Emma Teeling: Hemmeligheden bag flagermusens genom

Det jeg vil have at I alle skal gøre lige nu er at tænke påŒ dette pattedyr som jeg beskriver for jer. Det første jeg vil fortælle jer om dette pattedyr er at det er altafgørende for at vores økosystemer fungerer korrekt. Hvis vi fjerner dette pattedyr fra vores økosystemer, vil de simpelthen ikke fungere. Det er den første ting. Den anden ting er at påŒ grund af de unikke sanseevner dette pattedyr har, hvis vi undersøger dette pattedyr, fåŒr vi meget stor indsigt i vores egne sygdomme af sanserne, sŒsom blindhed og døvhed. Og det tredje interessante aspekt af dette dyr er at jeg fuldt og fast tror påŒ at hemmeligheden bag evig ungdom ligger dybt i dets DNA. Tænker I alle sammen? SåŒ, fantastisk væsen, ikke sandt? Hvem tænkte påŒ flagermus? Łh, jeg kan se at halvdelen af publikummet er enig med mig, og jeg har meget arbejde at lave med at overbevise resten.

SåŒ jeg har været såŒ heldig i de sidste 20 Œår, at studere disse fascinerende og smukke pattedyr. En femtedel af alle levende pattedyr er en flagermus, og de har meget unikke egenskaber. Flagermus som vi kender dem har været påŒ denne planet i cirka 64 millioner Œår. En af de mest unikke ting som flagermus gør som et pattedyr er at de flyver. Nu er flyvning generelt en svær ting. Flyvning hos hvirveldyr er kun udviklet tre gange: en gang hos flagermus, en gang hos fugle, og en gang hos pterodactyls. SåŒ med flyvning, det er meget kostbart for stofskiftet. Flagermus har lært og udviklet hvordan de tager sig af det.

Men en anden ekstrem unik ting ved flagermus er at de er i stand til at bruge lyd til at opfatte deres omgivelser. De bruger ekkolokalisering. Det jeg mener med ekkolokalisering -- de udsender en lyd fra deres strubehoved ud gennem deres mund eller gennem deres næse. Denne lydbølge kommer ud og den reflekterer og ekkoer tilbage fra objekter i deres omgivelser, og flagermusene hører disse ekko og de ændrer denne information til et akustisk billede. Og dette gør dem i stand til at orientere sig i fuldstændig mørke. Bestemt, de ser ret mærkelige ud. Vi er mennesker. Vi er en seende art. Da forskere først opdagede at flagermus faktisk brugte lyd til at være i stand til at flyve og orientere sig og flytte sig om natten, troede vi ikke pŒå det. I hundrede åŒr, påŒ trods af at beviserne viste at dette var hvad de gjorde, troede vi ikke pŒå det.

Hvis man ser påŒ denne flagermus, ser den en smule fremmedartet ud. Bestemt, den meget berømte filosof Thomas Nagel sagde engang, "For virkelig at opleve en fremmed livsform påŒ denne planet, bør man lŒåse sig inde i et rum med en flyvende, ekkolokaliserende flagermus i fuldstændig mørke." Og hvis man ser påŒ den faktiske fysiske karakteristik i ansigtet af denne smukke flagermus, ser man at mange af disse karakteristika er dedikeret til at være i stand til at lave lyd og opfange den. Meget store ører, mærkelige næsefolder, men bittesmŒå øjne. SåŒ igen, hvis man bare kigger påŒ denne flagermus, bliver man klar over at lyd er temmelig vigtig for dens overlevelse.

De fleste flagermus ligner den foregŒående. Men, der er en gruppe der ikke bruger ekkolokation. De opfatter ikke deres miljø ved at bruge lyd, og dette er de flyvende ræve. Hvis nogen nogensinde har været heldige nok til at være i Australien, har I set dem komme ud af Botanic Gardens i Sydney, og hvis I bare kigger påŒ deres ansigt, kan I se at de har meget, meget større øjne og meget mindre ører. SåŒ blandt og indenfor flagermus er der en kæmpe variation i deres evne til at bruge sanse perception. Nu er dette vigtigt for det jeg vil fortælle jer senere i foredraget.

Hvis ideen med flagermus i ens klokketŒårn skræmmer en, og jeg ved at nogle mennesker nok føler sig lidt dŒårlige af at se påŒ meget store billeder af flagermus, det er nok ikke såŒ overraskende, fordi her i den vestlige kultur, er flagermus blevet dæmoniseret. Men selvfølgelig, den berømte bog "Dracula," skrevet af en med-Northside Dubliner Bram Stoker, der formentlig er ansvarlig for dette. Men, jeg tror ogsåŒ det har med det faktum at gøre at flagermus kommer ud om natten, og vi forståŒr dem ikke rigtigt. Vi er lidt skræmte af ting der kan opfatte verden påŒ en lidt anden måŒde end os. Flagermus er for det meste synonym med en form for ondskabsfuld begivenhed. De er gerningsmændene i gyserfilm, som denne berømte "Nightwing." Og, hvis man tænker over det, dæmoner har altid flagermuse vinger, hvorimod fugle, de typisk -- eller engler har fuglevinger.

Nu, dette vestlige samfund, og det jeg håber i aften er at overbevise jer om den kinesiske traditionelle kultur, hvor de opfatter flagermus som væsner der bringer held og lykke, og bestemt, hvis man gŒår ind i et kinesisk hjem, ser man man måske sådan et billede. Dette er betragtet som de Fem Velsignelser. Det kinesiske ord for "flagermus" lyder som det kinesiske ord for "lykke", og de tror på at flagermus bringer rigdom, helbred, lang levetid, dyd, og sindsro. Og bestemt, på dette billede, er der en ide om en høj levealder omgivet af fem flagermus. Og det jeg vil gøre i aften er, at tale til jer om vise jer at mindst tre af disse velsignelser helt klart er repræsenteret af en flagermus, og at hvis vi studerer flagermus vil vi komme tættere på at nåŒ hver af disse velsignelser.

Så, rigdom -- hvordan kan en flagermus på nogen måde bringe os rigdom? Som jeg sagde før, er flagermus afgørende for at vores økosystemer fungerer korrekt. Og hvorfor det? Flagermus i troperne er de store bestøvere af mange planter. De spiser også frugt, og de fordeler frøene af disse frugter. Flagermus er ansvarlige for at bestøve tequila planten, og dette er en multi million dollar industri i Mexico. Så bestemt, vi har brug for dem for at vores økosystemer kan fungere rigtigt. Uden dem, bliver det et problem. Men de fleste flagermus er rovdyr der spiser insekter. Det vurderes at der i USA, i en lille koloni af store brune flagermus, vil de spise mere end en million insekter om Œåret, og i Amerikas Forende Stater, bliver flagermus lige nu truet af en sygdom der er kendt som hvidnæse syndromet. Det arbejder sig langsomt igennem USA og udrydder hele bestande af flagermus, og forskere har vurderet at 1.300 ton insekter om året nu overlever i økosystemerne på grund af tabet af flagermus. Flagermus trues i USA også af deres tiltrækning til vindmølleparker. Igen, lige nu imødegår flagermus et lille problem. De kommer til -- De er meget truet udelukkende i USA.

Hvordan kan dette hjælpe os? Jamen, det er blevet beregnet at hvis vi fjerner flagermus fra ligningen, skal vi til at bruge pesticider til at fjerne alle disse plagende insekter der spiser vores landbrugs afgrøder. Og udelukkende for et år i USA, er det vurderet til at koste 22 milliarder amerikanske dollars, hvis vi fjerner flagermus. Så bestemt, flagermus giver os rigdom. De vedligeholder vores økosystemers helbred, og de sørger også for vi sparer penge. Så igen, det er den første velsignelse. Flagermus er vigtige for vores økosystemer.

Og hvad med den anden? Hvad med helbred? I hver celle i vores krop er der et genom. Ens genom er lavet af ens DNA, ens DNA koder proteiner der sætter en i stand til at funktionere og interagere og være den man er. Siden de nye udviklinger i moderne molekylære teknologier, er det nu muligt for os at undersøge vores eget genom i et meget hurtigt tempo og til en meget, meget nedsat pris. NåŒr vi nu har gjort dette, har vi realiseret at der er variationer inden i vores genom. Så jeg vil have jer til at kigge på personen ved siden af jer. Bare tage kaste et hurtigt blik. Og de vi skal være klar over er at for hver 300 basepar i ens DNA, er man en lille smule anderledes. Og en af de store udfordringer lige nu i den moderne molekylære medicin er at finde ud af om denne variation får en til at være mere modtagelig for sygdomme, eller går denne variation en bare anderledes? Igen, hvad betyder det her? Hvad betyder denne variation egentlig? Så hvis vi skal drage fordel af alle denne nye molekylære data og personalisere den genomiske information der kommer online, som vi vil have tilgængelig indenfor de næste par år, vil vi være i stand til at differentiere mellem de to. Så hvordan gør vi dette?

Jamen, jeg mener at vi bare skal kigge på naturens eksperimenter. Så gennem naturlig udvælgelse, over tid, mutationer, variationer der afbryder et proteins funktion vil ikke blive tolereret over tid. Evolution fungerer som en si. Det sier den dårlige variation ud. Så derfor, hvis man ser på den samme region hos et genom i mange pattedyr der har været evolutionært fjernt fra hinanden og også er økologisk divergent, vil man få en bedre forståelse for hvad evolutionen har været inden den variation, dvs., hvis det er vigtigt for pattedyr at funktionere, for dets overlevelse, vil det være det samme i alle de forskellige slægte, arter, taksonomiske grupper. Så derfor, hvis vi ville være i stand til at gøre dette, det vi skal gøre er at sætte den afdeling i rækkefølge i alle disse forskellige pattedyr og fastslå om det er det samme eller om det er anderledes. Så hvis det er det samme, indikerer det at den placering er vigtig for en funktion, så en sygdoms mutation burde falde indenfor den placering. Så i dette tilfælde her, hvis alle de pattedyr som vi kigger på har en gul type genom på denne placering, foreslår det sandsynligvis at lilla er dårligt. Dette kunne være mere kraftfuldt hvis man kigger på pattedyr der gør tingene lidt anderledes. Så, for eksempel, regionen af genomet som jeg kiggede på var en region der er vigtig for synet. Hvis vi kigger på den region i pattedyr der ikke ser så godt, såsom flagermus, og vi finder ud af at flagermus der ikke ser så godt har en lilla type, vi ved at dette sandsynligvis er det der forårsager denne sygdom.

Så i mit laboratorium, har vi brugt flagermus til at se på to forskellige typer af sygdomme i sanserne. Vi ser på blindhed. Hvorfor skulle man gøre det? Tre hundrede og fjorten millioner mennesker er synshandikappede, og 45 millioner af dem er blinde. Så blindhed er et stort problem, og mange af disse blinde sygdomme kommer fra arvelige sygdomme, så vi vil prøve at førstŒ hvilke mutationer i dette gen er skaber denne sygdom. Vi kigger også på døvhed. En ud af hver 1.000 nyfødte babyer er døve, og når vi bliver mere end 80 år gamle, vil over halvdelen af os have problemer med hørelsen. Igen, der er mange underliggende genetiske årsager for dette. Så det jeg har gjort i mit laboratorium er at se på disse unikke sanse specialister, flagermusene, og vi har set på generne der forårsager blindhed når der er en defekt i dem, gener der skaber døvhed når der er en defekt i dem, og nu kan vi forudsige hvilke steder der med størst sandsynlighed vil skabe sygdom. Så flagermus er også vigtige for vores helbred, for at gøre os i stand til bedre at forstå hvordan vores genom fungerer.

Så det er her vi er lige nu, men hvad med fremtiden? Hvad med høj levealder? Dette er hvor vi er på vej hen, og som jeg sagde før, mener jeg virkelig at hemmeligheden bag vedvarende ungdom ligger i flagermusens genom. Så hvorfor ville vi være interesseret i at aldring overhovedet? Jamen, i virkeligheden, dette er et billede der er tegnet i det 16. århundrede af Ungdommens Kilde. Aldring ses som en af de mest velkendte, og alligevel mindst forståede, aspekter af al biologi, og faktisk, siden tidernes morgen, har menneskeheden prøvet på at undgå den. Men vi bliver nød til at forstå det en smule bedre. Alene i Europa, i år 2050, vil der være en stigning på 70 procent af individer over 65, og 170 procent stigning i individer over 80. I takt med at vi aldres, forværres vores fysik, og denne forværring skaber problemer for vores samfund, så vi skal gøre noget ved det.

Så hvordan kan hemmeligheden bag evig ungdom faktisk ligge i flagermusens genom? Vil nogen vove et gæt på hvor lang tid denne flagermus kan leve? Hvem -- ræk hånden i vejret -- hvem siger to år? Ingen? En? Hvad med 10 år? Nogle? Hvad med 30 år? Hvad med 40? Okay, det er et meget varieret svar. Denne flagermus er myotis brandtii. Det er den længst levende flagermus. Den levede i på til 42 år, og denne flagermus lever stadig i naturen i dag. Men hvad er der så fantastisk ved dette?

Jamen, typisk, hos pattedyr er der et forhold mellem kropsstørrelse, stofskifte, og hvor længe man lever, og man kan forudsige hvor længe et pattedyr kan leve i lyset af dens kropsstørrelse. Så typisk, små pattedyr lever hurtigt, dør unge. Tænk på en mus. Men flagermus er meget anderledes. Som man kan se her på denne graf, i blåt, dette er alle de andre pattedyr, men flagermus kan leve op til ni gange længere end forventet på trods af at have et virkelig, virkelig højt stofskifte, og spørgsmålet er, hvordan kan de gøre det? Der er 19 pattedyrs arter der lever længere end forventet, i forhold til deres kropsstørrelse, end mennesker, og 18 af dem er flagermus. Så derfor må de have noget i deres DNA der gør dem i stand til at håndtere stressfaktorer for stofskiftet specielt med hensyn til flyvning. De bruger en tredjedel energi i forhold til et pattedyr på samme størrelse, men ser ikke ud til at lide under konsekvenserne eller effekterne. Så lige nu, i mit laboratorium, kombinerer vi avanceret flagermusbiologi fra felten, går ud og fanger flagermusene med en høj levealder, de fleste med den mest up to date, moderne molekylær teknologi for bedre at kunne forstå hvad det er de gør, for at stoppe aldring som vi gør. Og forhåbentlig, vil jeg inden for de næste fem år give jer en TEDTalk om det. Aldring er et stort problem for menneskeheden, og jeg mener at ved at studere flagermus, kan vi afsløre de molekylære mekanismer der sætter pattedyr i stand til at opnå ekstraordinær høj levealder. Hvis vi finder ud af hvad de gør, kan vi måske gennem genterapi, gør den samme ting. Potentielt, betyder dette at vi kunne stoppe aldring eller måske endda omvende den. Prøv at forestil jer hvordan det ville være.

Så i virkeligheden synes jeg ikke vi bør tænke på dem som nattens flyvende dæmoner, men mere som vores superhelte. Og virkeligheden er at flagermus kan give os så mange fordele hvis vi bare kigger de rigtige steder. De er gode for vores økosystem, de tillader os at forstå vores genom funktioner, og de indeholder potentielt hemmeligheden bag evig ungdom. Så i aften, når I går ud herfra og I kigger op i nattehimlen, og I ser dette smukke flyvende pattedyr, vil jeg gerne have at I smiler. Tak. (Bifald)