Ian Ritchie: Dagen hvor jeg afviste Tim Berners-Lee

Vi ved alle at internettet har forandret udgivelse, tv-udsendelse, handel og sociale forbindelser totalt. Men hvor kom det hele fra? Jeg vil citere tre personer: Vannevar Bush, Doug Engelbart og Tim Berners-Lee. Lad os lige gennemgå dem.

Dette er Vannevar Bush. Han var den amerikanske regerings top videnskabelige rådgiver under krigen, og i 1945 udgav han en artikel i et blad kaldet Atlantic Monthly. Artiklen var kaldet "As We May Think" (Som vi kan tænke) Og hvad Vannevar Bush sagde var at måden vi bruger information er i stykker. Vi virker ikke på samme måde som biblioteker og katalogsystemer osv. Hjernen virker ved associationer. med en genstand i tanken går den øjeblikkeligt over til den næste genstand. og måden information er struktureret er totalt ude af stand til at følge med i den proces.

Så han foreslog en maskine, og han kaldte den memexen, og memexen ville koble information, et stykke information til et relateret stykke information osv. Dette var i 1945 og en computer i de dage var noget efterretningstjenester brugte til at knække koder. og ingen vidste noget om det. Så dette var før computeren var opfundet, og han foreslog denne maskine kaldet memexen, og han havde en platform hvor du koblede information til andet information, og så kunne du genkalde det.

Hvis vi springer lidt frem, en af dem der læste artiklen var en mand ved navn Doug Engelbart og han var officer i det amerikanske luftvåben. Han læste i deres bibliotek i fjernøsten og han blev så inspireret af artiklen at den på en måde styrede resten af hans liv, og i midt 60'erne var han i stand til at omsætte det til handling da han arbejdede ved Stanford's forsknings laboratorium i Californien. Han byggede et system, systemet var designet til at forøge menneskelig intelligens, og i en foruddannelse af nutidens verden med cloud-computing og service programmer, Blev hans system kaldet NLS for oN-Line System.

og dette er Doug Engelbart. Han gav en præsentation ved Fall Joint computer konferencen i 1968. Hvad han viste -- han sad på en scene som den her, og han demonstrerede sit system, han havde en hoved-mikrofon som den jeg har, og han brugte systemet, og som i kan se arbejder han imellem dokumenter, grafik osv. og han styrer det hele med den platform her. med et fem-fingers tastatur og verdens første computermus. Som han designede specielt for at lave systemet. Så det er her musen kom fra.

Det var Doug Engelbart. Problemet med Doug Engelbarts system var at computere dengang kostede flere millioner pund, så for en personlig computer, er nogle millioner pund ligesom at have et personligt jetfly, det var ikke særligt praktisk.

Men går vi frem til 80'erne da personlige computere ankom, blev der plads til denne slags system på personlige computere, og mit firma, OWL, lavede et system kaldet Guide til Apple Macintoshen, og vi lavede verdens første hypertekst system. dette begyndte at gå hurtigt fremad. Apple introducerede noget kaldet HyperCard, og de gjorde meget ud af det. De havde et 12-siders tillæg til Wall Street Journal dagen hvor det blev udgivet. Bladene begyndte at dække det, Byte-bladet og Communications ved ACM (Association for Computing Machinery) Havde special udgivelser der dækkede hypertekst. Vi udviklede en PC version af produktet og også en Macintosh version. Vores PC version blev ret moden,

dette er nogle eksempler af systemet i aktion i sen 80'erne. Du var i stand til at sende dokumenter over netværk. Vi udviklede et system så det havde et opmærkningssprog baseret på html. vi kaldte det hml: hypertekst opmærkningssprog (Hypertext Markup Language) og systemet var i stand til at lave meget, meget store dokumentsystemer over computernetværk,

Så jeg tog dette system til en messe i Versailles nær Paris i sen-november 1990. Her kom en fin ung mand ved navn Tim Berners-Lee hen til mig, og sagde "Er du Ian Ritchie?" og jeg sagde, "Jarh." og han sagde "Jeg skal tale med dig." og han fortalte mig om hans foreslåede system kaldet World Wide Web. og jeg tænkte at det var et prætentiøst navn særligt siden systemet kørte på computeren på hans kontor men han var fuldstændigt overbevist om at hans World Wide Web ville overtage verden en dag, og han prøvede at overbevise mig om at skrive browseren til det, for hans system havde ingen grafik, skrifttype, layout eller noget som helst, det var bare ren tekst. Jeg tænkte : interessant, men en mand fra CERN, han skal ikke lave det her. så vi gjorde det ikke,

i de næste par år, blev han heller ikke anerkendt af hypertekst-fællesskabet. I 1992 blev hans artikel afvist til Hypertekst konferencen. I 1993, var der et bord ved konferencen i Seattle, og en mand ved navn Marc Andreessen demonstrerede hans lille browser til World Wide Web. og jeg så den og tænkte "jep, der er dét!" og næste år, i 1994, havde vi konferencen her i Edinburgh, og jeg havde intet imod at have Tim Berners-Lee som hovedtaler.

Så alt dette sætter mig i fint selskab, der var en mand ved navn Dick Rowe der var ved Decca Records og sagde nej til The Beatles. Der var en mand ved navn Gary Kildall som fløj en tur i sit fly da IBM kom og ledte efter et operativsystem til IBM pc'en, og han var der ikke, så de tog tilbage og mødte Bill Gates, og de 12 udgivere som sagde nej til J.K. Rowlings Harry Potter.

På den anden side er der Marc Andreessen som skrev verdens første browser til World Wide Web. og ifølge Fortune-bladet har han 3.8 milliarder kroner. Men er han glad?

(Latter)

(Bifald)