Birke Baehr: Det forkerte ved vores fødevaresystem

Hej. Mit navn er Birke Baehr, og jeg er 11 år gammel. Jeg er kommet for at tale om, hvad der er galt med vores madsystem. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er forundret over, hvor let børn bliver ledt til at tro på al den marketing og reklamering i fjernsynet, på skoler og stort set alle andre steder. Det virker, som om firmaer altid prøver at få børn som mig til at få deres forældre til at købe ting som egentlig ikke er gode for hverken os eller planeten. Især små børn bliver tiltrukket af farverig emballage og plasticlegetøj. Jeg må indrømme, at jeg selv engang var én af dem. Jeg plejede også at tænke, at al vores mad kom fra de her glade, små gårde, hvor grise rullede i mudder og køer græssede dagen lang.

Jeg opdagede, at dette ikke er sandheden. Jeg begyndte at undersøge det, på internettet, gennem bøger og dokumentarfilm, på rejser med min familie. Jeg opdagede den mørke side af industrifødevaresystemet. For det første er der genetisk modificerede frø og organismer. Det er når et frø er manipuleret i et laboratorium, til at gøre noget unaturligt, såsom at tage DNA fra en fisk og putte det ind i en tomats DNA -- bvadr. Forstå mig ret, jeg kan godt lide fisk og tomater, men det her er bare klamt. (Latter) Så plantes frøerne, og de gror. Det er bevist, at maden herfra, medfører kræft og andre problemer hos forsøgsdyr. Og folk har spist mad produceret på denne måde siden 1990'erne. Og de fleste ved ikke engang, at problemerne findes. Vidste I, at rotter som havde spist gensplejsede majs havde udviklet tegn på lever- og nyreforgiftning? Problemer såsom nyrebetændelse, læsioner og forhøjet nyrevægt. Alligevel, så er næsten al den majs, vi spiser, genetisk ændret på den ene eller den anden måde. Og jeg kan fortælle jer, at majs findes i alting. For slet ikke at tale om tvangsfodringen af dyr, kaldet CAFO'er.

(Latter)

Konventionelle landmænd bruger kemisk gødning lavet af fossile brændsler og blander dem med jord for at få planter til at gro. Det gør de, fordi de har fjernet alle næringsstoffer fra jorden ved at gro den samme afgrøde om og om igen. Endnu mere skadelige kemikalier sprayes på frugt og grøntsager, som fx pesticider og ukrudtsmidler, for at dræbe ukrudt og insekter. Når det regner, siver disse kemikalier ned i jorden, eller løber ud i vores vandløb, og forgifter vores vand. Så bestråler de vores mad i et forsøg på øge holdbarheden, så det kan rejse tusindvis af kilometer ud til supermarkederne.

Så jeg spørger mig selv, hvordan kan jeg lave alt det her om? Det her er, hvad jeg fandt ud af. Jeg fandt ud af, at der er en bevægelse, som vil gøre det bedre. For et stykke tid siden ville jeg være en NFL football spiller. Jeg bestemte mig for, at jeg hellere vil være økologisk landmand. (Klapsalve) Tak skal I have. Og på den måde får jeg større indflydelse på verden. Denne mand, Joel Salatin, bliver kaldet en vanvittig landmand fordi han dyrker imod strømmen. Jeg er hjemmeundervist, så jeg tog ud for at tale med ham en dag. Denne mand, denne vanvittige landmand, bruger ingen pesticider, ukrudtsmidler eller gensplejsede frø. Og derfor bliver han kaldt skør af resten af samfundet.

Vi kan alle gøre en forskel ved at træffe forskellige valg, ved at købe vores mad direkte fra lokale landmænd, eller vores naboer som vi har kendt hele livet. Nogen mennesker siger, at økologiske eller lokale fødevarer er dyrere, men er det virkelig det? Med alle disse ting jeg har lært om fødevaresystemet, så lader det til, at enten betaler vi landmanden, eller også betaler vi hospitalet. (Klapsalve) Nu ved jeg i hvert fald, hvad jeg ville vælge. I skal vide, at der er farme derude -- såsom Bill Keener i Sequachie Cove Farm i Tennessee -- hvis køer æder græs, og hvis grise ruller rundt i mudder, ligesom jeg troede. Nogle gange tager jeg hen til Bill's farm og arbejder frivilligt, så jeg personligt kan se, hvor det kød, jeg spiser, kommer fra. Jeg tror på, at børn gerne vil spise friske grøntsager og god mad hvis de ved mere om det, og hvor det egentlig kommer fra. Der er markeder inden for det her, som popper op alle vegne, i alle samfund. Jeg, min bror og min søster kan faktisk godt lide at spise grønkålschips. Jeg prøver at udbrede kendskaben til dem, overalt hvor jeg kommer.

For ikke så lang tid siden, sagde min onkel, at han havde tilbudt min seksårige fætter morgenmad. Han spurgte, om han ville have økologiske Toasted O's eller de sukkerindsvøbte Frosties, I ved, dem med tigeren på forsiden af pakken. Min lille fætter sagde til sin far, at han hellere ville have de økologiske Toasted O's, fordi, "Birke har sagt at jeg ikke skal spise glimmermad". Og således, kære venner, kan vi gøre en forskel, ét barn ad gangen.

Så næste gang I er i supermarkedet, så tænk lokalt, vælg økologisk, kend din landmand og kend din mad. Tak skal I have.

(Klapsalve)