Dennis vanEngelsdorp: En bøn for bier

Det jeg vil bede jer om at gøre, meget hurtigt, er bare, på en måde, nikke til personen til højre for jer, og så nikke til personen til venstre for jer. (Latter) Nu er chancen for, i løbet af den forrige vinter, hvis man havde et bistade, at enten en selv eller en af de to mennesker som man lige nikkede til ville være døde. Det er en forfærdelig masse bier. Og dette er andet år i træk at vi har mistet mere end 30 procent af kolonierne, eller vi skønner at vi har mistet 30 procent af kolonierne i løbet af vinteren.

Det er mange, mange bier, og det er meget vigtigt. Og de fleste af de tab kommer på grund af ting vi kender til. Vi ved at det er disse varroamider der har introduceret og forårsaget mange af tabene, og vi har også dette nye fænomen, som jeg talte om sidste år, koloni kollaps syndrom. Og her ser vi et billede taget på toppen af en bakke i Central Valley forrige december. Og nedenunder, kan man alle disse baggårde, eller midlertidige baggårde, hvor kolonierne bliver bragt ind i indtil februar, og så bliver de sendt ud til mandlerne. Og en dokumentarforfatter, der var her og kiggede til det to måneder efter jeg var her, beskrev dette ikke som bistader men som en kirkegård, med disse tomme kasser hvor der ikke var nogen bier i.

Nu vil jeg opsummere et års arbejde i to sætninger for at fortælle at vi har prøvet at finde ud af hvad årsagen til dette er. Og det vi ved er, at det er som om disse bier har fået influenza. Og denne influenza har tilintetgjort bestanden af bier. I nogle tilfælde, og faktisk de fleste tilfælde i løbet af et år, blev denne influenza forårsaget af en, for os, ny virus, eller nyligt identificeret af os, kalder Israeli Acute Paralysis virus. Det blev kaldt det fordi en fyr i Israel fandt det først, og han fortryder nu dybt at han kaldte sygdommen dette, fordi, selvfølgelig, er der en konsekvens. Men vi tror at denne virus er temmelig allestedsnærværende. Det er også temmelig tydeligt at bierne nogle gange fanger andre viruser eller andre influenza, så spørgsmålet vi stadig kæmper med, og spørgsmålet der holder os vågne om natten, er hvorfor bierne pludseligt er blevet så modtagelige overfor denne influenza, og hvorfor er de så modtagelige overfor disse andre sygdomme? Og vi har ikke svaret på det endnu, og vi bruger en masse tid på at finde ud af det. Men vi tror det muligvis er en kombination af faktorer. Vi ved fra arbejdet af et meget stort og dynamisk arbejdende team at, I ved, vi finder mange forskellige slags pesticider i boet, og overraskende, nogle gange de mest sunde bo har de fleste pesticider. Så vi finder alle disse meget mærkelige ting som vi slet ikke kan forstå.

Så dette åbner for en helt ny ide om at se på koloniens helbred. Nu er det selvfølgelig sådan, at hvis man mister mange kolonier, kan biavlerne erstatte dem meget hurtigt. Og det er grunden til at vi har været i stand til at komme os over tabet. Hvis vi mistede en ud af tre køer i vinteren, I ved, ville hjemmeværnet være ude. Men det biavlerne gør er, hvis de har en overlevende koloni, kan de dele den koloni i to. Og så kan den ene halvdel der ikke har en dronning, de kan købe en dronning. Den kommer i posten; den kan komme fra Australien eller Hawaii eller Florida, og man kan introducere den dronning. Og faktisk var Amerika det første land der nogensinde har sendt dronninger med posten og faktisk, er det en del af postforskrifterne at man skal aflevere dronninger via mail for at være sikker på at vi har nok bier i dette land. Hvis man ikke kun vil have en dronning, kan man købe, faktisk, en 1,3 kilo pakke med bier, som kommer i posten, og selvfølgelig, er posten altid meget bekymret når de får, I ved, ens 1,3 kilo pakke med bier. Og man kan installere dette i ens bo og erstatte det døde bo. Så det betyder at biavlerne er meget gode til at erstatte de døde bo, så de har været i stand til at erstatte tabene. Så selvom man har mistet 30 procent af kolonierne hvert år, det samme antal kolonier har eksisteret i landet, med cirka 2,4 millioner kolonier.

Nu er disse tab tragiske på mange måder, og en af disse måder er for biavlerne. Og det er virkelig vigtigt at tale om biavlerne først, fordi biavlerne er blandt de mest fascinerende mennesker man nogensinde vil møde. Hvis dette var en gruppe biavlere, ville man have alle fra de kort bærende NRA medlemmer der, I ved, lev i frihed eller dø, til de, I ved, de selvstændige, finurlige San Fransisco baggårds svinebønder. (Latter) Og man får alle disse mennesker ind i det samme lokale, og de er alle engagerede og de kommer overens, og de er alle der på grund af deres passion for bier. Nu er der en anden del af det fællesskab der er de kommercielle biavlere, dem der tjener deres levebrød udelukkende fra biavl. Og disse har en tendens til at være de mest uafhængige, vedholdende, intuitive, I ved, opfindsomme mennesker man nogensinde vil møde. De er bare fascinerende. Og sådan er de i hele verden.

Jeg havde det privilegium at arbejde i Haiti i kun to uger, tidligere dette år. Og Haiti, hvis I nogensinde har været der, er bare en tragedie. Jeg mener, der er måske 100 forklaringer på hvorfor Haiti er den forarmede nation den er, men der er ingen undskyldning for at se den slags elendighed. Men man møder denne biavler, og jeg mødte denne biavler her, og han er en af de mest vidende biavlere jeg nogensinde har mødt. Ingen formel uddannelse, men meget vidende. Vi havde brug for bivoks til et projekt vi arbejdede på; han var så kompetent, han var i stand til at præsentere den flotteste blok bivoks jeg nogensinde havde set af ko møg, blikdåser og dette slør, som han brugte til sigtning, lige her på denne eng. Så den opfindsomhed er inspirerende.

Vi har også Dave Hackenberg, der er billedet på CCD. Han er den første der har identificeret denne sygdom og slår alarm. Og han har en historie med disse lastbiler, og han har flyttet disse bier op og ned af kysten. Og en masse mennesker taler om lastbiler og at flytte bier, og at der er skidt, men vi har gjort det i tusindvis af år. De ældgamle ægyptere plejede at flytte bier op og ned af Nilen på flåder, så denne ide om en flytbar bi styrke er ikke ny overhovedet. Og en af vores virkelige bekymringer med Colony Collapse Disorder er faktisk at det koster så mange penge at udskifte de uddøde kolonier. Og man kan gøre det et år i træk, man kan være i stand til at gøre det to år i træk. Men hvis man mister mellem 50 procent og 80 procent af ens kolonier, kan man ikke overleve det tre år i streg. Og vi er virkelig bekymrede over at miste dette segment i vores industri.

Og det er vigtigt på mange fronter, og en af dem er på grund af den kultur der er i landbruget. Og disse trækkende biavlere er de sidste nomader i Amerika. I ved, det samler deres bo op; de flytter deres familier en eller to gange om året. Og hvis man ser på Florida, i Dade City, Florida, er det der alle biavlerne i Pennsylvania tager hen. Og 30 kilometer længere nede af vejen er Groveland, og det er der alle biavlerne i Wisconsin tager hen. Og hvis man nogensinde er i Central Valley i februar, tager man ind på denne cafe klokken 10 om morgenen, Kathy and Kate's. Og det er der alle biavlerne kommer ind efter at have flyttet bier hele natten ind i mandellundene. De får alle deres morgenmad og brokker sig over alle der er der. Og det er en fantastisk oplevelse og jeg opfordrer jeg til at kigge ind på den cafe til den tid, fordi det er en temmelig essentiel amerikansk oplevelse. Og vi ser de familier, disse nomade familier, I ved, far til søn, far til søn, og disse gutter er ramt. Og de er ikke mennesker der kan lide at bede om hjælp, selvom de er de mest hjælpsomme mennesker nogensinde. Hvis der er en fyr der mister alle sine bier på grund af et lastbil eftersyn, hjælper alle og giver 20 bistader, til at hjælpe ham med at erstatte de tabte kolonier. Så, det er en meget dynamisk, og jeg tror, historisk og spændende samfund at være involveret i.

Det vigtige for bierne er, selvfølgelig, ikke honningen. Og selvom jeg i høj grad opfordrer jer alle, brug honning. Jeg mener, det er det mest etiske sødemiddel, og I ved, det er et dynamisk og sjovt sødemiddel. Men vi vurderer at cirka en ud af tre bider mad vi spiser er direkte eller indirekte bestøvet af bier. Nu vil jeg lige illustrere det med det faktum, at hvis vi ser på den morgenmad jeg fik i går morges -- en smule tranebær saft, noget frugt, noget granola, jeg burde have fået fuldkornsbrød, er jeg klar over, men I ved, syltetøj på mit Wonderbread, og noget kaffe -- og vi havde taget alle de ingredienser ud, -- bortset fra mandlerne som jeg ikke tog ud af granolaen -- hvis vi havde taget alle de ingredienser ud som bier indirekte eller direkte havde bestøvet, ville vi ikke have meget på vores tallerken. Så hvis vi ikke har nogen bier, er det ikke sådan at vi ville sulte, men vores kost ville tydeligvis blive formindsket. Det er sagt om bier, at blomsten er kilden til livet, og at bier er blomsternes kærlighedsbude.

Og det er en virkelig god vending, fordi i virkeligheden, er bier sexarbejdere for blomsterne. De er, I ved -- de bliver betalt for deres ydelser. De bliver betalt i pollen og nektar, til at flytte den mandlige sperm, pollen, fra blomst til blomst. Og der er blomster der er selv-ufrugtbare. Det betyder at de ikke kan -- pollen i deres blomst kan ikke befrugte sig selv. Så i en æble frugtplantage, for eksempel, vil man have rækker med 10 æbler i en sort, og så har man en anden sort æbletræer der er en anden type pollen. Og bier er meget trofaste. Når de er ude og bestøve eller indsamle pollen fra en blomst, bliver udelukkende ved den afgrøde, for at hjælpe med at producere. Og de er, selvfølgelig, lavet til at bære denne pollen. De bygger en statisk elektrisk udladning og pollen hopper op på dem og hjælper med at sprede den pollen fra blomst til blomst.

Dog er honningbier en minoritet. Honningbier er ikke hjemmehørende i Amerika; de blev introduceret men nogle kolonister. Og der er faktisk flere forskellige arter af bier end der er pattedyr og fugle til sammen. Udelukkende i Pennsylvania, har vi overvåget bier i mere end 150 år, og meget intensivt i løbet af de sidste tre år. Vi har identificeret mere end 400 forskellige biarter i Pennsylvania. 32 arter er ikke blevet identificeret eller fundet i staten siden 1950. Det kunne være på grund af at vi ikke har foretaget udtaget prøver på den rigtige måde, men det, tror jeg, foreslår at der er noget galt med den bestøvende kraft. Og disse bier er fascinerende.

Vi har humlebier i toppen. Og humlebier er det vi kalder eusociale; de er ikke rigtig sociale, fordi det er kun dronningen der overvintrer. Vi har også fundet svedbier, og disse små guldkorn flyver rundt. De er ligesom små fluer og de flyver rundt. Og så har vi en anden type bi, som vi kalder kleptoparasitter, hvilket er en meget fin måde på at sige, ondsindet, dræbende -- hvad er ordet jeg leder efter? Dræbende -- Publikum: Bi? Dennis vanEngelsdorp: Bi. Okay, tak. (Latter) Det disse bier gør er, at de sidder der. Disse ensomme bier, de borer et hul i jorden eller borer et hul i en gren, og de samler pollen og laver en bold ud af det, og de lægger et æg på det. Jamen, disse bier hænger ud ved det hul, og de venter på at moderen flyver væk, de går ind, spiser ægget, og de lægger deres eget æg der. Så de gør ikke noget arbejde. Så, faktisk, hvis man ved at man har disse kleptoparasitiske bier, ved at man ens miljø er sundt, fordi de er bier i toppen af fødekæden. Faktisk, er der nu en rødliste af bestøvere som vi er bekymret over er forsvundet, og i toppen af den liste er mange af disse kleptoparasitter, men også disse humlebier. Og faktisk, hvis I bor på vestkysten, går til disse hjemmesider her, og de leder virkelig efter folk til at se efter nogle af disse humlebier, fordi vi tror at nogle af dem er uddøde. Eller nogle, bestanden er blevet mindre.

Så det er ikke kun honningbier der er i problemer, men vi forstår ikke disse hjemmehørende bestøvere eller alle disse andre dele i deres samfund. Og selvfølgelig, er bier ikke den eneste vigtige faktor her. Der er andre dyr der bestøver, ligesom flagermus, og flagermus har også problemer. Og jeg er glad for at jeg er en bimand og ikke en flagermusemand, fordi der er ikke penge til at forske i flagermuseproblemet. Og flagermus dør i et overordentligt tempo. Hvid næse lidelsen har udslettet hele flagermusebestande. Hvis der var en grotte i New York med 15.000 flagermus i, og der er 1.000 tilbage. Det er ligesom San Fransisco der bliver halvdelen af indbyggertallet i dette amt om tre år. Og det er så utroligt. Og der er ingen penge til at gøre det for.

Men jeg er glad for at sige, at jeg tror vi kender årsagen til alle disse lidelser, og den årsag er NDD: Nature Deficit Disorder. Og det er det jeg tror vi har i vores samfund som er at vi har glemt vores forbindelse med naturen. Og jeg tror at hvis vi genskaber den forbindelse med naturen, vil vi være i stand til at have ressourcerne og den interesse til at løse disse problemer. Og jeg mener at der er en nem kur imod NDD. Og det er, lav enge og ikke plæner. Og jeg mener vi har mistet vores forbindelse, og dette er en vidunderlig måde at genskabe forbindelsen til vores miljø. Jeg har haft det privilegium at bo ved en eng i det sidste stykke tid, og det er utrolig engagerende. Og hvis vi ser på plænernes historie, er det faktisk temmelig tragisk. Det plejede at være sådan for to, trehundrede år siden, at plænerne var et statussymbol, så det var kun de meget rige der kunne holde disse grønne ørkener faktisk: de er totalt sterile. Amerikanerne brugte, i 2001 -- 11 procent af alle pesticiderne blev brugt på plænerne. Fem procent af vores drivhus gasser bliver produceret af at slå vores græsplæne.

Så det er en utrolig mængde ressourcer som vi har brugt på at holde vores græsplæne, som er disse ubrugelige biosystemer. Så vi skal revurdere denne ide. Faktisk, I ved, det Hvide Hus plejede at have får i deres forhave for at hjælpe med at finansiere krigen under første verdenskrig, hvilket nok ikke er en dårlig ide; det ville ikke være en dårlig ide. Jeg vil sige dette, ikke fordi jeg er totalt imod at slå græsplæner. Jeg mener der måske er en fordel i at have en græsplæne i begrænset omfang, og jeg mener vi bliver tilskyndet til at gøre det. Men jeg vil også styrke nogle af de ideer vi har hørt her, fordi det at have en eng eller at leve ved en eng er en forvandlingsproces. At det er en utrolig forbindelse som vi kan have med det der er her. Disse milkweed planter har vokset her i min eng i løbet af de sidste fire år. Derudover de forskellige planter, eller insekter, der kommer til disse blomster, at se det -- og vi har hørt om, I ved, dette forhold man kan have til vin, denne ledsager man kan have i takt med at den modner og som den har disse forskellige dufter. Og dette er en ledsager, og dette er et forhold der aldrig tørrer ud. Man løber ikke tør for denne ledsager i takt med at man drikker denne vin heller. Og jeg opfordrer jer til at kigge på det.

Nu er det ikke os alle der har enge, eller græsplæner vi kan konvertere, så man kan altid, selvfølgelig, dyrke en eng i en potte. Bier kan angiveligt være en vej til, I ved, andre ting. Så jeg siger ikke at man burde plante en eng i en pot, men en potte i en eng. Men man kan også have dette herlige samfund af by eller hustage biavlere, disse biavlere der lever -- Dette er i Paris hvor disse biavlere lever. Og alle burde åbne et bistade, fordi det er den mest utrolige, forbløffende ting. Og hvis vi vil kurere os selv for NDD, eller Nature Deficit Disorder, mener jeg at dette kunne være en fantastisk måde at gøre det på. Få et bistade og dyrk en eng, og se på det liv der kommer til liv. Så med det, mener jeg at det vi kan gøre, hvis vi gøre dette, kan vi sikre at vores fremtid -- vores mere perfekte fremtid -- inkluderer disse biavlere og det inkluderer bier og det inkluderer de enge. Og den rejse -- den transformations rejse som sker mens man dyrker sin eng og som man holder sine bier eller man ser de hjemmehørende bier der -- det er en ekstremt spændende en. Og jeg håber at I oplever det og jeg håber at I fortæller mig om det en dag. Så mange tak fordi I var her. Mange tak.