er god, kommer hun hen og prikker på glasset -- fordi hun kan ikke se forsøgslederen -- hvilket betyder at hun beder om endnu en tur. Og hendes koncentration -- hun har allerede koncentreret sig meget i 20 minutter eller så, og nu vil hun gøre det hele forfra igen, bare for den tilfredsstillelse at have gjort det bedre. Og maden er ikke vigtig -- hun får godt nok en lille belønning, for eksempel en rosin for et rigtigt svar -- men hun vil gøre det for ingenting, hvis man fortæller det på forhånd. Så her er vi, en chimpanse der bruger en computer. Chimpanser, gorillaer, orangutanger lærer også menneskes tegnsprog. Men pointen er at da jeg først var i Gombe i 1960 -- jeg husker det så godt, så tydeligt, som om jeg var der i går -- den første gang, da jeg gik gennem vegetationen, løb chimpanserne stadig væk fra mig, for det meste, selvom nogle var lidt mere akklimatiseret -- og jeg så denne mørke skikkelse, bøjet hen over indgangen til et termitbo, og jeg kiggede med min kikkert. Det var, heldigvis, en voksen han som jeg havde navngivet David Greybeard -- og for øvrigt, dengang fortalte videnskaben mig at jeg ikke skulle navngive chimpanser; de skulle alle have numre; det var mere videnskabeligt. Nå, men David Greybeard -- og jeg så at hen samlede små stykker græs og brugte dem til at fiske termitter op fra boet i undergrunden. Og ikke kun det -- han ville nogen gange tage en gren med blade på og tage bladene af -- modificerede en genstand til at gøre den brugbar til et specifikt formål -- begyndelsen af redskabsfremstilling. Grunden til at dette var så spændende og så stort et gennembrud er at dengang, troede man at mennesker, og kun mennesker, brugte og fremstillede redskaber. Da jeg var i skole, blev vi defineret som mennesket, redskabsmageren. Så da Louis Leakey, min mentor, hørte dette nyt, sagde han, "Ah, nu må vi redefinere "menneske", redefinere "redskab", eller acceptere chimpanser som mennesker." (Latter) Vi ved nu at kun i Gombe, er der ni forskellige måder hvorpå chimpanser bruger forskellige objekter til forskellige formål. Ydermere, vi ved at der i forskellige dele i Afrika, hvorend chimpanser er blevet studeret, er der komplet forskellige redskabsbrugs-adfærd. Og fordi det lader til at disse mønstre bliver givet videre fra en generation til den næste, gennem observation, imitation og øvelse -- er det definitionen på menneskelig kultur. Det vi ser er at i løbet af disse nogle og 40 år som jeg og andre har studeret chimpanser og andre store aber, og, som jeg siger, andre pattedyr med komplekse hjerner og sociale systemer, har vi fundet ud af at der alligevel, ikke er en skarp linje der deler mennesker fra resten af dyreriget. Det er en meget udvisket linje. Den bliver hele tiden mere udvisket i takt med at vi finder dyr der gør ting som vi, i vores arrogance, plejede at tro kun var menneskelige. Chimpanserne -- der er ikke tid til at diskutere deres fascinerende liv -- men de har denne lange barndom, fem år med at amme og sove hos deres mor, og så endnu tre, fire eller fem år af følelsesmæssig afhængighed af hende, selv når det næste barn fødes. Vigtigheden af at lære i den tidsperiode, når adfærden er fleksibel -- og der er en forfærdelig masse at lære i chimpanse samfundet. De længerevarende kærlige støttende forbindelser der udvikles gennem deres lange barndom med deres mor, med deres brødre og søstre, og som kan vare hele livet, kan være op imod 60 år. De kan faktisk leve længere end 60 år i fangeskab, så vi har kun været 40 år i naturen indtil videre. Og vi ser at chimpanser er i stand til ægte medfølelse og altruisme. Vi ser i deres ikke-verbale kommunikation -- dette er meget rigt -- de har mange lyde, som de bruger i forskellige sammenhænge, men de rører også, poserer, gestikulerer, og hvad gør de? De kysser; de omfavner; de holder hånd. De klapper hinanden på ryggen; de spankulerer; de giver hånd -- den slags ting vi gør, og de gør dem i de samme sammenhænge. De har meget sofistikeret samarbejde, Nogle gange jager de -- ikke så tit, men når de jager, viser de sofistikeret samarbejde, og de deler byttet. Vi ser at de viser følelser, lig med -- nogle gange måske samme måde -- som dem vi beskriver i os selv som glæde, sorg, frygt, fortrydelse. De kender både til mental og fysisk lidelse. Og jeg har ikke tid til at gå ned i den information der vil bevise nogle af disse ting for jer, ud over at sige at de er meget kvikke studerende, i de bedste universiteter, der studerer følelser i dyr, studerer personlighed i dyr. Vi ved at chimpanser og nogle andre væsner kan genkende sig selv i spejle -- "selv" i modsætning til "andre". De har humoristisk sans, og det er den slags ting der traditionelt set er blevet tænkt på som menneskelige prærogativ. Men dette lærer os en ny respekt -- og det er en ny respekt ikke kun for chimpanser, vil jeg foreslå, men nogle af de andre forbløffende dyr som vi deler denne planet med. Når vi engang er klar til at indrømme at vi trods alt, ikke er de eneste væsner med personligheder, sind og frem for alt følelser, og så begynder vi at tænke på måderne vi bruger og misbruger så mange andre følende, vise væsner på denne planet, det giver virkelig grund for dyb skam, i hvert fald for mig. Så, det sørgelige er at disse chimpanser -- der måske har lært os, mere end andre væsner, en smule ydmyghed -- der er i naturen, forsvinder meget hurtigt. De forsvinder på grund af årsager som alle jer i dette lokale kender alt for godt. Skovrydning, væksten i den menneskelige befolkning, brugen for mere jord. De forsvinder på grund af nogle skovdrift virksomheder der kommer ind og rydder det hele. De forsvinder i hjertet af deres jord i Afrika fordi store multinationale skovdrift virksomheder er kommet ind og har lavet veje -- ligesom de vil gøre i Ecuador og andre dele hvor skoven forbliver uberørt -- til at tage olien eller tømmeret. Og det har ført til her i Congo-bækkenet, og andre dele i verden, til det der er kendt som bush-kød handel. Dette betyder at der selvom i hundredvis, måske tusindvis af år, mennesker har levet i disse skove, eller hvilket habitat det end må være, i harmoni med verden, kun dræber de dyr som de har brug for til sig selv og deres familie -- nu, pludseligt, på grund af vejene, kan jægerne tage ind fra byen. De skyder alt, hver eneste ting der bevæger sig der er større end en lille rotte; de soltørrer eller røger det. Og nu har de transportmulighed; de putter det på skovdrifts lastbiler eller minevirksomheds lastbiler ind til byerne hvor de sælger det. Og mennesker betaler mere for bush-kød, som det hedder, end for kød fra tamme dyr -- det er kulturelt set foretrukket. Og det er ikke holdbart, og de store skovdrifts lejre i skoven kræver nu kød, så pygmæ jægerne i Congo-bækkenet der har levet der med deres vidunderlige måde at leve på i så mange hundrede år nu er korrupte. De giver våben; de skyder for skovdrift virksomhederne; de får penge. Deres kultur bliver ødelagt, sammen med dyrene som de er afhængige af. Så, når skovdrifts lejrene flytter, er der ikke noget tilbage. Vi har allerede talt om tabet af menneskelig kulturel diversitet, og jeg har set det ske med egne øjne. Og det dystre billede i Afrika -- jeg elsker Afrika, og hvad ser vi i Afrika? Vi ser skovrydning; vi ser at ørkenen udbredes; vi ser massiv sult; vi ser sygdomme og vi ser befolkningsvækst i områder hvor der bor flere mennesker på et bestemt stykke jord, end det stykke jord på nogen måde kan støtte, og de er for fattige til at købe mad andre steder fra. Var de mennesker vi hørte om i går, på Påskeøen, der fældede deres sidste træ -- var de dumme? Var de ikke klar over det der skete? Selvfølgelig, men hvis man har set den lammende fattigdom i nogle dele af denne verden er det ikke et spørgsmål om "Lad os gemme træet til i morgen." "Hvordan skal jeg brødføde min familie i dag? Måske kan jeg få bare et par dollars ud af dette sidste træ hvilket vil holde os gående bare lidt længere, og så vil jeg bede for at noget vil ske til at redde os fra denne uundgåelige slutning." Så, dette er et temmelig grumt billede. Den ene ting vi har, som gør os så forskellig fra chimpanser eller andre levende væsner, er dette sofistikerede talte sprog -- et sprog hvormed vi kan fortælle vores børn om ting der ikke er der. Vi kan tale om den fjerne fortid, planlægge fjerne fremtid, diskuttere ideer med hinanden, så ideerne kan vokse fra den akkumulerede visdom i gruppen. Vi kan gøre det ved at tale med hinanden; vi kan gøre det gennem video; vi kan gøre det gennem det skrevne ord. Og vi misbruger denne store evne vi har til at være vise forvaltere, og vi ødelægger verden. I den udviklede verden, på en måde, er det værre, fordi vi har så meget adgang til en viden om den dumhed af det vi gør. Er I klar over, at vi opfostrer små babyer i en verden hvor, mange steder, vandet forgifter dem? Og luften skader dem, og maden der bliver dyrket fra den forurenede jord forgifter dem. Og det er ikke kun i den fjerne udviklende verden; det er overalt. Er I klar over at vi alle har omkring 50 kemikalier i vores krop som vi ikke havde for cirka 50 år siden? Så mange af lidelserne, som astma og bestemte former for kræft, er stigende på steder hvor vores beskidte giftige affald bliver dumpet. Vi skader os selv rundt om i verden, lige så vel som vi skader dyrene, lige så vel som vi skader naturen selv -- Moder Natur, der skabte os; Moder Natur, hvor jeg mener at vi skal tilbringe tid, hvor der er træer og blomster og fugle til vores gode psykologiske udvikling. Og alligevel, er der hundredvis og hundredvis af børn i den udviklende verden der aldrig ser naturen, fordi de vokser op i beton og alt de kender er virtual reality, men ingen mulighed for at gå ud og ligge i solen, eller i skoven, med de plettede solpletter der kommer ned fra løvtaget oven over dem. Som jeg rejste rundt i verden, I ved, måtte jeg forlade skoven -- det er der jeg elsker at være. Jeg måtte forlade disse fascinerende chimpanser så mine studerende og personale i felten kunne fortsætte med at studere fordi, da jeg fandt ud af at de svandt ind fra omkring to millioner for 100 år siden til cirka 150.000 nu, vidste jeg at jeg måtte forlade skoven til at gøre hvad jeg kunne for at forhøje opmærksomheden i verden. Og jo mere jeg talte om chimpansernes vanskelige situation, jo mere realisere jeg mig det faktum at alt er forbundet med hinanden, og problemerne i den udviklende verden stammer ofte fra grådigheden af den udviklede verden, og alt var forbundet med hinanden, og skabte -- ikke mening, håbet ligger i meningen, siger man -- det skaber en ikke mening. Hvordan kan vi gøre det? Nogen sagde det i går. Og som jeg rejste rundt, blev jeg ved med at møde unge mennesker der havde mistet håbet. De følte sig fortvivlede, de følte, "Jamen, det gør ingen forskel hvad vi gør; spis, drik og vær glad, for i morgen dør vi. Alt er håbløst -- det får vi altid at vide i medierne." Og så mødte jeg nogle der var vrede, og vrede kan forvandle sig til voldelighed, og det er vi alle bekendte med. Og jeg har tre små børnebørn, og når nogle af disse studerende ville sige til mig ved gymnasier eller universiteter, ville de sige, "Vi er vrede," eller "Vi er fyldte med fortvivlelse, fordi vi føler du har kompromitteret vores fremtid, og der er ingenting vi kan gøre ved det." Og jeg kiggede mine børnebørns øjne, og jeg tænker på hvor meget vi har skadet denne planet siden jeg var i deres alder. Jeg føler denne dybe skam, og det er derfor jeg i Tanzania i 1991, startede et program der hedder Roots and Shoots. Der er små brochurer overalt udenfor, og hvis nogen af jer har noget at gøre med børn og bekymrer jer om deres fremtid, beder jeg jer om at tage den brochure. Og Roots and Shoots er et program for håb. Roots [rødder] skaber et fast fundament. Shoots [skud] virker småt, men for at nå solen kan de bryde gennem murstensvægge. Se murstensvæggene som alle de problemer som vi har påført denne planet. Så, ser I, er det et budskab om håb. Hundredvis og tusindvis af unge mennesker i hele verden kan bryde gennem, og kan gøre dette til en bedre verden. Og det vigtigste budskab i Roots and Shoots er at hvert eneste individ gør en forskel. Hvert individ har en rolle at spille. Hver eneste af os påvirker verden omkring os hver dag, og I forskere ved at man faktisk ikke kan -- selv hvis man bliver i sengen hele dagen, indånder man ilt og afgiver CO2, og går formentlig på WC, og den slags ting -- man gør en forskel i verden. Så, Roots and Shoots programmet involverer ungdommen i tre forskellige projekter. Og dette er projekter der gør verden omkring dem til et bedre sted. Et projekt der viser omsorg og bekymring for ens egen menneske samfund. Et for dyr, inklusive husdyr -- og jeg må sige, jeg lærte alt jeg ved om dyreadfærd selv før jeg kom til Gombe og chimpanserne, fra min hund Rusty, der var min barndomsven. Og det tredje projekt: noget for det lokale miljø. Så det børnene gør kommer for det første an på, hvor gamle de er -- og vi rækker nu fra daginstitutionerne op til universitetet. Det kommer an på om de er er i den indre by eller på landet. Det kommer an på om de er rige eller fattige. Det kommer an på hvilken del, af for eksempel, Afrika de er i. Vi er i alle stater nu, og problemerne i Florida er forskellige fra problemerne i New York. Det kommer an på hvilket land de er i -- og vi er allerede i mere end 60 lande, med cirka 5.000 aktive grupper -- og der er grupper over det hele som jeg bliver ved med at høre om, som jeg aldrig har hørt om, på grund af børnene der tager programmet og udbreder det selv. Hvorfor? Fordi de selv tror på det, og det er dem der beslutter hvad de vil gøre. Det er ikke noget deres forældre fortæller dem, eller deres lærere fortæller dem. Det er effektivt, men hvis de bestemmer selv, "Vi vil rense denne flod og sætte de fisk tilbage som der var før. Vi vil fjerne den forurenede jord fra dette område og have en økologisk have. Vi vil ud og tilbringe tid med de gamle mennesker og høre deres historier og optage deres mundtlige historier. Vi vil ud og arbejde i en hundekennel. Vi vil lære om dyr. Vi vil …" I ved, det fortsætter og fortsætter, og dette er meget lovende for mig. Som jeg rejser rundt i verden 300 dage om året, hvorend jeg kommer er der en gruppe af Roots and Shoots i forskellige aldre. Overalt er der børn med skinnende øjne der fortæller, "Se på den forskel vi har gjort." Og nu kommer teknologien ind i det, fordi med denne nye måde at kommunikere elektronisk på kan disse børn kommunikere med hinanden over hele verden. Og hvis nogen er interesserede i at hjælpe os, har vi så mange ideer men vi har brug for hjælp -- vi har brug for hjælp til at skabe det rigtige system der vil hjælpe disse unge mennesker med at kommunikere deres begejstring. Men også -- og dette er så vigtigt -- til at kommunikere deres fortvivlelse, til at sige, "Vi har prøvet det her og det virker ikke, og hvad skal vi gøre?" Og så, se engang, er der en anden gruppe der svarer disse børn der kan sidde i Amerika, eller måske er dette en gruppe i Israel, der siger, "Ja, I gjorde det lidt forkert. Det er sådan her I bør gøre det." Filosofien er meget simpel. Vi tror ikke på voldelighed. Ingen vold, ingen bomber, ingen våben. Det er ikke måden til at løse problemer. Vold avler vold, det er i hvert fald sådan jeg ser det. Så hvordan løser vi det? Redskaberne til at løse problemerne er viden og forståelse. Kend fakta, men se hvordan de passer ind i det store billede. Hårdt arbejde og vedholdenhed -- giv ikke op -- og kærlighed og medfølelse leder til respekt for al liv. Hvor mange minutter endnu? To, et? Chris Anderson: Et -- et til to. Jane Goodall: To, to, jeg bruger to. (Latter) Kommer du herop og trækker mig væk? (Latter) Uanset -- så dybest set, Roots and Shoots begynder at forandre unge menneskers liv. Det er det jeg vier det meste af min tid til. Og jeg mener at en gruppe som denne kan have en kæmpestor indflydelse, ikke kun fordi man kan dele teknologi med os, men fordi så mange af jer har børn. Og hvis man tager dette program ud, og giver det til jeres børn, har de en virkelig mulighed for at komme ud og gøre noget godt, fordi de har forældre som jer. Og det er tydeligt hvor meget I alle bekymrer jer om at prøve at gøre denne verden til et bedre sted. Det er meget opmuntrende. Men børnene beder mig om -- og dette vil ikke tage mere end to minutter, det lover jeg -- børnene siger, "Dr. Jane, har du virkelig håb for fremtiden? Du rejser, du ser alle at alle disse forfærdelige ting ske." For det første, den menneskelige hjerne -- jeg behøver ikke at sige noget om den. Nu da vi ved hvilke problemer der er rundt omkring i verden, vil menneskelige hjerner ligesom jeres rejse sig og løse opgaven. Og vi har talt meget om det. For det andet, naturens modstandsdygtighed. Vi kan ødelægge en flod, og vi kan vække den til live igen. Vi kan sørge for at et område bliver øde, og det kan komme til at blomstre igen, med tiden eller en smule hjælp. Og for det tredje, den forrige foredragsholder talte om det -- eller foredragsholderen inden, talte om den ukuelige menneskelige ånd. Vi er omgivet af de mest utrolige mennesker der gør ting der lader til at være komplet umulige. Nelson Mandela -- jeg tager et lille stykke kalksten fra Robben Island fængslet, hvor han arbejdede i 27 år, og kom ud med så lidt bitterhed, han kunne lede sit folk fra apartheidens rædsler uden et blodbad. Selv efter 11. september -- og jeg var i New York og jeg følte frygten -- ikke desto mindre, var der så meget menneskelig mod, så meget kærlighed og så meget medfølelse. Og da jeg så rejste rundt i landet efter det og følte frygten -- frygten der fik folk til at føle at de ikke kunne bekymre sig om miljøet mere, for det tilfælde at de ikke ville virke patriotiske -- og jeg prøvede at opmuntre dem, kom nogen med et lille citat af Mahatma Gandhi, "Hvis man ser tilbage gennem den menneskelige historie, ser man at hvert eneste onde regime er overvundet af det gode." Og lige derefter kom en kvinde med denne lille klokke, og jeg vil ende med denne bemærkning. Hun sagde, "Hvis du taler om håb og fred, så ring med denne. Denne klokke er lavet af metal fra en desarmeret landmine, fra likviderings stederne af Pol Pot -- et af de mest onde regimer i den menneskelige historie -- hvor mennesker nu begynder at samle deres liv sammen igen efter at regimet er smuldret. Så, ja, der er håb, og hvor er håbet? Er det derude med politikerne? Det er i jeres hænder. Det er i jeres hænder og mine hænder og vores børns. Det er i virkeligheden op til os. Vi er dem der kan gøre en forskel. Hvis vi lever et liv hvor vi bevidst efterlader det lettest mulige miljømæssige fodaftryk, hvis vi køber de ting der er etiske at købe for os og ikke køber ting der ikke er, kan vi ændre verden fra den ene dag til den anden. Tak.