Jae Rhim Lee: Min svampebegravelsesdragt

Jeg er her for at forklare hvorfor jeg har den her ninjapyjamas på og for at gøre det, vil jeg godt først fortælle om miljøgifte i vores kroppe. Nogen af jer kender måske kemikaliet Bisphenol A, BPA. det er en materialehærder og et syntetisk østrogen der findes på indersiden af dåsemad og i nogle plastikker. BPA efterligner kroppens egne hormoner og forårsager neurologiske og reproduktive problemer. og det er overalt. En nylig undersøgelse fandt BPA i 93 procent af folk ældre end seks år. Men det er blot ét kemikalie Center for Disease Control i USA siger at vi har 219 slags giftig forurening i vores kroppe, og dette inkluderer konserveringsmidler, pesticider og tungmetaller som bly og kviksølv.

For mig siger dette tre ting, For det første : lad være med at blive kannibal. For det andet : vi er både ansvarlige for, og ofre for vores egen forurening. Og for det tredje : Vores kroppe er filtre og lagringssteder for miljøgifte. Hvad sker der med alle disse gifte når vi dør? Det korte svar er : De vender tilbage til miljøet på en eller anden måde, og fortsætter gift-cyklusen. Men vores nuværende begravelsesskikke gør situationen meget værre, hvis du bliver kremeret, bliver alle de gifte jeg nævnte udledt i atmosfæren. og dette inkluderer 2.225 kilo kviksølv alene fra vores tandfyldninger hvert år.

og i en traditionel amerikansk begravelse, bliver en død krop dækket med kosmetik for at få det til at se levende ud. det bliver så pumpet med giftig formaldehyd, for at bekæmpe nedbrydning -- en skik der skaber åndedrætsproblemer og kræft hos bedemænd. Så ved at prøve at bevare vores døde kroppe, afviser vi døden, forgifter de levende og skader miljøet yderligere. Grønne eller naturlige begravelse, som ikke bruger balsamering er et skridt i den rigtige retning, men de adresserer ikke de eksisterende gifte i vores kroppe. Jeg tror der er en bedre løsning.

Jeg er en kunstner, så jeg vil godt give et beskedent forslag i krydsfeltet i mellem kunst, videnskab og kultur, "Uendeligheds Begravelses Projektet" (Infinity Burial Project) et alternativt begravelsessystem der benytter sig af svampe til at nedbryde og rengøre gifte i kroppe, "Uendeligheds Begravelses Projektet" begyndte for nogle få år siden med en fantasi, at skabe uendelighedssvampen -- en ny hybridsvamp der kunne nedbryde kroppe, rense giftene og give næring til planterødder, ved at efterlade ren kompost. Men jeg lærte at det er noget nært umuligt at skabe en ny hybridsvamp Jeg lærte også at nogen af vores mest smagfulde svampe kan rengøre miljøgifte i jorden. Så jeg tænkte at jeg måske kunne træne en hær af gift-rensende spiselige svampe til at spise min krop.

Så i dag samler jeg hvad jeg skaller eller fælder -- mit hår, hud og negle -- og jeg fodrer det til disse spiselige svampe. Som svampene gror udvælger jeg de bedste spisere til at blive uendelighedssvampe. det er en slags selektiv avlings proces. for efterlivet. Så når jeg dør, vil uendelighedssvampene genkende min krop, og være i stand til at spise den. Okay, så for nogen af jer er det her måske virkeligt virkeligt underligt, (Latter) Bare en smule,

Jeg indser at dette ikke er den slags forhold vi normalt efterstræber at have med vores mad. Vi vil spise, ikke blive spist af, vores mad. men som jeg ser svampene gro og fordøje min krop, forestiller jeg uendelighedssvampen som et symbol på en ny måde at tænke på døden og på forholdet imellem min krop og miljøet, se, for mig er det at kultivere uendeligshedssvampen mere end blot et videnskabelig eksperimenteren eller at have en have eller et kæledyr, det er et skridt imod at acceptere det faktum at en dag vil jeg dø og rådne, det er også et skridt imod at tage ansvar for min egen byrde på planeten.

At dyrke svampe er også en del af en større praksis af at dyrke nedbrydende organismer kaldet nedbrydningskultur (Decombiculture), et koncept der blev udviklet af en entomolog, Timothy Myles. Uendelighedssvampen er en del af nedbrydningskulturen, jeg kalder krops nedbrydningskultur og gift rensning -- dyrkningen af organismer der nedbryder og oprenser gifte i kroppe,

og nu, omkring den her ninja pyjamas. når den bliver færdiggjort, planlægger jeg et integrere uendelighedssvampen ind i en række ting, først en begravelsesdragt, imprægneret med svampesporer, svampe dødsdragten. (Latter) Jeg har prototype nummer to på af denne begravelsesdragt. den er dækket af et hæklet net, hvori der er indsat svampe sporer. Det dendritiske mønster i ser efterligner væksten af svampes mycelia, hvilket svarer til planterødder,

jeg laver også et nedbrydningskultur-sæt, en blanding af kapsler der indeholder uendelighedssvampe sporer, og andre dele der gør nedbrydning og gift rensning hurtigere. Kapslerne er fyldt med en næringsrig gelé, en slags ekstra overfladelag der opløses hurtigt, og bliver babymad for de groende svampe. Så jeg planlægger at færdiggøre svampe- og nedbrydningskultursættet i løbet af de næste to år, og så vil jeg godt begynde at teste dem, først med udløbet kød fra markedet og så med mennesker. og tro det eller ej, nogle få folk har tilbudt at donere deres kroppe til projektet, til at blive ædt af svampe.

(Latter)

Noget jeg har lært af at tale med dem er at vi deler et ønske om at forstå og acceptere døden og om at minimere den virkning vores død har på miljøet. Jeg ønskede at kultivere dette perspektiv ligesom svampene, så jeg startede Nedbrydninskultur-foreningen en gruppe mennesker kaldet decompinauter som aktivt udforsker deres muligheder efter døden, søger accept af døden og dyrker nedbrydende organismer som uendelighedssvampen. Nedbrydningskultur foreningen deler en vision om et kulturelt skifte, fra vores nuværende kultur af dødsfornægtelse og kropsbevarelse til en af nedbrydningskultur, en radikal accept af døden og nedbrydningen.

at acceptere døden betyder at acceptere at vi er fysiske væsner som er intimt forbundne med miljøet, som forskningen om miljøgifte bekræfter. og som man siger, vi kom fra støv, og til støv skal vi blive. og når vi engang forstår at vi er forbundet til miljøet, ser vi at vores arts overlevelse afhænger af planetens overlevelse. Jeg tror at dette er begyndelsen på sand miljøansvarlighed

Tak.

(Bifald)