Hans Rosling: Asien vil rejse sig -- hvordan og hvornår

Dengang, da jeg var 24 år, studerede jeg på St. John's Medical College i Bangalore. Jeg var gæstestuderende på et månedslangt undervisningsforløb i offentlig sundhed. Det forandrede mit syn på tingene for altid. Forløbet var godt, men det var ikke indholdet i sig selv, der ændrede mit syn på tingene. Det var den brutale erkendelse den første morgen, at de indiske studerende var bedre end mig.

(Latter)

Ser I, jeg var en studie-nørd. Jeg har elsket statistik fra barnsben. Og jeg studerede rigtig meget i Sverige. Jeg plejede at være i den bedste fjerdedel i alle de fag jeg tog. Men på St. John's var jeg i den dårligste fjerdedel. Og virkeligheden var at de indiske studerende studerede hårdere end vi gjorde i Sverige. De læste tekstbogen to gange, eller tre eller fire gange. I Sverige læste vi bogen én gang, og tog så til fest.

(Latter)

Og for mig, dén personlige oplevelse, var første gang i mit liv, at mit syn på verden, som jeg kendte det, blev ændret for altid. Og jeg indså, at måske ville den vestlige verden ikke fortsætte med at dominere verden i al evighed. Og jeg tror mange af jer har haft en lignende personlig oplevelse. Det er det her møde med nogen, der virkelig får en til at ændre sine idéer om verden. Det er ikke statistikken, selvom jeg prøvede at gøre det sjovt.

Og jeg vil nu, her på scenen, prøve at forudsige hvornår det vil ske -- hvornår Asien vil genvinde sin dominerende position som den ledende del af verden, som den har været tidligere, i tusindvis af år. Og jeg vil gøre det ved at forsøge at forudsige præcist hvilket år den gennemsnitlige indkomst pr. person i Indien og Kina, vil nå vestens niveau. Og jeg mener ikke den samlede økonomien, fordi at skabe en økonomi i Indien, som er på størrelse med Storbritanniens, det er let nok, med en milliard mennesker. Derimod vil jeg se, hvornår den gennemsnitlige løn, pengene for hver person, hver måned, i Indien og Kina, hvornår vil det have nået et niveau svarende til Storbritannien og USA?

Jeg starter med lidt historisk baggrund. I kan se mit kort hvis jeg kan få det op her. Jeg starter i 1858. 1858 var et år med stor teknologisk fremgang i vesten. Det år var dronning Victoria for første gang i stand til at kommunikere med præsident Buchanan, via det transatlantiske telegrafkabel. De var de første, der "twittede" over Atlanten. (Latter) (Klapsalve) Jeg har været i stand til, ved hjælp af det vidunderlige Google og internet, at finde teksten fra det telegram, som præsident Buchanan sendte tilbage til dronning Victoria. Det slutter således: "Denne telegraf er et fantastisk instrument til at udsprede religion, civilisation, frihed og lov udover hele verden."

Fine ord. Men jeg blev nysgerrig efter at vide hvad han mente med frihed, og frihed for hvem. Det vil vi tænke på, når vi ser på helhedsindtrykket af verden i 1858. Fordi 1858 var også et vendepunkt i Asiens historie. 1858 var året, hvor det modige oprør mod den fremmede besættelse af Indien blev slået ned af britiske styrker. Indien havde herefter yderligere 89 år med udenlandsk dominering.

I Kina i 1858 sejrede de britiske styrker i opiumskrigene. Det betød at udlændinge, som der stod i traktaten, måtte handle frit i Kina. Det betød betaling med opium for kinesiske varer.

1858 i Japan, var året hvor Japan underskrev Harristraktaten og accepterede handel på gunstige betingelser for USA De blev truet af de sorte skibe der, der havde ligget i Tokyos havn over det forgangne år. Men i modsætning til Indien og Kina, så beholdt Japan sin nationale suverænitet.

Lad os se hvor stor en forskel det kan gøre. Jeg vil gøre det ved at bringe de her bobler tilbage på en Gapminder graf her, hvor I kan se hver boble er et land. Størrelsen på boblen svarer til indbyggertallet. På denne akse, som jeg plejer at have, indkomst pr. person i dollar. Og på den her akse har jeg forventet levealder, folkets sundhed. Jeg medbringer også en nyskabelse her. Jeg har forvandlet laserstrålen til en økologisk, bæredygtig version her, i det grønne Indien.

(Klapsalve)

Så er vi klar. Se her, i 1858 var Indien her, Kina var her, Japan var der, USA og Storbritannien var rigere derovre. Og jeg vil starte verden således. Indien var ikke altid på dette niveau. Hvis vi går tilbage i historien, var der et tidspunkt for flere hundrede år siden, hvor indkomsten per person i Indien og Kina endda var højere end i Europa. Men i 1850 havde der allerede været mange år med udenlandsk dominans, og Indien var blevet afindustrialiseret. I kan se at de lande, der voksede økonomisk, var USA og Storbritannien. I slutningen af århundredet blev de også sundere, og Japan begyndte at hale ind på dem. Indien prøvede hernede. Kan I se, hvordan det begynder at bevæge sig der? Men virkeligt! Naturlig suverænitet var godt for Japan. Japan prøver at komme opad.

Nu er det et nyt århundrede. Sundheden bliver bedre, både i Storbritannien og USA. Vær opmærksomme nu -- vi nærmer os Første Verdenskrig. Og Første Verdenskrig, som I ved, medfører mange dødsfald og økonomiske problemer her. Storbritannien går ned. Og nu kommer Den Spanske Syge også. Og efter Første Verdenskrig fortsætter de opad. Stadig under udenlandsk dominans, og uden suverænitet, er Indien og Kina nede i hjørnet. Der er ikke sket meget. Indbyggertallet er steget, men ellers ikke noget. Nu i 1930'erne, og I kan se at Japan går ind i en krigsperiode, med kortere forventet levealder. Anden Verdenskrig var en skrækkelig begivenhed, også økonomisk for Japan. Men de kom ret hurtigt ovenpå igen. Og vi er på vej ind i den nye verden. I 1947 får Indien omsider sin uafhængighed. Og de kunne hejse det indiske flag og blive en selvstændig nation, men med store problemer dernede.

(Klapsalve)

I 1949 så vi fremkomsten af det moderne Kina, på en måde der overraskede verden. Og hvad skete der? Hvad sker der efter uafhængigheden? I kan se at sundheden begyndte at blive bedre. Børn kom i skole. Sundhedsydelser blev tilgængelige. Her er Det Store Spring Fremad, da Kina faldt ned. Det var centralplanlægningen af Mao Zedong. Kina rejste sig igen. Så sagde de, "aldrig mere dum, centraliseret planlægning." Men de kom herop, og Indien forsøgte at følge med. De halede så sandelig også ind. Begge lande lande havde bedre sundhed, men stadigvæk en meget lille økonomi.

Og så kom vi frem til 1978, og Mao Zedong døde, og en ny mand dukkede op fra venstre. Det var Deng Xiaoping. Han sagde "Pyt med, om en kat er hvid eller sort, så længde den kan fange mus." At fange mus er netop hvad de to katte ville. I kan se de to katte her, Kina og Indien, der vil fange musene derovre. De besluttede sig for at fokusere på andet end sundhed og uddannelse, nemlig deres økonomi. Og reformeringen af markedet var succesfuldt. I 1992 følger Indien trop med sin markedsreform. De ligger ret tæt, og I kan se at lighederne mellem Indien og Kina, på mange måder er større end forskellene.

Og de fortsætter. Vil de hale endnu mere ind?

Det er det store spørgsmål her idag. Der er de idag.

Hvad betyder det så, at -- (Klapsalve) gennemsnittet -- dette er Kinas gennemsnit. Hvis jeg deler Kina op, se her, Shanghai er allerede nået derop. Shanghai er der allerede. Det er sundere end USA På den anden side, har vi Guizhou, en af de fattigste provinser i Kina, her. Hvis jeg deler Guizhou op i by og land, så er landområdet i Guizhou dernede. I kan se disse enorme uligheder i Kina, samtidig med en hurtigt voksende økonomi.

Hvis vi nu ser på Indien, er der en anden type af ulighed i Indien. Den overordnede geografiske forskel er ikke så stor. Uttar Pradesh, den største af staterne her, er fattigere og mindre sundt end i resten af Indien. Kerala er flyvende heroppe, samme sundhedstilstand som USA men ikke samme økonomi. Og her, Maharashtra, med Mumbai, kaster sig fremad. I Indien ses de store uligheder inden for en stat, og ikke mellem staterne. Det er ikke en dårlig ting i sig selv. Har man store uligheder, kan geografiske uligheder, være sværere at håndtere, end hvis det er i samme område, med et vækstcenter tæt ved et område hvor der bor fattige mennesker.

Nej, der er en ulighed mere . Se her, USA (Latter) Hov, de ødelagde min ramme. Washington, D.C. gik ud der. Mine venner på Gapminder ville vise mig det her, fordi der er en ny leder i Washington, som er interesserer sig meget for sundhedssystemet. Og jeg forstår ham, for Washington, D.C. er så rige herovre, men de er ikke lige så sunde som Kerala. Det er ret interessant, ikke? (Klapsalver) Jeg ser en forretningsmulighed for Kerala, der kan hjælpe med at få styr på USA's sundhed.

(Latter)

(Klapsalve)

Her har vi hele verden. Symbolforklaring hernede. Og I kan se de to store katte her, skubbe fremad. Imellem dem og foran dem, er alle verdens voksende økonomier, som Thomas Friedman så rigtigt kaldte for "den flade verden". Med hensyn til sundhed og uddannelse rykker en stor del af verden fremad, men i Afrika og andre områder, som på landet i Guizhou i Kina, er der stadig folk med dårligt helbred og meget lille økonomi. Vi har enorme forskelle i verden. Men det meste af verden i midten, kommer fremad meget hurtigt.

Tilbage til mine forudsigelser. Hvornår vil Asien udligne? Jeg går tilbage til en meget konventionel graf. Jeg viser indtægt per person på denne akse, fattige hernede, rige deroppe. Tid er her, fra 1858 Jeg starter verden. Og vi får se, hvad der sker med landene. Mens Kina var under fremmed dominans, faldt indkomsten faktisk og kom ned på Indiens niveau. Alt imens Storbritannien og USA bliver rigere og rigere. Efter Anden Verdenskrig er USA rigere end Storbritannien. Men så kommer uafhængigheden. Der kommer vækst, økonomisk forandring. Væksten stiger, og Den Internationale Valutafond forudser, hvor man forventer landene vil være i 2014.

Spørgsmålet er "hvornår vil indhentningen ske?" Se på USA. Kan I se boblen? Ikke mine bobler, men de finansielle bobler. Det er it-boblen. Det her er Lehman Brothers dørtrin. I kan se det gik ned. Og en anden sten falder ned her. De lader ikke til at gå denne vej, disse lande. De vokser på en mere ydmyg måde. Folk med interesse for vækst, skuer mod Asien.

Jeg kan sammenligne med Japan. Her kommer Japan op. Japan gjorde det således. Vi tilføjer Japan. Ingen tvivl om at hurtig indhentning kan finde sted. Kan I se hvad Japan gjorde? Japan gjorde sådan her, indtil de havde indhentet helt, og så følger de med de andre højindkomstlandene. Men de virkelige forudsigelser for de her lande vil jeg gerne gøre således. Kan blive værre, kan blive bedre. Det er altid vanskeligt at spå, især om fremtiden. En historiker vil sige det er sværere at forudsige om fortiden.

(Latter)

Jeg synes det er en svær situation her. Uligheder i Kina og Indien ser jeg som de store problemer, fordi hvis hele nationen er i vækst, skaber det et indenrigsmarked, og man undgår social ustabilitet og kan udnytte hele befolkningens kapacitet. Så, investeringer i sundhed, uddannelse, infrastruktur og elektricitet, er hvad Indien og Kina virkelig har brug for.

I kender klimaet. Gode, internationale eksperter i Indien fortæller os at klimaet ændrer sig, og at der er brug for handling, ellers vil Kina og Indien være de lande, der vil lide mest under klimaforandringerne. Jeg anser Indien og Kina for at være verdens bedste partnere i en god, global klimapolitik. Men de vil ikke betale for hvad andre, der er rigere, selv har skabt, og jeg er enig med dem.

Men hvad der virkeligt bekymrer mig, er krig. Vil de tidligere rige lande virkelig acceptere en fuldstændig ændret verdensøkonomi, og et magtskifte væk fra, hvor det har været i de sidste 50 til 150 år, og tilbage til Asien? Vil Asien kunne håndtere sin nye ansvarsfulde position som den mægtigste og verdens vogter? Så, undgå krig for krig har altid skubbet mennesker bagud. Hvis disse uligheder, klima og krig kan undgåes så vær klar til en ligeværdig verden. Fordi det er hvad der ser ud til at være ved at ske.

Og den oplevelse jeg fik som ung studerende, i 1972, at indere kan være meget bedre end svenskere, er lige ved at ske Og det vil ske præcist i året 2048, i sensommeren, i juli måned, nærmere bestemt den 27. juli. (Klapsalve) Den 27. juli 2048 fylder jeg 100 år. (Latter) Og jeg forventer at tale ved den første del af det 39. TED India. Sæt kryds i kalenderen. Mange tak.

(Klapsalve)