Eric Mead: Magien ved placebo

Jeg har i noget tid været interesseret i placeboeffekten, hvilket måske virker som en mærkelig ting for en tryllekunstner at være intereseret i, medmindre man tænker på det, på den måde som jeg tænker på det, som er," Noget opdigtet bliver troet nok på af nogen til det bliver noget virkeligt." Med andre ord, har sukkerpiller en målbar effekt i en bestemt slags studier, placeboeffekten, bare fordi personen tror på at det der sker med dem er farmaceutisk eller en form for -- for smerte behandling, for eksempel, hvis de tror nok på det, er der en målbar effekt i deres krop kaldet placeboeffekten. Noget opdigtet bliver noget virkeligt på grund af nogens opfattelse af det.

For at vi kan forstå hinanden, vil jeg begynde med at vise jer en elementær, meget simpel tryllekunst. Og jeg vil vise jer hvordan den virker. Dette er et trick der har været i hver enkelt trylle børnebog i hvert fald siden 1950'erne. Jeg lærte den mig selv fra Cub Scout Magic i 1970'erne. Jeg viser det for jer, og så vil jeg forklare den. Og så vil jeg forklare hvorfor jeg forklarede den.

Så, her er hvad der sker. Kniven, som man kan undersøge; min hånd, som man kan undersøge. Jeg vil bare holde kniven i min knytnæve sådan her. Jeg ruller mit ærme op. Og for at være sikker på at der ikke forsvinder noget op eller ned af mit ærme, vil jeg lige klemme mit håndled lige her. På den måde kan man se, at der på intet tidspunkt kan forsvinde noget, så længe jeg klemmer her er der ikke noget der kan forsvinde op eller ned af mit ærme. Og målet med dette er ret simpel. Jeg åbner min hånd, og forhåbentlig, hvis alt går vel, vil min rene, dyriske magnetiske holde kniven. Faktisk, bliver den holdt så kraftigt på plads at jeg kan ryste den, og kniven falder ikke af. Ikke noget der forsvinder op eller ned af mit ærme, ingen tricks. Og man kan undersøge alt. Ta-da! (Bifald)

Så, dette er et trick jeg ofte lærer unge børn der er interesserede i magi, fordi man kan lære en hel masse om vildledelse ved at studere denne meget -- selvom det er et meget simpelt trick metodisk set. Der er formentlig mange af jer i lokalet der kender dette trick. Det der sker er dette. Jeg holder kniven i min hånd. Jeg siger at jeg griber fast i mit håndled for at være sikker på at der ikke er noget der forsvinder op eller ned af mit ærme, det er løgn.

Grunden til at jeg holder om mit håndled er fordi det faktisk er hemmeligheden bag illusionen. Om et øjeblik når min hånd flytter sig fra at vende mod jer til at være væk fra jer, vil den finger lige her, min pegefinger vil bare flytte sig fra hvor den er, til en position og peger ud på denne måde. Fedt nok. Nogen der ikke havde en barndom sidder derude. (Latter)

Så, det ser sådan ud, herfra, ikke. Og som jeg flytter mig rundt flytter min finger sig. Og vi kunne tale om hvorfor dette er vildledende, hvorfor man ikke lægger mærke til at der kun er tre fingre hernede, fordi hjernen, og måden hvorpå den behandler information, den tæller ikke, en, to, tre. Den grupperer dem. Men det er ikke hvad det virkelig handler om. Vel? Og så åbner jeg hånden. Den klistrer selvfølgelig her, ikke på grund af dyrisk magnetisme, men på grund af kneb, fordi min pegefinger er der. Og så når jeg lukker min finger, samme ting, som jeg flytter mig tilbage, denne bevægelse skjuler på en måde det at fingeren bevæger sig tilbage. Jeg fjerner denne hånd. Man giver kniven ud. Det er et trick man kan vise for ens venner og naboer. Tak.

Nu, (Latter) hvad har det med placeboeffekten at gøre? Jeg læste et studie for et års tid siden der virkelig slog benene væk under mig. Jeg er ikke en læge eller en forsker, så dette, for mig, var en forbløffende ting. Det viser sig at hvis man giver et placebo i form af en hvid pille, der er formet som en hovedpinspille -- det er bare en lille rund, hvid pille -- det har en vis målbar effekt. Men hvis man ændrer den form som man giver placeboet i, som hvis man laver pillen mindre, og farver den blå, og stempler et bogstav i den, er det faktisk målbart mere effektivt. Selv om ingen af disse ting har nogen farmaceutisk -- det er sukkerpiller. Men en hvid pille er ikke lige så god som en blå pille. Hvad? (Latter) Det flippede jeg noget ud over.

Det viser sig dog, at det ikke engang stopper ved det. Hvis man har kapsler, er de mere effektive end nogen form for pille. En farvet kapsel, der er gul i den ene ende og rød i den anden er bedre end en hvid kapsel. Dosering har noget at gøre med det. En pille to gange om dagen er ikke så godt som tre piller -- jeg kan ikke huske statistikken nu. Undskyld. Men pointen er ... (Latter) ...disse doseringer har noget med det at gøre. Og formen har noget med det at gøre. Og hvis man vil have det ultimative placebo, skal man bruge en nål. Ikke? En kanyle med en virkningsløs -- et par cc af et eller andet virkningsløst, og man injicerer det i en patient ... Jamen dette er sådan et kraftigt billede i deres sind, det er så meget stærkere end den hvide pille.

Det er en virkelig, denne graf, jamen jeg viser det til jer på et andet tidspunkt når vi har slides. Pointen er, at den hvide pille ikke er lige så god som den blå pille er ikke så god som kapslen som ikke er så god som nålen. Og intet af dette har nogen virkelig farmaceutisk kvalitet, det er kun ens tro der gør det virkeligt i ens krop og laver en stærkere effekt. Jeg ville se om man kunne tage den ide og bruge det til en tryllekunst. Og tage noget der tydeligvis er et opdigtet trick og få det til at se virkeligt ud. Og vi ved fra den undersøgelse at når man vil have virkelighed, bruger man nålen.

Dette er en 18 centimeters nål. Den er meget, meget skarp, og jeg vil sterilisere den en lille smule. Dette er virkelig mit kød. Dette er ikke Damians specielt dyrkede kød. Det er min hud lige der. Dette er ikke en Hollywood special effect. Jeg vil gennembore min hud og køre denne nål gennem til den anden side.

Hvis man er lidt sart -- (Latter) hvis man har let ved at besvime -- jeg gjorde dette for nogle venner på hotelværelset i går nat, og nogle mennesker jeg ikke kendte, og en kvinde besvimede næsten. Så, jeg foreslår at hvis man er lidt sart at man kigger væk de næste 30 -- faktisk, ved I hvad, jeg gør den første slemme del bag ved det. I kommer til at se, I kan også kigge væk hvis I vil det.

Så, her er hvad der sker, lige her, begyndelsen på mit kød i min underarm laver jeg lige et lille hul. Jeg er ked af det mand. Skræmmer jeg dig? Ok, og så gennem min hud en lille smule, og så ud på den anden side sådan her. Nu er vi i bund og grund i den samme position som vi var med kniv tricket. (Latter) På en måde. Men man kan ikke tælle mine fingre lige nu, kan man? Så, lad mig vise dem for jer. Det er en, to tre, fire, fem. Jamen, altså...

Jeg ved hvad folk tænker når de ser dette. De siger, "Jamen, han er bestemt ikke dum nok til at stikke sig selv gennem huden for at underholde os et par minutter. Så, lad mig give jer et lille smugkig. Hvordan ser det ud derude? Ret godt. (Latter) Ja, jeg ved det. (Latter) Og folkene om bagved siger, "Ok, det så jeg ikke helt." Mennesker i det lille rum begynder at komme tættere på nu. Lad mig give jer et ordentlig blik på dette. Det er virkelig min hud. Det er ikke en Hollywood special effect. Det er mit kød, og jeg kan dreje det rundt. Undskyld. Hvis I får kvalme så kig væk, lad være med at kigge på det.

Folkene omme bag ved eller folk på video der ser dette om flere år vil sige, "Ja ok, det ser ret fedt ud med en eller anden effekt der, men hvis det var virkeligt ville han -- see der er et hul der og et hul der, hvis det var virkeligt ville han bløde. Jamen, lad mig arbejde noget blod frem til jer. (Latter) Ja, der er det. (Bifald) (Latter)

Normalt ville jeg nu tage nålen ud. Jeg ville rense min arm, og jeg ville vise jer at der ikke er nogen sår. Men jeg tror i denne kontekst og med ideen om at tage noget falskt og lave det til noget rigtigt, vil jeg bare lade den sidde der, og gå af scenen. (Latter) Jeg kommer til at se jer adskillige gange i løbet af de næste dage. Jeg håber I ser frem til det. Mange tak. (Latter) (Bifald)