Hans Rosling og den magiske vaskemaskine

Jeg var kun fire år gammel da jeg så min mor fylde en vaskemaskine for første gang i sit liv. Det var en stor dag for min mor. Min mor og far havde sparet op i årevis for at få råd til at købe den maskine. Den første dag, den skulle bruges blev bedstemor endda inviteret til at se maskinen. Og bedstemor var endnu mere spændt. Gennem hendes liv havde hun varmet vand med brænde, og hun havde vasket tøj i hånden for syv børn. Og nu skulle hun se elektriciteten gøre arbejdet.

Min mor åbnede forsigtigt døren, og hun puttede vasketøjet ind i maskinen, sådan her. Og så, da hun lukkede døren, sagde bedstemor: "Nej, nej, nej, nej. Lad mig, lad mig trykke på knappen." Og bedstemor trykkede på knappen, og hun sagde, "Åh, fantastisk. Jeg vil se dette. Giv mig en stol. Giv mig en stol. Jeg vil se det." Og hun sad ned foran maskinen, og hun så hele vaskeprogrammet. Hun var tryllebundet. For min bedstemor, var vaskemaskinen et mirakel.

I dag, i Sverige og andre rige lande, bruger folk så mange forskellige maskiner. Hjemmene er fyldt med maskiner; jeg kan ikke engang nævne dem alle. Og når folk vil rejse, bruger de flyvemaskiner som kan bringe dem til fjerne destinationer. Og alligevel, er der så mange folk i verden, som stadig varmer vandet over ild, og de laver mad på bål. Nogen gange har de ikke engang nok mad. Og de lever under fattigdomsgrænsen. Der er to milliarder mennesker som lever for under to dollars om dagen. Og de rigeste folk -- det er en milliard mennesker -- og de lever over det jeg kalder himmelgrænsen, fordi de bruger mere end 80 dollars om dagen på forbrug.

Men det er kun en, to, tre milliarder mennesker, for der er jo syv milliarder mennesker i verden, så der må være en, to, tre, fire milliarder mennesker mere, som lever mellem fattigdoms- og himmelgrænsen. De har elektricitet, men spørgsmålet er, hvor mange der har vaskemaskine? Jeg har foretaget en granskning af markedet, og har fundet ud af, at vaskemaskinen har indtaget befolkningen under himmelgrænsen, og i dag er der en ekstra milliard mennesker derude, som lever over vaskemaskinegrænsen. (Latter) Og de forbruger mere end 40 dollars om dagen. Så to milliarder har adgang til vaskemaskiner.

Og de sidste fem milliarder, hvordan vasker de tøj? Eller, for at være mere præcis, hvordan vasker flertallet af kvinder i denne verden tøj? For det er hårdt arbejde for kvinder at vaske tøj. De vasker sådan her: i hånden. Det er hårdt, tidskrævende arbejde, som de hver uge må bruge timevis på. Og nogen gange må de også hente vand langt væk fra, for at vaske tøjet derhjemme. Eller de må bringe vasketøjet til en flod langt borte. Og de vil gerne have en vaskemaskine. De ønsker ikke at bruge så stor en del af deres liv på dette hårde arbejde med så relativt lav produktivitet. Og deres ønske er ikke anderledes end det, min bedstemor havde. Se, for to generationer siden i Sverige -- da hentede vi vand fra floderne, varmede op vha. brænde, og vaskede tøj på den måde. De ønsker en vaskemaskine af præcis de samme grunde.

Men når jeg underviser miljøbekymrede studerende, siger de til mig, "Nej, ikke alle i verden kan have biler og vaskemaskiner." Hvordan kan vi sige til denne kvinde, at hun ikke skal have en vaskemaskine? Og så spørger jeg mine elever, jeg har spurgt dem -- gennem de sidste to år har jeg spurgt, "Hvor mange af jer bruger ikke en bil?" Og nogen af dem rejser stolt deres hånd og siger "Jeg bruger ikke nogen bil." Og så stiller jeg et rigtig hårdt spørgsmål: "Hvor mange af jer vakser jeres jeans og dynebetræk i hånden?" Og ingen rejser deres hånd. Selv de allermest hardcore i den grønne bevægelse bruger vaskemaskiner.

(Latter)

Så hvorfor er det noget, som alle bruger, hvad er det, der er så specielt ved det? Jeg foretog en analyse om verdens energiforbrug. Her er vi. Se her, I kan se de syv milliarder mennesker heroppe: himmelfolket, vaskefolket, pærefolket og brændefolket. En enhed som denne er en energi-enhed af fossil brændsel -- olie, kul eller gas. Sådan er det meste af verdens elektricitet og energi. Og det er 12 enheder brugt i hele verden, og den rigeste millard bruger 6 af dem. Halvdelen af energien bruges af hver syvende person i verden. Og dem som har vaskemaskiner, men ikke et hus fuld af andre maskiner, de bruger to. Denne gruppe bruger tre, en hver. Og de har også elektricitet. Og derovre bruger de slet ikke en hver. Det giver 12 i alt.

Men den største bekymring for de miljøinteresserede studerende -- og de har ret -- er fremtiden. Hvad er tendenserne? Hvis vi bare forlænger tendenserne, uden nogen særligt avanceret analyse, til 2050, er der to ting som kan øge energiforbruget. 1: befolkningstilvækst. 2: økonomisk vækst. Befolkningstilvækst vil hovedsagligt finde sted blandt de fattigste folk, fordi de har en høj børnedødelighed, og de får mange børn per kvinde. Og med det får vi to ekstra, men det vil ikke ændre energiforbruget særligt meget.

Det, som vil ske, er økonomsik vækst. De bedste af de frembrusende økonomier, jeg kalder dem New East -- de vil ryge over himmelgrænsen. "Wopp!", vil de sige. Og de vil begynde at bruge lige så meget, som det Gamle Vesten allerede gør. Og disse mennesker, de vil have vaskemaskiner. Jeg sagde det jo. De kommer dertil. Og de vil fordoble deres energiforbrug. Og vi håber at de fattige folk vil bruge elektrisk lys. Og de vil få en familie med to børn, uden et stop i befolkningstilvæksten. Men det totale energiforbrug vil stige til 22 enheder. Og af disse 22 enheder vil de fleste stadig blive brugt af de rigeste folk. Så hvad skal vi gøre? For risikoen, den store sandsynlighed for klimaforandringer, er reel. Det er reelt. Selvfølgelig må de være mere energieffektive. De må ændre opførsel. De må også begynde at producere grøn energi, meget mere grøn energi. Men indtil de har det samme energiforbrug per person, bør de ikke rådgive andre -- om, hvad man skal og ikke skal. (Bifald) Her kan vi få mere grøn energi over det hele.

Det er, hvad vi håber vil ske. Det er en stor udfordring i fremtiden. Men jeg forsikrer jer, at denne kvinde i slummen i Rio, hun ønsker sig en vaskemaskine. Hun er meget glad for energiministeren, som sørgede for elektricitet til alle -- så glad, at hun endda stemte på hende. Og hun blev Dilma Rousseff, den valgte præsident, i et verdens største demokratier -- fra at være energiminister til at være præsident. Hvis der er demokrati, vil folk stemme for vaskemaskiner. De elsker dem.

Og hvad er det magiske ved dem? Min mor forklarede magien ved den maskine, den aller, aller første dag. Hun sagde, "Så Hans, vi har puttet vasketøjet ind; maskinen gør arbejdet. Og nu kan vi gå på biblioteket." Fordi dette er magien: man putter vasketøjet ind, og hvad får man ud af maskinen? Man får bøger, børnebøger. Og min mor fik tid til at læse for mig. Hun elskede det. Jeg fik "ABC"-bogen. Det var her, jeg startede min karriere som professor, da min mor fik tid til at læse for mig. Og hun fik også bøger til sig selv. Hun studerede engelsk, og lærte det som et fremmedsprog. Og hun læste så mange romaner, så mange forskellige bøger her. Og vi elskede virkelig denne maskine.

Og vi sagde, min mor og jeg, "Tak skal du have, industrialisering. Tak, stålmølle. Tak, elværk. Og tak, kemi-industri, som gav os tid til at læse bøger."

Mange tak.

(Bifald)